Inspiration, Nonfiktion

Tænk som en vinder – læs en anden bog…

Tænk som en vinder af Eskild Ebbesen fra Politikens Forlag, 2014. 1/5 stjerner.

Jeg er lidt blevet fanget af de såkaldte ”inspirational” eller motiverende bøger. En genre, der virker som om den har fået en opblomstring, fordi den ikke er decideret selvhjælp og derved undgår det dårlige ry, men jo reelt er en form for selvhjælp. Jeg har læst mange særligt fra amerikanske militærfolk og sportsfolk og hver gang har jeg været lidt nervøs. Ville den nu være håbløst amerikansk, ”følg det her, og alt vil lykkedes”-agtig. Og det er aldrig sket. 

Den her bog er. Overraskende, for den er pæredansk. Jeg finder den grundlæggende ikke ret godt skrevet, en lille smule usammenhængende og ikke mindst fremstiller den (i øvrigt på ingen måde banebrydende) tips og tricks som en ufejlbarlig vej til succes. Jeg tror, man ender med at være hensynsløs over for andre, usympatisk og mekanisk, skulle man vælge at følge denne bog til punkt og prikke. Og urealistisk i en normal hverdag, for alle os, der ikke er elitesportsudøvere og hvor familien måske ikke har indrettet sig efter vores træning. 

I bogen beskriver Eskild Ebbesen de mentale strategier, han har brugt og som han mener har været afgørende for sine sejre med Guldfireren. Og en hel del om, hvordan man optimerer sig selv. 

Ikke at der er noget forkert i bogens tips eller ”opskrift”. Men den glemmer at bløde lidt op. Den glemmer at fortælle, at det ikke er nemt. Enten har Eskild Ebbesens ro-karriere være perfekt, eller også har der været dårlige dage, som han simpelthen har bortredigeret. Og så ville jeg ønske der generelt var lidt flere anekdoter fra roning. Ikke kun OL – han har jo roet i mange år. Selvfølgelig er de der, men ikke fremtrædende. I stedet er der en del cases fra virksomheder, han har arbejdet med, og det sprang mig i øjnene. Især fordi hans optimeringsstrategi sikkert er super fin for ledelsen og tallene på bundlinjen. Men hvordan har medarbejderne det? Især casen i kapitlet ”Optimering på virksomhedsplan” irriterede mig, for jeg har netop siddet på bunden i en virksomhed og taget telefoner. Og her målte og vejede virksomheden os i hoved og røv på hver en lille detalje de kunne kom i tanke om, holdt konkurrencer både individuelt og i hold, som Eskild Ebbesen foreslår – og det gik ud over arbejdsmiljøet. Konkurrencen fik kollegaer til at være uvenlige overfor hinanden, ikke hjælpsomme eller decideret stjal salg fra hinanden og skabte i øvrigt ufattelig meget sygdom. Men jeg er sikker på det virkede på ledelsesniveau. De viste os endda tallene. Så det kommer vel an på hvad målet er (effektivitet, overskud – eller glade medarbejdere – og hvor tit man har mulighed for at skifte medarbejderne ud med nogle friske, raske nogle, som man kan gøre syge) – og generelt empati og sympati er ikke til stedet i bogen. Hvilket er mærkelig, for Eskild Ebbesen virker enormt sympatisk, de gange man har set ham optræde på TV, hvad end det er i sportsnyhederne, Aftensshowet eller Vild med dans. 

Den var bestemt ikke noget for mig. Men hvis man leder efter noget mere direkte selvhjælp, en opskrift, eller gerne vil være elitesportsmand så er den måske fin. Eller måske hvis du er en mand. Et hurtigt blik på anmeldelserne på f.eks. Goodreads eller Mofibo peger (overvejende i hvert fald) faktisk på, at mændene har ratet den middelmådigt eller lidt højere mens flere kvinder har ratet den ligesom mig. Så måske henvender den sig bare til en anden målgruppe end mig? Har du læst den og var vild med den? Har jeg overset noget vigtigt? 

Inspiration, Nonfiktion

En velskrevet perle

Very good lives af JK Rowling fra forlaget Little Brown & Co, 2015. 3,5/5 stjerner.

