Klassiker, Scifi

Inspireret, britisk vanvid

The Hitchhikers guide to the galaxy af Douglas Adams lyttet til på Mofibo, original udgivet I 1978. 4/5 stjerner. 

Sekunder før jorden udslettes for at gøre plads til en ny intergalaktisk motorvej, bliver Arthur Dent reddet af sin ven Ford Prefect, der viser sig at være researcher for den reviderede udgave af bogen ”The Hitchhikers guide to the galaxy”, men som de seneste femten år har ladet som om, han er en arbejdsløs skuespiller på jorden. Sammen begynder Ford Prefect og den mere forsigtige og meget, meget britiske Arthur Dent et rejse gennem rummet med guiden som – ja guide på turen og nye spændende, intergalaktiske medblaffere – Zaphod Beeblebrox, den tohovedet, trearmede ekshippie og nu præsident af galaksen, hans kæreste Trillian, et menneske, som Arthur tidligere har forsøgt at score, Marvin en paranoid, genial og permanent deprimeret robot og Veet Voojagig, en tidligere studerende, som er besat af alle de kuglepinde, han har mistet i tidens løb.

Det er skørt, det er sindssygt, det er vanvittig morsomt på en så britisk måde, at man nok skal holde af britisk humor, før man kaster sig ud i projektet med at læse serien – for Hitchhikers guide to the galaxy er jo som bekendt en trilogi i fem dele. Jeg kan ikke vente med at læse de næste i serien, for jeg var flad af grin undervejs. Jeg kendte den jo godt, sådan perifert. Det er en klassiker af typen, som man har hørt om. Men jeg anede ikke, at den var så skør og så sjov. Det er simpelthen inspireret vanvid og jeg er dybt imponeret over Adams’ hjerne; hvordan har han kunnet finde på den her historie?

Og så skal man altså unde sig selv at høre den som lydbog med ægte britisk accent, mesterligt oplæst af Stephen Fry. 

Og skulle læseren af dette opslag have flere spørgsmål, så er svaret 42.