Horror, Klassiker

Så jeg læser ikke horror… med mindre….

Dracula af Bram Stoker fra forlaget Penguin, 2003 (oprindelig 1897). 4/5 stjerner. 

Så jeg er hende, der aldrig læser horror. 

Med mindre det er klassisk horror åbenbart for så er jeg game. Dracula er en af de mest kendte og bemærkelsesværdige horror-romaner nogensinde, og jeg elsker, at den ikke er skræmmende på splatter-måden, egentlig heller ikke på den der psykisk tortur måde, hvor du ikke rigtig ved, hvem eller hvor monsteret er – men udelukkende er skræmmende grundet hvem monsteret er (selvom de godt nok ikke har styr på, hvor han er halvdelen af tiden). 

Bogen handler i al sin enkelthed om en gruppe mennesker, som Dracula går efter – og gennem dette forenes de i kampen mod Dracula – og måske særlig kendt med Dr. Van Helsing. Man hører egentlig ikke ret meget om Dracula. Han er meget til stede i starten af bogen og lidt i slutningen – men ellers er han en trussel, de ikke rigtig kan få hånd om. 

Twilight sparkede en fascination af vampyrer i gang, og det er blevet til en del vampyr-romaner gennem tiden i mit læseunivers og både før og efter har vampyrer været et sexet væsen. Dracula er ikke den første roman om vampyrer, men en af de første, og der er bestemt intet romantisk eller sexet over vampyrerne i denne bog. De er blodsugende monstre, og de beslutter sig ikke for at redde en teenage-pige, der dufter godt. Til gengæld er Dracula både et intelligent, manipulerende og på én gang tiltrækkende og frastødende monster, der egentlig har en hel del selvkontrol. 

Det er en hæsblæsende og spændende bog, der får dig til at kigge dig over skulderen og man keder sig ikke. Stoker leger med mange forskellige fortælleteknikker og flere forskellige hovedpersoner, som konstant ændrer tonen i bogen. Resultatet er en bog, der er fragmenteret og samtidig enormt grundig og som kombinerer mange genrer; breve, dagbøger, avisartikler, som både fungerer som hovedpersonernes måde at holde styr på deres mission – og som gør læseren til en integreret del af efterforskningen af Dracula. 

Jeg forstår godt, at Dracula stadig er en populær historie at genfortælle og bruge som tema i serier, film og så videre i dag. Den er fuld af plottvist og Dracula selv er ren ondskab og samtidig snedig – men til trods for det, er han svær at give slip på, at lade sig fascinere og besnære af. Hvilket måske også kan forklare, hvorfor vampyrer i dag er blevet gjort sexede….

Harry Potter, Læserelateret

Harry Potter og duften af efterår og vinter

Spoiler alert (og hvis du ikke har læst dem, så stop alt, og gør det!)

Af en eller anden grund, bliver jeg altid i efterårsstemning af at se Harry Potter-filmene. Faktisk næsten julestemning, formentlig grundet,at jul som regel er med i filmene. Da filmene er indspillet i England, som jo er ret grå i efteråret giver det bare en cozy, hyggelig fornemmelse og man får lyst til at putte under et tæppe med en stor kop the. Bøgerne derimod sætter mig mere i efterårsstemning end filmene. Igen under et tæppe, en stor kop the og en stabl Harry Potter-bøger.

Halloween er også ofte velbeskrevet og lyder bare vildt hyggelig. Hvordan får man ikke lyst til en skive græskartærte og et stort glas butterbeer, eller måske mere realistisk en krydret the og et duftlys med efterårsdufte? Og hvem kan glemme beskrivelsen af Næsten Hovedløse Nicks dødsdagsfest på Halloween, hvor maden var noget mindre appetitlig og selskabet lidt koldere?

Harry Potter foregår jo primært i løbet af et skoleår, og derfor beskrives den engelske sommer ikke – og jeg er helt med på den. Jeg elsker stemningen af efterår, måske endda med regn i luften og så at drømme mig til Hogwarts. Jeg elsker deres efterårs- og vinteroutfits i filmene, jeg er vild med de lange strikkede halstørklæder i kollegie-farverne og jeg elsker den engelske måde at bruge uld og strik på.