Very good lives er skrevet af forfatter JK Rowling, forfatteren til Harry Potter-serien, som er elsket verden over – inklusiv af undertegnede (som har været lettere besat af Harry Potter-serien i snart 20 år – og det på trods af en relativt ung alder på 28). Så da jeg opdagede denne lille perle af JK Rowling, måtte jeg eje den. Den er let læst, for den er kun 80 sider langt og meget illustreret på en én gang barnlig og æstetisk måde.

I 2008 holdt JK Rowling afgangstalen på Harvard Universitet, og det er netop denne tale Very Good lives indeholder. I den præsenterer Rowling det, hun har lært gennem sit liv. Nemlig hvordan man accepterer og lærer af fiasko og ikke mindst hvordan man kan bruge sin fantasi til at gøre sit og andres liv bedre.

Alt i alt er der ikke noget ground-breaking i Very Good lives. JK Rowling skriver (eller sagde) ikke noget, der er helt vildt eller som giver et spark i maven og giver én ny indsigt, som f.eks. Make your bed, der også oprindeligt var en afgangstale og som er en af mine favoritbøger. Til gengæld kan hun i den grad noget med ord (og så er hun også en veltalende dame, hvis man nogensinde har hørt hende tale), så bogen fremstår som et sød og velment råd. Personligt er jeg også helt enig med Rowlings syn på brugen af fantasi og har lige fra barnsben haft en overaktiv fantasi, så jeg elsker hendes budskab.

De søde illustrationer understreger i den grad hendes ord og det får bogen til at gå op i en højere enhed. Den henvender sig bestemt heller ikke udelukkende til Harry Potter-fans, for den har ingenting med Harry Potter at gøre, men er tværtimod en kærlig opfordring til at følge sine drømme og ikke være bange for at fejle. Den er simpelthen så fin og så sød at læse. Alligevel får den ”kun” 3,5 stjerner, for der er som sagt ikke noget nyt i den – men det, der er, er velskrevet og fint.

Inspiration, Nonfiktion

Projekt lykke i dit eget køkken

The Happiness Project af Gretchen Rubin ved forlaget Harper, 2009. 5/5 stjerner (den blev oversat til dansk (Projekt Lykke), men havde svært ved at finde en sælger af den på dansk, da jeg skrev anmeldelsen)

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor The Happiness Project tiltrak mig. Før den, var jeg stor modstander af den slags bøger, der lænede sig mod selvhjælpsgenren. Jeg gad dem ikke og så lidt ned på dem. Men jeg var i en ret lav periode i mit liv og forsiden er jo farverig – måske derfor. Så jeg downloadede den som lydbog. Og bagefter købte jeg den som paperback. Og købte den til min mor på engelsk – på det tidspunkt var den ikke oversat endnu. Som købte den på dansk selv. Og så hørte jeg den igen som lydbog. Og købte resten af Gretchen Rubins bøger enten som lydbøger eller som fysisk bog. Jeg kan med andre ord ikke få nok. Gretchen Rubins fortællestil er varm, levende og selvom hun indimellem er lidt prædikende om lykke og lykkeforskning, så er både hendes bøger og hendes efterfølgende podcast spækket med konkrete tips og tricks og sætter tanker i gang om ens eget liv og om man måske kunne blive lidt lykkeligere lige i sit eget køkken – uden at gøre en stor gestus som at tage til Bali i tre måneder eller blive super-yogi.

Gretchen sad i en bus, da hun en dag indså, at ”Dagene er lange, men årene er korte”. Og at hun slet ikke fokuserede nok på de ting, der faktisk betød noget. Så hun besluttede sig til at dedikere et år af sit liv på at lykkeprojekt.

Hver måned tackler hun et nyt tema. Det gør hun med nogle fortsæt for måned – hun bygger med andre ord langsomt sine nytårsfortsæt på. Hver måned skal fortsættesene fra tidligere måneder nemlig også overholdes. Og som ekstrem strukturalist har hun selvfølgelig skemaer, hvor hun holder styr på, hvordan det går, før det hele bliver til en stor lykkebootcamp i december, hvor alle hendes fortsæt går op i en højere enhed. Måske.

Hun ønskede netop at gøre sit liv bedre, der hvor hun var. Som mor til to små piger og med en travl mand, havde hun hverken tid eller lyst til at gøre noget ekstremt, men derimod tage små skridt, som f.eks. ”husk at kysse mere”, at nogle gange er det vigtigt at være egoistisk for at blive en bedre mor eller kone eller ”cut people some slack” (min favorit). Og hun bakker sine fund op med massiv lykkeforskning og kommer med et hav af anbefalinger til andre bøger – og også ting, der ikke virker for hende, men som måske gør for andre. Meditation f.eks. var slet ikke Gretchen – men hun har stor fokus på, at alles lykkeprojekter vil være vidt forskellige.

