Nonfiktion

Populærvidenskab, når det er bedst

Korte svar på store spørgsmål af Stephen Hawking fra forlaget Klim, 2018. 4/5 stjerner.

Stephen Hawking besvarer nogle af de største og mest ubegribelige spørgsmål i bogen; f.eks. om der findes en gud, universets opståen, liv i rummet og fremtiden med kunstig intelligens og klimakriser. Bogen er udgivet efter Stephen Hawking død i 2018 og er færdiggjort med noter fra forskerkollegaer og familie. Hans argumentation er knivskarp og hans humor er særegen, men fungerer godt i en populærvidenskabelig bog som denne. Han viden er uden tvivl enorm, og samtidig er bogen et interessant indblik i mennesket Stephen Hawking, hans kamp for livet og hans imponerende arbejde og forskning.

Jeg elsker denne type af bøger – hvor man egentlig lærer noget, men samtidig for et indblik i et fascinerende, interessant, men også ydmygt menneske. Bogen er (imponerende nok, emnerne taget i betragtning) skrevet meget letlæseligt og da det er en relativt kort bog, er man hurtigt igennem. Han formår at forklare ting, som jeg aldrig helt har kunnet forstå før – f.eks. hvad et sort hul egentlig er, og kaster et interessant lys på kunstig intelligens – med et helt andet perspektiv end andre forskere.

Er man til populærvidenskab og de store spørgsmål er bogen uundgåelig. Den er bestemt anbefalelsesværdig og giver lyst til at læse mere af Stephen Hawkings forfatterskab.

Anmelderrost, Socialrealisme

Populærlitteratur fra grænsen mellem Finland og Sverige

Populærmusik fra Vittula af Mikael Niemi fra forlaget Lindhardt og Ringhof, 2004. 2/5 stjerner.

Bogen fortæller historien om en ung drengs tilværelse i en lille by på grænsen mellem Finland og Sverige. Historien folder sig ud i træsaunaer, bandekrige, at opdage kærlighed til musikken, drikkekonkurrencer og ikke mindst de fantastiske ting, børn oplever, som egentlig ikke rigtig sker. Matti og hans ven Niila vokser op i 1960’erne landsbyen Vittula tæt ved den svensk-finske grænse i den yderste afkrog af Sverige. Den moderne tid kommer kun langsomt til deres egn, og de lokale holder stædigt fast i stolte traditioner som brutal armlægning, langtidsophold i kogende saunaer og sanseløst druk. De to drenge opdager sammen rockmusikken, der kommer til dem som en åbenbaring og som viser vej til en ny livsform.

Og jeg kan godt se, at bogen er en litterær perle – jeg forstår godt, at den er anmelderrost. Den er velskrevet, og Niemi har helt bestemt ordet i sin magt.

Men jeg kan bare ikke!

Jeg er ikke stor fan af socialrealisme – og det bliver ikke bedre af (som jeg ellers troede), at der er tale om udenlandsk socialrealisme. Jeg havde håbet, at det at få et indblik i et andet lands kultur ville tage brodden af det socialrealistiske aspekt, som ofte får mig til at lægge en bog fra mig. For omend jeg har rejst en del i Sverige, har jeg aldrig været så nordligt eller kender særlig meget til Finland. Men denne bog er ikke for mig.

Jeg har svært ved at følge med i de surrealistiske dele af bogen – er der tale om rigtige begivenheder eller udelukkende en drengs fantasi? Og umiddelbart virker Matti temmelig meget for ung til mange af de oplevelser, han har i bogen. Den har også fået ros for at være morsom – jeg lo ikke en eneste gang. Bogen er virkelig mærkelig, langsomt fremadskridende, og slutningen er ikke fyldestgørende – hvorfor man ikke uddybet det chok, der er i slutningen, men skal ligge i hints, man selv må tænke sig til? Desværre en ret typisk ting i socialrealistiske bøger, og det er noget af grunden til, jeg ikke orker dem.