Forestil dig at holde jul på Hogwarts. Hogwarts er altid yndigt snehvid til jul, slottet er pyntet op på den mest klassiske og julede måde, og rækkerne af (engelsk) julemad uendelig. Eller når Harry og Run glædestrålende står op og finder gaver for fodenden af deres seng – man har bare lyst til at være med og være en del af det. På én måde ville jeg elske at læse en bog om et helt normalt skoleår på Hogwarts med alle traditionerne. Særlig Harry Potter og de vises sten står lysende klart for mig (men det var jo også mit allerførste møde med jul på Hogwarts) og Harry Potter og fangen fra Azkaban (min alltime yndlings Harry Potter bog – og hvem kan glemme professor Trelawney’s bekymring for at sætte sig ved julebordet, for så er de 13 om bordet og Dumbledores mere diplomatiske svar hertil?), eller naturligvis juleballet i Harry Potter og flammernes pokal.

Så jeg er off til Hogwarts med min krydderthe. Hvad læser I i vintermånederne?

Biografi, Nonfiktion

Når en drengedrøm bliver til virkelighed

Andreas Mogensen Min rejse til Rummet af Thomas Djursing, Henrik Bendix & Andreas Mogensen fra forlaget Politiken, 2016. 4/5 stjerner. 

Det er næppe en hemmelighed for nogle bosiddende i Danmark eller med interesse i Danmark, at den danske astronaut Andreas Mogensen som den første dansker nogensinde rejste til den Internationale Rumstation d. 2. september 2015. Han tilbragte otte dage i rummet, men drømmen om at gøre “the sky is the limit”-ordsproget til skamme startede allerede som dreng.

Bogen “Andreas Mogensen – min rejse til rummet” af Henrik Bendix og Thomas Djursing er en flot og velskrevet bog med afsnit skrevet af både Andreas Mogensen, men også hans nærmeste, bl.a. hustruen Cecilie. Samtidig er der fakta-sider i den (de blå sider), der fortæller mere “nørdet” og i dybden om rumfart, dansk rumforskning, rumfartshistorie og andre ting, der kan give en forståelse for den verden, Andreas Mogensen er en del af. De kan dog springes over, hvis man ikke er til den slags og bare vil læse Andreas’ historie – det ved jeg f.eks. min mor gjorde. Bogen er samtidig spækket med både private og offentlige fotos fra Andreas’ liv fra han var helt lille til hans tur til rummet.

Andreas Mogensen fortæller i bogen om sin opvækst, hvor familien rejste meget rundt og bragte ham tidlige erfaringer og kendskab til verden – og måske gav ham mod til at flytte til London, da uddannelsen som rumfartsingeniør ikke fandtes i Danmark, da han blev uddannet. Bogen fortæller om hans jobjagt, der førte ham vidt omkring i verden, bl.a. på en boreplatform og til Congo, der lærte ham at arbejde under farlige forhold. Hvordan han mødte hustruen Cecilie og det lange, krævende ansættelsesforløb, han var igennem for at blive ESA astronaut. Og ikke mindst en indgående beskrivelse af Andreas oplevelse på den Internationale Rumstation.

Det er en tung og lækker bog, der helt sikkert er værd at læse, også selvom man ikke har særlig interesse i rumfart. Omdrejningspunktet er et menneske drevet af lidenskab, der er villig til at ofre næsten alt for at nå sit mål, og det er på én gang fascinerende, inspirerende og svært at forstå.

Nonfiktion

En hyggelig bog på en regnfuld efterårsdag

Den lille bog om hygge af Meik Wiking fra forlaget Turbine, 2017. 4/5 stjerner.

Meik Wikings bog om hygge er simpelthen så fin og hyggelig en lille bog, der både med humor og varme fortæller om noget ærkedansk; hygge. Hygge er svært at beskrive. Hygge er noget man føler, men Meik Wiking, der er direktør for Institut for Lykkeforskning i København giver det alligevel et solidt skud. Og måske hygge skyldes Danmarks position som et af verdens lykkeligste lande?

Umiddelbart virker det som om, den er skrevet til folk, der ikke er bosiddende i Danmark og ikke kender til begrebet hygge – og gerne vil være at blive lige så lykkelige, som de forjættede danskere. Den kan opfattes som en guide til at få lidt af det der magiske, danske, der åbenbart medfører lykke. Men som dansker (og stooooor fan af hygge) er det et sjovt portræt af hygge. Faktisk har bogen været brugt til netop det i en af mine yndlingspodcasts By the book, hvor Kristen og Jolenta hver anden lever efter en ny selvhjælpsbog. Det mener jeg i øvrigt ikke, at bogen er – og efter at have læst den, finder jeg den en smule misplaceret i den podcast. (Men derfor vil jeg varmt anbefale podcasten alligevel).

