Nonfiktion

Morsom fortælling om mænd

En fandens mand af Anders Haahr Rasmussen fra forlaget Gyldendal, 2019. 4/5 stjerner. 

I disse tider med krænkelser, metoo og tinder-dates, der er så bange for at krydse en grænse og blive hængt ud, at jeg har forvekslet deres interesse med ligegyldighed, har jeg nogle gange tænkt på, hvordan det er at være mand. Sådan en gammeldags, cis-kønnet, hvid, heteroseksuel mand (af den slags der virkelig bliver dæmoniseret). Og heldigvis for mig, har Anders Haahr skrevet om netop det. 

Bogen er en nysgerrig, selvudleverende og meget morsom beskrivelse af at være mand i det 21. århundrede. Gennem en blanding af personlige historier, små essays og interviews med kloge og seje mennesker fortæller Anders Haahr om at date kvinder, om metoo-bevægelsen, om grænser, om sexisme, om homofobi, om sex og særligt om, hvordan mænd skal finde sig til rette på en bane, hvor spillereglerne er i forandring. Det handler om ikke have hår på den i gymnasiet, og helt konkret om at være på den i sociale situationer. 

Og det er en virkelig sjov bog. Jeg grinede højt flere gange undervejs, og den rammer ofte plet i emner, stiller gode spørgsmål og holder sig klogelig fra svar og konklusioner. Svarene må læseren selv arbejde for. Anders Haahr giver et stykke af sig selv og belyser, hvor forkert en hvid mand kan opføre sig med de bedste intentioner, om at huske at være til stede og om den nutidige manderolle. Anders Haahr formår hele tiden at stille spørgsmål til sine egne fordomme – og anerkender, at han har fordomme. Det er vigtigt. Det har alle (særligt dem, der starter med ”jeg dømmer aldrig nogen” – man ved jo, at det er de mest fordømmende mennesker). 

Jeg er vild med den sludrende stil, hvor der bliver kastet personlige anekdoter ind i historien, og jeg elsker, at Anders Haahr ikke er bange for at udstille sig selv – og tager stilling til den fordømmelse, han måske bliver udsat for. 

Det handler meget om sex og meget om køn – og det er skideskægt og ikke mindst – gode vigtige pointer, som mange ikke tør røre ved. 

Inspiration, Læserelateret, Uncategorized

Læseåret 2019

Først og fremmest rigtig godt nytår til alle! Jeg er måske lidt sent ude med denne opdatering – men jeg skulle jo lige have de sidste bøger med. Jeg håber, alle er kommet godt ind i det nye år – og måske allerede er i gang med læseåret 2020. Jeg har i hvert fald færdiggjort min første bog – en julebog, jeg lige skulle nå, inden man ikke kan tillade sig at læse julebøger længere. 

Ifølge Goodreads 

læste jeg 31.224 sider fordelt på 104 bøger

– og det stemmer så ikke helt, for jeg har læst lidt danske bøger, der ikke er på Goodreads. Den korteste bog 

var bare 64 sider,

mens 

den længste var 827

Den bedste bogjeg læste, var Homo Bestia af Karina Laurberg Bidstrup. Jeg elsker, elsker, elsker den – den fangede mig øjeblikkeligt og jeg lagde den stort set ikke fra mig, før jeg var færdig. 

Den værste bog jeg læste, varGeek Girls Don’t Cry. Anmeldelse coming up!  

Den bedste bogserie var… well, well, well. Hvis nogen kan huske det, var et af mine læsemål at læse Ringenes Herre, hvilket jeg har gjort. Jeg bøjer mig i støvet – jeg elsker bøgerne mindst lige så meget, som jeg elsker filmene.  

Den smukkeste boger min Barnes og Nobles læderindbundne udgave af Alice i Eventyrland. Jeg er ikke færdig med at samle på disse fantastisk smukke bøger. Det er læseglæde bare at have den i hånden og siderne, der har guldkanter, er så delikate og fine. Det er ren magi at læse den. 

Den bog, der var sværest at lægge fra sig Se mig nu af Amalie Hammel. Bogen er normalt ikke en genre, jeg er fuldstændig skudt i – men Amalie Hammel skriver fantastisk godt, og jeg læste bogen i løbet af en aften.  

Jeg vil huske læseåret 2019 for overvejende gode bøger – ingen, jeg ikke har læst færdige. Og det er jo dejligt.  Og ikke mindst første gang, jeg var på bogforum. Jeg elskede det! 

Litterære mål for 2019? Mit litterære mål for 2019 var at læse Ringenes Herre og i øvrigt læse lidt flere grafiske romaner. Begge dele er lykkedes, og jeg er ikke færdig med grafiske romaner. Jeg er nok heller ikke færdig med at genlæse Ringenes Herre. 