Jeg elsker Gretchen Rubins skrivestil og jeg kan lytte til hende i timevis – idet jeg har hørt bogen som lydbog. Det giver noget særligt til en bog, når det er forfatteren selv der fortæller. Hun er varm og sjov – og selvom man mere er til en fysisk bog stråler hendes varme personlighed igennem. Det er en personlig fortælling, som alle kan lære noget af og måske overveje om der ikke er småting i dit eget liv, som nemt kan ændres til det bedre.

Biografi, Nonfiktion

Hvis du kun vil læse en astronaut-biografi i år…

Astronautens guide til livet på jorden af Chris Hadfield fra forlaget People’s Press, 2014. 5/5 stjerner.

… så er det nemt at forelske sig i historien om den danske astronaut Andreas Mogensen. Og jeg indrømmer da også blankt, at det var efter at have læst Henrik Bendix og Thomas Djursings bog Andreas Mogensen – min rejse i rummet, at jeg blev inspireret til at læse Chris Hadfields bog Astronautens guide til livet på jorden.  Jeg var solgt- øjeblikkeligt!!!

Fra side et fortæller Chris Hadfield med humor og varme om sine tre rumrejser. Hvordan han som 9-årig så Neil Armstrong gå på månen og fra det øjeblik (som 9-årig!) lod sig styre af ”hvad ville en astronaut gøre”, og derfor fokuserede på sin skolegang og sin fysik. Til trods for at han er canadier og Canada på det tidspunkt ikke havde et rumprogram. Men han ville være klar – hvis nu. Han valgte derfor den dengang klassiske amerikanske vej til livet som (måske) astronaut – militær karriere, jager-pilot, test-pilot, astronaut. Han var heldig. Canada lavede et rumprogram og søgte astronauter – og Chris Hadfield blev en af dem.

Og det er netop det, han gennem bogen gør så godt – han fortæller ikke bare om sine egne rumrejser, men også de tips og tricks, man på jorden kan bruge, hvis man har en drøm man vil forfølge. Og ikke mindst at gøre vejen hen til målet et mål i sig selv. Bogen er en fantastisk beskrivelse af hans familieliv, hans karriere og ikke mindst livet helt praktisk i rummet – lige fra toiletbesøg til reparationer uden på den internationale rumstation. Faktisk fik han fokus på rumstationen ved at lave youtube-videoer om dagligdagsting, der er helt anderledes i rummet.

Bogen er ikke kun et portræt af et varmt, sympatisk og mega målrettet menneske, men en spændende historie om astronauters dagligdag og liv på jorden og i rummet, men også en venlig reminder om at turde forfølge det umulige.

Fortællestilen er jordnær og sympatisk og nem at forstå, selvom man ikke kender noget til rumfart. Det er tydeligt, at alt det nørdede og tekniske interesserer ham, og han har en enorm viden om det, men han formidler det på en letforståelig måde. Jeg hørte bogen på Audible, hvor Chris Hadfield i øvrigt selv fortæller, hvilket naturligvis giver en ekstra dimension til en i forvejen fantastisk fortælling. Men den er oversat til dansk og kan naturligvis også købes som en ægte, fysisk bog på engelsk. Den er helt sikkert værd at læse – og da jeg gjorde det med afsæt i Andreas Mogensen – min rejse i rummet, er det svært ikke at sammenligne dem, selvom bøgerne trods alt ikke er ens og de to astronauters historier ikke ligner hinanden. Men lad det være sagt alligevel – hvis du kun vil læse én bog om det at være  astronaut, så vælg Astronautens guide til livet på jorden af Chris Hadfield!

Biografi, Nonfiktion

Når en drengedrøm bliver til virkelighed

Andreas Mogensen Min rejse til Rummet af Thomas Djursing, Henrik Bendix & Andreas Mogensen fra forlaget Politiken, 2016. 4/5 stjerner. 