Så jeg vil ikke anbefale Populærmusik fra Vittula. Med mindre du har en markant anden bogsmag end mig. Men det er som sagt ikke en dårlig bog. Den er virkelig velskrevet, og jeg kan sagtens se, hvorfor mange mennesker og anmeldere elsker den. Den var bare ikke for mig.

Fantasy, Scifi, Young Adult

Kampklædt Askepot med tænd/sluk-knap

Cinder af Marissa Meyer fra forlaget Square fish, 2013. 4/5 stjerner.

Argh! Hvor skal man overhovedet starte? Cinder er en genfortælling af Askepot og den første af fire bøger i Marissa Meyers serie The Lunar Chronicles, som alle sammen er genfortællinger af klassiske eventyr. Og det er så godt!

Cinder er vores hovedperson. Hun bor i New Bejing og er den bedste mekaniker i byen – og cyborg. Hun bor hos sin alt andet end venlige stedmor (der tilfældigvis også ejer hende, fordi cyborger bliver anset som andenrangsmennesker) med sin bedste ven androiden Iko. Da hendes mindste søster – og bedste menneskelige ven – pludselig bliver alvorligt syg, giver stedmoderen hende skylden. Samtidig er den flotte prins Kai dukket op og har bedt hende om hjælp til at reparere en vigtig androide – og pludselig er Cinders liv viklet ind i menneskelige forsøg, en ond månedronning og hun må vælge mellem frihed og pligt – og måske finde nøglen til sin egen fortid.

Jeg elsker parallellen til den originale Askepot-historie, uden at det bliver helt det samme. Bogen er ret forudsigelig, men verdenen er interessant og bliver foldet ud i løbet af bogen, hvor man sammen med Cinder finder ud af mere og mere. Bogen er helt bestemt underholdende og giver én lyst til at læse mere og få udfoldet den konflikt, der ligger mellem Jorden og Lunarerne (en race, der har udvandret fra Jorden og bosat sig på månen), og gav mig lyst til at læse nummer to, Scarlet, med det samme. Hvilket jeg gjorde.

Som hovedperson er Cinder mere troværdig end mange andre YA-fantasy-scifi-bøger. Selvom hun er teenager, formår hun på én gang at opføre sig som en teenager, der er blevet kuet af sin stedmor hele livet og stadig have rebelske tendenser nok til, at det er troværdigt, når hun tager de valg, hun gør. Hun er bestemt ikke den klassiske Askepot, der skal reddes af prinsen, og så er det sindssygt interessant, at hun er cyborg. Hun er beskrevet som af de mest avancerede cyborgs, der overhovedet er skabt, men hun kan ikke selv huske sit liv før ulykken, der gjorde hende til cyborg. Denne plotlinje bliver formentlig udbredt i de næste bøger i serien, og selvom bogen ikke går meget i dybden med cyborg/menneske/androide-forholdet, så er det en spændende præmis. Og det ville have været en helt anden bog, hvis den skulle have diskuteret alt det. Iko er det perfekte sidekick, selvom jeg savner lidt mere beskrivelse af, hvordan androiden ser ud – men hun er sjov og praktisk og denne bogs svar på R2D2.

Lunarerne som race er også vildt interessante, og jeg glæder mig til at høre mere om dem i løbet af serien og trods deres evne til at forblinde og derved styre mennesker, fornemmer man også, at mange lunarer slet ikke er tilfredse med deres dronning, og måske ikke er så slemme endda.

Bogen er letlæst, men meget malerisk i sit sprog og gør det nemt at forestille sig den verden, Marissa Meyer stiller op. Jeg er også ret vild med, at hun tager udgangspunkt i hele jorden – ofte i denne type af bøger, hører man om et lille lukket samfund uden forklaring på, hvad der er blevet af resten af jorden. Marissa Meyers verden er velgennemtænkt og plottet er på alle måder underholdende.

Biografi, Military, Nonfiktion

På flyvetur over Stillehavet

Piratjæger af Søren Baastrup og Henrik Monggard fra forlaget Peoples Press, 2017. 3/5 stjerner.