Min litterære to do-liste for 2020 – eller mit litterære nytårsfortsæt, om man vil. I år tror jeg ikke, at jeg har noget. 2019 har været en hæsblæsende og ikke altid behagelig affære og litteratur er og bliver mit tilflugtssted. Så i 2020 skal jeg bare læse flere bøger, udforske flere genre – og helt sikkert på bogforum igen. 

Inspiration, Læserelateret

Magisk Readathon – U.G.L’er

Det følgende bliver nok lidt Harry Potter-nørdet….. men giv det syv linjer, så handler det bare om bøger igen.

G fra youtube-kanalen BookRoast afholder hvert år i april et magisk readathon inspireret af de UGL’er eleverne på Hogwarts skal op til – og alt det arbejde, hun har lagt i det er virkelig magisk. Jeg deltog også i hendes Extra Credit-readathon, hvilket gav mig fem ekstra dage til faget Besværgelser – så jeg er faktisk startet allerede i onsdags med den første bog.

Normalt er jeg ikke typen, der bestemmer mig for, hvilket bøger jeg vil læse i en måned. Jeg er ret lyst-drevet, når jeg læser, men altså… man skal udfordre sig selv og jeg er vild med G’s magiske readathon, og det har været sjovt at finde bøger, der passer til fagene.

Oldtidens runeskrifter – en genfortælling

Som min genfortælling for faget magiske runer, har jeg valgt Marissa Meyer’s Winter, der er en genfortælling af Snehvide og i øvrigt den fjerde bog i serien The Lunar Chronicles, som er blevet en klar favorit i år.

Talmagi – en bog skrevet af flere en én forfatter

Jeg har valgt at fortsætte med serien Lumberjanes – jeg er nået til bog to: Lumbjerjanes to the Max vol. 2. Det er en tegneserie, og det er en fordel i et readathon, fordi de går hurtigere at læse. Reglen er, at bogen skal findes på Goodreads, og det gør de heldigvis.

Astronomi – en bog med ”star” i titlen

Jeg har valgt Marissa Meyers Stars above, som er en følgebog med historier om Lunar Chronicles universet. Da det er noveller, tror jeg den relativt let at læse, og jeg er vild med det univers.

Magiske dyrs pleje – en bog med et landdyr på forsiden

Argh! Den her har været svær – og det er en af dem, som jeg er i tvivl om jeg når til. Men det bliver Løven, Heksen og garderobeskabet af CS Lewis – Aslan er på forsiden og det er en relativt kort lydbog.

Besværgelser – (besværgelse: age-line) læs en bog for voksne

G læser selv en del young adult bøger (ligesom mig), så hun nævnte i sin video, at for nogle ville denne her være let og for andre svære. Denne bog er jeg allerede i gang med, og jeg har udfordret mig selv, ved at vælge et bæst af en bog på 749 sider (heldigvis er det en lydbog). Det er nemlig Bedraget af Charlotte Langkilde, der er overraskende spændende. Men jeg er glad for, at det er som lydbog.

Forsvar mod mørkets kræfter (reducto) – læs en bog, der starter med R

Her har jeg faktisk to muligheder. Enten Marissa Meyers superhelte-historie Renegades som fysisk bog eller Ready Player One af Ernest Cline som lydbog.

Spådom – en bog, der foregår i fremtiden

Det bliver en grafisk roman, nemlig Wires and Nerves vol. 1, der er skrevet af Marissa Meyer og også foregår i Lunar Chronicles-universet, men handler om den kække androide Iko.

Botanik – en bog med en plante på forsiden

Denne bog er en digtsamling – jeg har læst forfatteren før, og om end digte ikke er min kop the, var de ganske okay. Det drejer sig om Wildly into the Dark af Tyler Knott Gregson – der har et fint træ på forsiden.

Magiens historie – en bog, der blev udgivet for mindst 10 år siden

Fagre nye verden af Aldous Huxley blev udgivet i 1998 og er en scifi-klassisker, som jeg rigtig gerne vil læse.

Muggler studier – en contemporary

Jeg går med en romantisk chickflick, fordi de som regel er ret hurtige at læse – 30 guys in 30 days af Micol Ostow.

Eliksirer – en fortsættelse

For eliksirer vælger jeg Wires and Nerves vol. 2 – endnu en grafisk roman af Marissa Meyer, der forhåbentlig er nem at komme igennem.

Forvandling – farvede sidekanter eller rød forside

For forvandling vælger jeg Eliten, der er fortsættelsen til Udvælgelsen, og som heldigvis har et rødt cover. Det er en form for guilty pleasure – der sker ikke ret meget i den serie, men jeg kan ikke ligge den fra mig, og det kribler for at komme i gang med Eliten, som formentlig bliver den første, jeg læser, når readathon’et officielt starter 1. april.