Det er næppe en hemmelighed for nogle bosiddende i Danmark eller med interesse i Danmark, at den danske astronaut Andreas Mogensen som den første dansker nogensinde rejste til den Internationale Rumstation d. 2. september 2015. Han tilbragte otte dage i rummet, men drømmen om at gøre “the sky is the limit”-ordsproget til skamme startede allerede som dreng.

Bogen “Andreas Mogensen – min rejse til rummet” af Henrik Bendix og Thomas Djursing er en flot og velskrevet bog med afsnit skrevet af både Andreas Mogensen, men også hans nærmeste, bl.a. hustruen Cecilie. Samtidig er der fakta-sider i den (de blå sider), der fortæller mere “nørdet” og i dybden om rumfart, dansk rumforskning, rumfartshistorie og andre ting, der kan give en forståelse for den verden, Andreas Mogensen er en del af. De kan dog springes over, hvis man ikke er til den slags og bare vil læse Andreas’ historie – det ved jeg f.eks. min mor gjorde. Bogen er samtidig spækket med både private og offentlige fotos fra Andreas’ liv fra han var helt lille til hans tur til rummet.

Andreas Mogensen fortæller i bogen om sin opvækst, hvor familien rejste meget rundt og bragte ham tidlige erfaringer og kendskab til verden – og måske gav ham mod til at flytte til London, da uddannelsen som rumfartsingeniør ikke fandtes i Danmark, da han blev uddannet. Bogen fortæller om hans jobjagt, der førte ham vidt omkring i verden, bl.a. på en boreplatform og til Congo, der lærte ham at arbejde under farlige forhold. Hvordan han mødte hustruen Cecilie og det lange, krævende ansættelsesforløb, han var igennem for at blive ESA astronaut. Og ikke mindst en indgående beskrivelse af Andreas oplevelse på den Internationale Rumstation.

Det er en tung og lækker bog, der helt sikkert er værd at læse, også selvom man ikke har særlig interesse i rumfart. Omdrejningspunktet er et menneske drevet af lidenskab, der er villig til at ofre næsten alt for at nå sit mål, og det er på én gang fascinerende, inspirerende og svært at forstå.

Biografi, Musik, Nonfiktion

Ikke død endnu, ikke døv endnu

Ikke død endnu af Phil Collins fra forlaget Memoris, 2017. 3,5/5 stjerner.

Ikke død endnu er Phil Collins selvbiografi, der med selvironi og varme fortæller sin livshistorie lige fra barndommens drømme om at blive skuespiller, til venskabet med Eric Clapton og Robert Plant og samarbejdet med the Beatles. Han beskriver Live Aid-koncerten, hvor han blev fløjet med Concorde for at kunne spille både i England og USA på samme dag som den eneste musiker. Og han fortæller historierne, der var massivt dækket af pressen – ofte fejlagtigt – fra sin egen vinkel.

Personligt fortæller han om tre forliste ægteskaber, om nedturen, der næsten fik ham til at drikke sig selv ihjel, men også om en ukuelig tro på kærligheden og ikke mindst musikken. I 80’erne og 90’erne var han overalt både med Genesis og som solist. Han er en af tre, der har solgt over hundrede millioner album både som bandmedlem og solist og er dermed medlem af en eksklusiv klub – de to andre er Michael Jackson og Paul McCartney. Hvad end du er til Genesis eller Phil Collins, så er bogen helt sikkert værd at læse. Den er godt fortalt og flyder gennem fortællingen, men man får også fornemmelsen af et menneske bag facaden og et menneske med drømme om familieliv.

Jeg er f.eks. selv Phil Collins-pige – det klassiske spørgsmål med Phil Collins er jo, om man er til Genesis eller Phil selv. Ikke fordi jeg har noget imod Genesis – jeg er bare for ung til rigtig at have hørt det. Jeg faldt for hans musik, da han lavede Tarzan for Disney og siden udforskede jeg flere af hans album selv – dels fordi jeg er vild med trommer og dels fordi han har en unik stemme. Desuden hørte jeg bogen som lydbog på engelsk – fortalt af Phil Collins selv. Den er billigere at købe på engelsk og også som lydbog på audible, så hvis du har muligheden, vil jeg anbefale det. Jeg er vild med biografier fortalt af forfatteren selv – det giver en dybde til bogen. Især fordi Phil Collins stemme er så unik – man er slet ikke i tvivl om, at det er ham.

