Fantasy, Uncategorized, Young Adult

Let fantasy til en efterårsdag

De udstødtes mærke af Karina Laurberg Bidstrup fra forlaget Egolibris, 2015. 4/5 stjerner.

I landet Nemeria prøver den unge dronning Aya stadig at forlige sig med at have overtaget tronen efter sin far, da en snigmorder bliver sendt ud for at slå hende ihjel, mens hun sover. Snigmorderen er Azriel, en sortelver, der bærer slangemærket, som viser alle, at han er udstødt og som forhindrer ham i at søge hjælp noget steds. Azriel er vant til at udføre sit arbejde godt. så meget desto mere overraskeden er det, at han ikke kan få sig selv til at gennemføre mordet. Attentatet bliver startskuddet på en lang række begivenheder, der fører Aya i krig og lader hende møde forræderi og intriger – og drager. 

Det er ingen hemmelighed at Karina Laurberg Bidstrups bog ”Homo Bestia” er en af mine alltime favorit-bøger. Og i De udstødtes mærke demonstrerer Karina Laurberg Bidstrup samme evne til at opbygge en troværdig verden, som man kan forsvinde ind i. 

Til gengæld tror jeg ikke, at jeg er målgruppen for denne bog – den virker mere YA (altså young adult – ofte i virkeligheden til teenagere) end Homo Bestia, og det kommer blandt andet til udtryk i karaktererne. Bogen fik mig overordnet ikke helt op og ringe. Bevares – det er stadig en velskrevet bog, som jeg læste på én gang. Yup, stort set uden pauser til andet end at spise og tisse, og er man til fantasy-genren er det god underholdning, man kan slappe af med. 

Men karaktererne er ikke så dybe og på én gang sympatiske og komplicerede som man ofte oplever i fantasy – men det gør heller ikke noget, hvis målgruppen måske er lidt yngre. Bogen er let at læse og nem at følge med i – men jeg ville have mere, da den var slut. Derfor glæder jeg mig til bind to udkommer, for selvom Aya og Azriels mangel-på-kommunikation-irriterende forhold ind i mellem fik mig til at rulle med øjnene, så er verdensopbygningen og det overordnede plot veludført, spændende og supergod underholdning. Med andre ord en god fantasy-roman i den lette kaliber – og det kan jo være helt rart, da meget fantasy kan blive meget kompliceret. 

Scifi

Grænserne mellem dyr og mennesker

Homo Bestia af Karina Laurberg Bidstrup fra forlaget Egolibris, 2014. 5/5 stjerner.

Det er sjældent, at jeg sætter mig ned for at høre en lydbog færdig. Uden at pusle med vasketøj, uden at vaske op eller gå en tur. Bare sætter mig åndeløst ned blot for at høre en bog færdig. Det gjorde jeg med Homo Bestia som er så realistisk sci-fi i så ypperlig kvalitet, at jeg decideret gik rundt og forventede at møde en bestia på gaden. 

Bogen foregår i 2103. Det er med held lykkes at gensplejse dyr med mennesker og ud af det er væsenerne homo bestia – i daglig tale bestiaer – opstået. De er stærke, kloge og lydige. Derfor bliver de største af dem – dem, der ofte er gensplejset med rovdyr – brugt af Politiet og Forsvaret. Bestiaerne trænes og opfostres på store kenneler rundt omkring i landet. Jack er løjtnant i hæren og har efter flere års forsøg endelig fået en tilladelse til at blive bestiafører. På Gaia-kennelen bliver han præsenteret for forskellige slags, men uvist (også for ham selv) vælger han bestiaen, der bliver kaldt Sky. Sky er halvt leopard og er mildest talt medtaget. Han er vanrøgtet, sky og utilregnelig. Og slet ikke brugbar til militær tjeneste. Jack får tre måneder – så skal Sky være lydig. Og med hjælp fra den smukke, kvindelige dyrlæge går Jack i gang med at tæmme Sky – men måske skal Sky slet ikke tæmmes, men bare forstås. Men måske gemmer der sig mere under overfladen? Snart er Jack og Sky viklet ind i noget ingen af dem kunne have forudset og som er med til at forme fremtiden for bestia-arten. 

Denne bog slog benene væk under mig. Den siger lige så meget om racen homo sapiens, som den gør om arten homo bestia. Og det er ypperligt godt skrevet. Den er formidlet vanvittig realistisk uden nogle former for fantasy-elementer. Det her er science fiction, når det er allerbedst og når scifi leger med gennembrud, som videnskaben nogle gange påstår er tæt på. Jeg er vild med vores rejse med Jack. Gennem ham lærer vi at forstå homo bestiaerne – og gennem Sky lærer vi lidt om menneske-racen. Sky har været så grueligt meget igennem, men langsomt begynder Jack at forstå – og opbygge tillid til den sky menneskeleopard, der ikke har meget til overs for mennesker. 

Jeg er også vild med slutningen. Mange populære fremtidsbøger slutter med et systemsammenbrud eller noget vildt omvæltende. Det gør Homo bestia også, men den gør det elegant – den gør det realistisk. Fuldstændig, som man ville se en dyrekennel blive behandlet i medierne. Karina Laurberg Bidstrup må have researchet afsindig meget før hun har skrevet denne bog – men det er det hele værd. Jeg er vild med Sky, jeg småcrusher på Jack og jeg vil vide mere om Homo Bestia. Jeg vil udforske deres muligheder mere. Jeg vil tilbage i den verden og finde ud af, hvad der sker hvis en bestia og et menneske forelsker sig, hvad der sker hvis en bestia lever vildt, udforske hvor meget de er dyr og hvor meget de er mennesker. Jeg vil kort sagt vide mere, for selvom Homo Bestia er en smukt afsluttet stand alone, er jeg slet ikke mæt. Homo Bestia er så godt skrevet og så imponerende vanvittig godt fundet på, at jeg krydser alt hvad krydses kan, for at Karina Laurberg Bidstrup heller ikke er færdig med sine bestiaer.