Contemporary, Romantik

Juleslik i et snedækket engelsk landskab

Rosie Hopkins søde jul af Jenny Colgan fra forlaget Cicero, 2013. 3/5 stjerner.

I denne skønne julebog tager Rosie Hopkins dig med tilbage til hyggelige Lipton, hvor hun har travlt i sin slikbutik og forbereder sig på at skulle holde en ganske særlig jul. Rosie Hopkins glæder sig til at fejre jul. Hendes slikbutik er propfuld af rød- og hvidstribede sukkerstokke, bunker af turkish delight, fyldte chokolader og sukkerklistrede børn. Hun skal bruge juledagene med sin kæreste, Stephen, og hendes familie fra Australien har også meldt sin ankomst. Men midt i det hele rammes det lille samfund af en tragedie, og med den vælter Rosies planer. For vil hun og Stephen egentlig det samme? Og er det helt sikkert, at hendes fremtid ligger i Lipton? Mens sneen daler og julen nærmer sig, må Rosie overveje, om det, der er bedst for hendes lille butik, også er det bedste for hende.

At vende tilbage til slikbutikken i Lipton, især i december, er som at få et varmt læsekram igen. Alle de elskede karakterer fra Rosie Hopkins søde drømme er med i den viderefortælling om Rosie liv i Lipton, og nye tilføjes. Rosie er heldigvis stadig den samme – handlekraftig, nem at relatere sig til – og giftesyg. Men vi får også et indblik i hendes familie fra Australien og ikke mindst parforholdet med Stephen. Og nye hemmeligheder fra Lilians liv under Anden Verdenskrig glider op til overfladen. 

Tydeligvis er den en romantisk historie med en lykkelig juleslutning, men som med Jenny Colgans andre bøger, så er der alligevel mere end blot en romantisk fortælling. Jeg er vild med Rosie Hopkins, om end hun nogle gange er lidt emsig. Plottet i denne bog er en smule længere ude end i den første bog om Rosie, og den emmer ikke helt så meget af jul, som jeg havde drømt om. Men gensynet med Rosie, Lilian og Lipton var det hele værd, og bogen er på én gang hjerteskærende, humoristisk, varm og så hyggelig, at det halve kunne være nok. 

Julelæsning

Julestemning i bogform

Jul på Grannelly House af Anja Carolina Christensen fra forlaget Ordlaboratoriet, 2019. 4,5/5 stjerner. 

Louise har længe undertrykt sine drømme om at blive forfatter, men beslutter sig til at tage ferie fra sit job som advokat sekretær og tage på skrive-retreat i Sydengland, som hun har drømt om hele året. Hun har altid gerne villet være forfatter, men det er aldrig rigtig lykkedes at komme i gang med skriveriet. I Grannelly House møder hun andre finurlige typer, der drømmer om at skrive, og med engelsk landsbycharme og Downtown Abbey-agtige scenarier forelsker læseren sig sammen med Louise i både Grannelly House og en charmerende englænder med blå øjne bag brilleglasset. Og der er måske også et spøgelse. 

Bogen er hurtigt læst – kan nemt snuppes til en kop the en december-eftermiddag – og mit største problem med bogen er faktisk, at jeg slet ikke ville forlade Grannelly House. Jeg vil også på skrive-retreat i det sneklædte engelske landskab og fordybe mig i lange gåture og litteratur. Den er simpelthen så sød og giver en øjeblikke følelse af julestemning og kærlighed – og at Mr. Darcy kan komme ridende på sin sorte hest hvert øjeblik. Perfekt til alle, der elsker Downtown Abbey, Jane Austen eller bare jul. 

Tusind tak til forfatter Anja Carolina Christensen for bogen, der er modtaget med henblik på en ærlig anmeldelse. 

Nonfiktion

En hyggelig bog på en regnfuld efterårsdag

Den lille bog om hygge af Meik Wiking fra forlaget Turbine, 2017. 4/5 stjerner.

Meik Wikings bog om hygge er simpelthen så fin og hyggelig en lille bog, der både med humor og varme fortæller om noget ærkedansk; hygge. Hygge er svært at beskrive. Hygge er noget man føler, men Meik Wiking, der er direktør for Institut for Lykkeforskning i København giver det alligevel et solidt skud. Og måske hygge skyldes Danmarks position som et af verdens lykkeligste lande?

Umiddelbart virker det som om, den er skrevet til folk, der ikke er bosiddende i Danmark og ikke kender til begrebet hygge – og gerne vil være at blive lige så lykkelige, som de forjættede danskere. Den kan opfattes som en guide til at få lidt af det der magiske, danske, der åbenbart medfører lykke. Men som dansker (og stooooor fan af hygge) er det et sjovt portræt af hygge. Faktisk har bogen været brugt til netop det i en af mine yndlingspodcasts By the book, hvor Kristen og Jolenta hver anden lever efter en ny selvhjælpsbog. Det mener jeg i øvrigt ikke, at bogen er – og efter at have læst den, finder jeg den en smule misplaceret i den podcast. (Men derfor vil jeg varmt anbefale podcasten alligevel).

Bogen er en fin beskrivelse af de mange facetter af hygge og trækker også paralleller til andre lande, der har begreber, der måske alligevel minder lidt om hygge. Det er både en smuk og inspirerende bog, der helt sikkert fik mig til at sætte mig under et varmt tæppe med en varm drik og nyde, at det blæste og ruskede udenfor.

Begyndelsen af bogen – og ca. de første 100 sider – står for mig helt klart som de stærkeste med en hel del humor og som var svære at stoppe at læse, da jeg først var kommet i gang. At bogen mod enden blev en smule ensformig, kan måske skyldes, at jeg udmærket godt ved, hvad hygge er. Alligevel er det interessant at læse fra en lykkeforskers perspektiv – der i øvrigt i hyggens ånd har spækket bogen med personlige anekdoter, hvilket jeg vil tro er med til at eksemplificere hygge for alle dem, der ikke kender til hygge. Jeg vil helt anbefale den som en letlæst efterårsbog, for som Meik Wiking gør opmærksom på, så er hygge bare bedst efterår og vinter – og måske medicinen mod det vejr, vi i Danmark har fra oktober til marts, som Helen Russell i Mit år som dansker kalder soulsucking darkness. Og her er Den lille bog om hygge helt klart en del af medicinen.