Er du slet ikke til Phil Collins er den måske ikke for dig – men det er alligevel en spændende fortælling om et menneske, der ofrede meget for musikkens skyld, så jeg vil varmt anbefale den til alle musikinteresserede.

Biografi, Military, Nonfiktion

American sniper

American Sniper af Chris Kyle ved forlaget HarperCollins, 2012. 5/5 stjerner.

Den her bog er fantastisk, spændende, interessant, åndeløs… den er så god. I senere udgaver er der indarbejdet et kapitel om Chris Kyles død i 2013. Og det er svært at komme igennem, men en vigtig del af Kyles historie.

Chris Kyle var den dødligste amerikanske snigskytte nogensinde, kaldet ”Djævlen” af modstanderne, når han var udsendt og ”Legenden” af sine Navy Seal kammerater.

Fra 1999 til 2009 var han snigskytte for U.S. Navy Seals og Pentagon havde over 150 registrerede kills på ham – Kyle verificerer dog ikke det eksakte tal i bogen. Under krigen i Irak frygtede de irakiske oprørere ham så meget af de gav ham øgenavnet ”Djævlen” og udlovede en belønning til enhver der kunne dræbe Kyle. Samtidig blev han en legende blandt sine amerikanske kollegaer fra både Seals, Marines og Hæren, idet han beskyttede dem som snigskytte fra tagtoppe og skjulte positioner. Bl.a. beskriver han levende sit længste skud på omkring 1920 meter, der dræbte en oprører, der var i gang med at fyre en manuel panserværnsgranatkaster af på en amerikansk konvoj. Chris Kyle kalder selv netop det skud ”heldigt”.

Chris Kyle voksede op i Texas og lærte tidligt at skyde på adskillige jagtture med sin far som dreng. Han besluttede dog at indrullere sig i den amerikanske flåde (han ville oprindeligt være marinesoldat) og senere i Navy Seals og beskriver levende anstrengelserne og uddannelsen forud for at blive en Seal. Om den ekstreme vilje, der skal til og om alt det, de udsættes for, bl.a. Hell Week, som nok er det mest kendte. Og han taler åbent om krig – også alt det, der har gjort ondt, har været svært eller decideret horribelt. Han blev selv skudt to gange og mistede adskillige af sine bedste venner i krig.

Man kunne tro, at en øjenvidneberetning fra en lang militær karriere og mange udsendelser var en bog om drab, krig og forfærdeligheder, og det er den også. Men Chris Kyles personlige skildring gør det menneskeligt og giver et helt unikt indblik i en verden, alle os uden for aldrig rigtig oplever eller måske forstår – nemlig hvordan det er at være soldat i krig. Bogen skildrer et billede af en gennemført god mand, der gerne vil gøre en forskel i verdenen, men vandrer på en knivsæg mellem det at være soldat for USA og familiefar for Taya og børnene.

Bogen fortæller også om hans soldaterkammerater og har kapitler skrevet af Kyles kone Taya, om afsavnet, det at være enemor, mens ens mand er i krig og den virkning krigen har haft på Chris Kyle – indtil hun til sidst sagde stop og han i 2009 trak sig ud af Navy Seals og i stedet i samarbejde med FITCO Cares Foundation grundlagde Heroes Project, der den dag i dag sørger for fitnessudstyr træning og personlig hjælp til veteraner med handicap og PTSD. Jeg er vild med kapitlerne skrevet af Taya Kyle og hendes bog ”American Wife” skrevet efter hans død er bestemt på min to read-liste.

Bogen er en adrenalinfyldt, åndeløs og dybt personlig oplevelse om ekstremt målrettede mennesker, der trækker dig gennem hele følelsesregistret og i den grad er værd at læse.

Nonfiktion

På togrejse gennem Schweiz

Slow train to Switzerland af Diccon Bewes fra forlaget Nicholas Brealey Publishing i 2014. 3/5 stjerner.

Bogen er skrevet af rejseforfatter Diccon Bewes, der bor i Schweiz og har skrevet flere bedst sælgende bøger om Schweiz. Denne bog handler om to togrejser – Miss Jemimas i 1863 og Diccons i 2013. Han har nemlig fundet hendes dagbog, der handler om Thomas Cooks første tur gennem Schweiz med Junior Alpine Club. Diccon Bewes har ret i en ting; at følge gamle rejsebøger, giver mulighed for at se steder, der er blevet glemt, men stadig er smukke og et besøg værd. Bogen afslører et indgående kendskab til Schweiz historie og befolkning og ikke mindst en god beskrivelse af Miss Jemimas og Diccon og hans mors egne identiske ture gennem Schweiz.

