Fantasy, Young Adult

Undervældende oplevelse til trods for godt setup

To best the boys af Mary Weber fra forlaget Thomas Nelson, 2019, 3/5 stjerner.

Hvert år modtager beboerne i Pinsbury Port et mystisk brev, der inviterer alle drenge af passende alder (16 år +) til at konkurrere om et stipendium på Stemwick University. De fattigere beboere kigger for at se, om deres navn er på listen. De velhavende kigger for at se, om deres søn vil overleve. Rhen Tellur kigger for at se om hun kan udlede, hvad blækken og pergamentet er lavet af. For i Caldon provinsen er det kvinderes pligt at blive gode koner, men Rhen vil være videnskabsmand. Og mens de fattige dør af en mystisk sygdom, arbejder Rhen og hendes far for at finde en kur – for Rhens mor er alvorligt syg og har ikke længe igen. Rhen beslutter sig for at tage fremtiden i egne hænder og deltage i den årlige konkurrence forklædt som mand. Sammen med sin kusine Selini kommer de ind i labyrinten, der kan koste én livet. 

Ideen til plottet er virkelig godt, men det er ikke så veludviklet som det kunne være. Mary Weber kunne have taget historien længere. Umiddelbart virker det, som om den er skrevet til et meget ungt publikum. Samtidig er der stærk feministisk indflydelse og kvinde empowerment er et stærkt tema i bogen, men det er næsten for overskyggende. Det er naturligvis for at inspirere læserne, hvilket jeg godt forstår, men det bliver gjort for meget – for direkte til at være elegant og faktisk inspirerende. For nu at tage et eksempel (spoileralert) – der står gentleperson i brevet – ikke gentleman. Så at kvinder faktisk kan deltage i konkurrencen, kommer ikke som en stor overraskelse, da det hele folder sig ud, og det viser sig, at Rhen slet ikke har gjort noget forkert. Kvinder kunne med andre ord hele tiden have deltaget i konkurrencen, der er bare aldrig nogen, der har gjort det eller tænkt så langt.

Verdenen er spændende og plottet omkring labyrinten kunne have været godt – men selve turen ind igennem labyrinten er kun et par kapitler langt, og det gør, at bogen flyder meget langsomt, til trods for den er 310 sider lang. Jeg savnede mere aktion i labyrinten og en mere elegant måde at udfordre kønsnormerne i bogen på. 

Bogen er alt i alt en undervældende oplevelse, der faktisk er svær at huske, når man er færdig med den – og det er en skam. For præmissen om at udfordre normerne og at piger kan hvad som helst er et fint budskab, særligt til et yngre publikum.