Jeg har læst rigtig mange af den her type bøger – bøger skrevet af soldater, memoirs, biografier mv. om danske og amerikanske soldater. Den er en genre, jeg som pårørende og civilansat i Forsvaret har en naturlig interesse i. Og så er jeg fuldstændig skudt i helikoptere. Så denne her bog burde ligge lige til højrebenet. Og Henrik Monggaard er et interessant menneske – og bogen er helt anderledes end andre af den her type bog. Jeg er ikke sikker på, at bogen alle steder fremstiller ham specielt sympatisk, men hans historie er spændende og hans holdninger til religion, spiritualitet og arbejdet som helikopterpilot er virkelig interessante og anderledes. Og så adskiller hans bog sig ved at beskrive en helt anden type mission end missionerne i Irak og Afghanistan, som har været hypede i medierne. Og alene er den grund er den værd at læse.

Piratjæger handler om de danske marinesoldaters kamp mod pirater. Henrik Monggard selv var som kaptajnløjtnant og taktisk koordinator med til at planlægge og udføre missionerne mod somaliske sørøvere, og han fortæller om sine oplevelser fra forsædet i en Lynx-helikopter (vildt sej helikopter i øvrigt!). Han fortæller om træningen forud for missionerne, om samarbejdet med Frømandskorpset, hvordan politikere og medier ofte fokuserede mere på vælgerstemmer og forsider og mangler forståelse for soldaternes arbejde, og den vigtige redning af gidsler. Og ikke mindst den spektakulære beskrivelse af Søren og Eddy i april 2013, hvor det var lige ved at gå gruelig galt.

Jeg savner dog lidt kontinuitet. Bogen springer tidsmæssigt meget og der er derfor huller i Henrik Monggaards historie. Det kan der være mange grunde til, men det får bogen til at halte. Men den er spændende, og er relativt let at læse. Man får trods alt lov at komme med under huden og ind i en verden, der sjældent lukker helt op. Og så er den fuld af helikoptere.

Nonfiktion

Red din seng og måske verdenen?

Make your bed af William H. McRaven fra forlaget Penguin Books Ltd, 2017. 5/5 stjerner (fordi jeg ikke kan give flere)

Make your bed af tidligere admiral for de amerikanske specialoperationsstyrker William McRaven er en let lille bog om 10 af de vigtige lektioner, Mac (som han bliver kaldt i bogen) har lært gennem sin tid i det amerikanske forsvar og især Navy Seals.

Den er desværre ikke oversat til dansk, men kan helt bestemt anbefales alligevel. Den er bygget over en tale, Mac holdt til en afgangsklasse på Texas University i Austin og er ganske enkelt interessant læsning med noget på hjerte. Det er en blanding af anekdoter fra Navy Seals, de store amerikanske operationer og ikke mindst Mac’s civile liv, der kan direkte overføres til og bruges af langt de fleste mennesker, også selvom de ikke er hverken specialoperationsstyrker eller har noget ønske om at redde verdenen. Budskaberne er enkle:

  1. Start din dag med at udføre en opgave (som at redde din seng)
  2. Du kan ikke klare det alene
  3. Det er kun størrelsen på hjertet, der betyder noget
  4. Livet er uretfærdigt – kom videre.
  5. Fejl kan gøre dig stærkere
  6. Vær modig
  7. Find dig ikke i at blive mobbet
  8. Voks med opgaven
  9. Giv folk håb
  10. Giv aldrig op

Og alt dette kunne selvfølgelig være fortalt på en belærende, prædikende måde, men det bliver det ikke. Tværtimod tager Mac læseren i hånden og tager én med på rejsen mod essentielt at turde være sig selv, så man måske ikke behøver gå helt så meget igennem som ham. Jeg læste den på færgen fra Aarhus til Odden – den er med andre ord rimelig hurtigt læst, og alle kan få noget ud af den, hvad end du er interesseret i militæret eller ej. Jeg kunne skrive videre og videre, for jeg mener vitterligt, at alle bør læse Mac’s anekdoter, der både trækker i hjertestrengene, får pulsen op i åndeløs i spænding men også fører til eftertænksomhed og brugbare råd. Men jeg vil ikke ødelægge oplevelsen, for jer, der ønsker at læse den. Tilbage er der kun at sige: læs den!