Jeg må indrømme, at jeg havde lidt svært ved at komme igennem denne bog. Jeg købte den på grund af titlen (!), da jeg så den i et vindue i en boghandel i Interlaken, Schweiz. Jeg købte den fordi min moster og onkel i mere end et årti har taget på ferie i Schweiz netop med tog. Og jeg var selv i Schweiz og kom rundt med tog (i øvrigt sammen med min moster og onkel og resten af min familie) og havde en dejlig ferie.

For mig personligt er den sjov, fordi to at kapitlerne omhandler steder, jeg besøgte i Schweiz, nemlig Interlaken og Grindelwald, og det viser sig, at Miss Jemima boede på det samme hotel, som jeg boede; Hotel DuLac (helt sikkert et besøg værd). Og skal jeg til Schweiz igen, kunne jeg godt finde på at konsultere den for at finde steder, som moderne rejsebøger ikke nævner, som jeg gerne vil se (eller bare steder, jeg gerne vil se efter at have hørt dem så indgående beskrevet i bogen). Men jeg læser den ikke fra enden til anden igen. Skrivestilen er meget rolig og meget engelsk (til tider endda grænsende til en lille smule arrogant og næsten for langsom). Jeg er f.eks. ikke sikker på, at schweizerne er helt enige i, at det er takket været England, at Schweiz er et rigt land i dag, som bogen postulerer. Men kan man se ud over det, så er den fyldt med interessante oplysninger, hvis du interesserer dig for Schweiz eller skal til Schweiz. Jeg ville ønske, at jeg havde opdaget den før mit besøg.

Rigtig interessant bliver den faktisk i efterordet, hvor Diccon Bewes opdager en personlig forbindelse til Miss Jemima. Jeg ville ønske, at han havde inkluderet dette tidligere, omend det ikke er relevant for bogen, men det gjorde den alligevel ekstra særlig.

Nonfiktion

Red din seng og måske verdenen?

Make your bed af William H. McRaven fra forlaget Penguin Books Ltd, 2017. 5/5 stjerner (fordi jeg ikke kan give flere)

Make your bed af tidligere admiral for de amerikanske specialoperationsstyrker William McRaven er en let lille bog om 10 af de vigtige lektioner, Mac (som han bliver kaldt i bogen) har lært gennem sin tid i det amerikanske forsvar og især Navy Seals.

Den er desværre ikke oversat til dansk, men kan helt bestemt anbefales alligevel. Den er bygget over en tale, Mac holdt til en afgangsklasse på Texas University i Austin og er ganske enkelt interessant læsning med noget på hjerte. Det er en blanding af anekdoter fra Navy Seals, de store amerikanske operationer og ikke mindst Mac’s civile liv, der kan direkte overføres til og bruges af langt de fleste mennesker, også selvom de ikke er hverken specialoperationsstyrker eller har noget ønske om at redde verdenen. Budskaberne er enkle:

  1. Start din dag med at udføre en opgave (som at redde din seng)
  2. Du kan ikke klare det alene
  3. Det er kun størrelsen på hjertet, der betyder noget
  4. Livet er uretfærdigt – kom videre.
  5. Fejl kan gøre dig stærkere
  6. Vær modig
  7. Find dig ikke i at blive mobbet
  8. Voks med opgaven
  9. Giv folk håb
  10. Giv aldrig op

Og alt dette kunne selvfølgelig være fortalt på en belærende, prædikende måde, men det bliver det ikke. Tværtimod tager Mac læseren i hånden og tager én med på rejsen mod essentielt at turde være sig selv, så man måske ikke behøver gå helt så meget igennem som ham. Jeg læste den på færgen fra Aarhus til Odden – den er med andre ord rimelig hurtigt læst, og alle kan få noget ud af den, hvad end du er interesseret i militæret eller ej. Jeg kunne skrive videre og videre, for jeg mener vitterligt, at alle bør læse Mac’s anekdoter, der både trækker i hjertestrengene, får pulsen op i åndeløs i spænding men også fører til eftertænksomhed og brugbare råd. Men jeg vil ikke ødelægge oplevelsen, for jer, der ønsker at læse den. Tilbage er der kun at sige: læs den!