Bogen er en fin beskrivelse af de mange facetter af hygge og trækker også paralleller til andre lande, der har begreber, der måske alligevel minder lidt om hygge. Det er både en smuk og inspirerende bog, der helt sikkert fik mig til at sætte mig under et varmt tæppe med en varm drik og nyde, at det blæste og ruskede udenfor.

Begyndelsen af bogen – og ca. de første 100 sider – står for mig helt klart som de stærkeste med en hel del humor og som var svære at stoppe at læse, da jeg først var kommet i gang. At bogen mod enden blev en smule ensformig, kan måske skyldes, at jeg udmærket godt ved, hvad hygge er. Alligevel er det interessant at læse fra en lykkeforskers perspektiv – der i øvrigt i hyggens ånd har spækket bogen med personlige anekdoter, hvilket jeg vil tro er med til at eksemplificere hygge for alle dem, der ikke kender til hygge. Jeg vil helt anbefale den som en letlæst efterårsbog, for som Meik Wiking gør opmærksom på, så er hygge bare bedst efterår og vinter – og måske medicinen mod det vejr, vi i Danmark har fra oktober til marts, som Helen Russell i Mit år som dansker kalder soulsucking darkness. Og her er Den lille bog om hygge helt klart en del af medicinen.

Nonfiktion

Danskhed med nye briller

Mit år som dansker af Helen Russell fra forlaget Turbine, 2017. 4/5 stjerner.

Mit år som dansker er Helen Russells lykkeprojekt. Hun vil finde den hemmelighed, der gør at Danmark i mange år er blevet kåret som verdens lykkeligste land.

Helen levede ellers et upper class britisk liv som redaktør på et magasin i London og uden helt selv at opdage, at arbejdspresset og stressen over ikke at kunne blive gravid faktisk sled på hende. Så blev hendes mand (i bogen kaldet Legomand) tilbud i job i Lego – langt ude i det mørke Jylland. Ikke engang København var hendes egen først reaktion. Men hun beslutter sig til at leve dansk et år og se, om hun bliver lykkeligere.

Bogen er en sjov og skarp rapport om danskhed (og måske især Jylland – et kulturclash jeg selv opdagede, da jeg i 2014 flyttede fra en københavnsk forstad til den jyske hede) tilsat en smule britisk arrogance og tør humor. Det er en fortælling om, hvor svært det kan være at være immigrant og ikke mindst er det en karakteristik af Danmark, spækket med oplysninger, du formentlig godt ved i forvejen – men nu set med udenlandske briller. Og tilsyneladende gør vi mange mærkelige ting i Danmark. Helens beskrivelser af Sankt Hans og julefrokoster er sjove og nærmest chokerede og hendes åbenlyse undren over J-dag var komisk. Og ikke mindst hendes fascination af wienerbrød (danish på engelsk) – især kanelsnegle, som hun spiser hver dag indtil det går op for hende, at danskere ikke spiser wienerbrød hver dag – og det dermed ikke er vores hemmelighed til at være verdens lykkeligste land. Hun kommer godt rundt om det danske samfund lige fra uddannelse, sundhed og sæsonafhængig depression.

Bogen er opdelt i kapitler og 12 af dem har navne efter månederne. Hver måned tackler Helen et nyt emne i det danske samfund og forundres på ny over vikingernes måde at gøre tingene på.

Dette er også en bog jeg hørte som lydbog på Audible under køreture og træningssessioner og jeg måtte tage mig selv i ikke at skraldgrine i træningscenteret eller på kørebanen. Det er en varm fortælling om vores land og en måde at se Danmark på, som vi ikke selv gør. Og et wake up call om hvor godt vi egentlig har det. Der er selvfølgelig ting, hun misser, ikke er helt korrekte eller er afhængige af, at hun bor i en lillebitte by på den jyske østkyst – men alt i alt er det et levende og spot on portræt af Danmark, der helt klart er værd læse. Den er også værd at læse, hvis du af en eller anden grund overvejer at immigrerer. Jeg selv havde aldrig tænkt, at det var så svært at flytte fra England til Danmark – det er jo et af de lande vi ofte sammenligner os med (næstefter de nordiske lande og Tyskland) – og det er interessant at læse om, hvor stor en forskel, små nuancer i kultur, gør.

Og jeg vil også bemærke, at selvom jeg hørte denne bog under en hedebølge i sommers, så er der temmelig meget fokus på hygge. Og hygge er jo som bekendt meget sammenhængende med efterår og vinter, stearinlys og familietid, så lykkedes det denne bog at sætte mig i efterårsstemning og begynde at bruge stearinlys, selvom det var højsommer. Og hvorfor ikke? Vi kan da hygge hele året!