Biografi, Musik, Nonfiktion

Ikke død endnu, ikke døv endnu

Ikke død endnu af Phil Collins fra forlaget Memoris, 2017. 3,5/5 stjerner.

Ikke død endnu er Phil Collins selvbiografi, der med selvironi og varme fortæller sin livshistorie lige fra barndommens drømme om at blive skuespiller, til venskabet med Eric Clapton og Robert Plant og samarbejdet med the Beatles. Han beskriver Live Aid-koncerten, hvor han blev fløjet med Concorde for at kunne spille både i England og USA på samme dag som den eneste musiker. Og han fortæller historierne, der var massivt dækket af pressen – ofte fejlagtigt – fra sin egen vinkel.

Personligt fortæller han om tre forliste ægteskaber, om nedturen, der næsten fik ham til at drikke sig selv ihjel, men også om en ukuelig tro på kærligheden og ikke mindst musikken. I 80’erne og 90’erne var han overalt både med Genesis og som solist. Han er en af tre, der har solgt over hundrede millioner album både som bandmedlem og solist og er dermed medlem af en eksklusiv klub – de to andre er Michael Jackson og Paul McCartney. Hvad end du er til Genesis eller Phil Collins, så er bogen helt sikkert værd at læse. Den er godt fortalt og flyder gennem fortællingen, men man får også fornemmelsen af et menneske bag facaden og et menneske med drømme om familieliv.

Jeg er f.eks. selv Phil Collins-pige – det klassiske spørgsmål med Phil Collins er jo, om man er til Genesis eller Phil selv. Ikke fordi jeg har noget imod Genesis – jeg er bare for ung til rigtig at have hørt det. Jeg faldt for hans musik, da han lavede Tarzan for Disney og siden udforskede jeg flere af hans album selv – dels fordi jeg er vild med trommer og dels fordi han har en unik stemme. Desuden hørte jeg bogen som lydbog på engelsk – fortalt af Phil Collins selv. Den er billigere at købe på engelsk og også som lydbog på audible, så hvis du har muligheden, vil jeg anbefale det. Jeg er vild med biografier fortalt af forfatteren selv – det giver en dybde til bogen. Især fordi Phil Collins stemme er så unik – man er slet ikke i tvivl om, at det er ham.

Er du slet ikke til Phil Collins er den måske ikke for dig – men det er alligevel en spændende fortælling om et menneske, der ofrede meget for musikkens skyld, så jeg vil varmt anbefale den til alle musikinteresserede.

Biografi, Military, Nonfiktion

American sniper

American Sniper af Chris Kyle ved forlaget HarperCollins, 2012. 5/5 stjerner.

Den her bog er fantastisk, spændende, interessant, åndeløs… den er så god. I senere udgaver er der indarbejdet et kapitel om Chris Kyles død i 2013. Og det er svært at komme igennem, men en vigtig del af Kyles historie.

Chris Kyle var den dødligste amerikanske snigskytte nogensinde, kaldet ”Djævlen” af modstanderne, når han var udsendt og ”Legenden” af sine Navy Seal kammerater.

Fra 1999 til 2009 var han snigskytte for U.S. Navy Seals og Pentagon havde over 150 registrerede kills på ham – Kyle verificerer dog ikke det eksakte tal i bogen. Under krigen i Irak frygtede de irakiske oprørere ham så meget af de gav ham øgenavnet ”Djævlen” og udlovede en belønning til enhver der kunne dræbe Kyle. Samtidig blev han en legende blandt sine amerikanske kollegaer fra både Seals, Marines og Hæren, idet han beskyttede dem som snigskytte fra tagtoppe og skjulte positioner. Bl.a. beskriver han levende sit længste skud på omkring 1920 meter, der dræbte en oprører, der var i gang med at fyre en manuel panserværnsgranatkaster af på en amerikansk konvoj. Chris Kyle kalder selv netop det skud ”heldigt”.

Chris Kyle voksede op i Texas og lærte tidligt at skyde på adskillige jagtture med sin far som dreng. Han besluttede dog at indrullere sig i den amerikanske flåde (han ville oprindeligt være marinesoldat) og senere i Navy Seals og beskriver levende anstrengelserne og uddannelsen forud for at blive en Seal. Om den ekstreme vilje, der skal til og om alt det, de udsættes for, bl.a. Hell Week, som nok er det mest kendte. Og han taler åbent om krig – også alt det, der har gjort ondt, har været svært eller decideret horribelt. Han blev selv skudt to gange og mistede adskillige af sine bedste venner i krig.

Man kunne tro, at en øjenvidneberetning fra en lang militær karriere og mange udsendelser var en bog om drab, krig og forfærdeligheder, og det er den også. Men Chris Kyles personlige skildring gør det menneskeligt og giver et helt unikt indblik i en verden, alle os uden for aldrig rigtig oplever eller måske forstår – nemlig hvordan det er at være soldat i krig. Bogen skildrer et billede af en gennemført god mand, der gerne vil gøre en forskel i verdenen, men vandrer på en knivsæg mellem det at være soldat for USA og familiefar for Taya og børnene.

Bogen fortæller også om hans soldaterkammerater og har kapitler skrevet af Kyles kone Taya, om afsavnet, det at være enemor, mens ens mand er i krig og den virkning krigen har haft på Chris Kyle – indtil hun til sidst sagde stop og han i 2009 trak sig ud af Navy Seals og i stedet i samarbejde med FITCO Cares Foundation grundlagde Heroes Project, der den dag i dag sørger for fitnessudstyr træning og personlig hjælp til veteraner med handicap og PTSD. Jeg er vild med kapitlerne skrevet af Taya Kyle og hendes bog ”American Wife” skrevet efter hans død er bestemt på min to read-liste.

Bogen er en adrenalinfyldt, åndeløs og dybt personlig oplevelse om ekstremt målrettede mennesker, der trækker dig gennem hele følelsesregistret og i den grad er værd at læse.

Nonfiktion

Livets regler og hvordan man (måske) bliver lykkelig

Papmachereglen af Hella Joof ved forlaget Gyldendal, 2016. 4/5 stjerner.

Hella Joofs papmachereglen er en lun, humoristisk og varm karakteristik af alle de små usagte regler, der (måske) eksisterer i samfundet. Og det er en bog, jeg købte helt spontant. Jeg var egentlig i Bog og Ide i en helt anden anledning, og det nærmede sig sommer – og så lå den på en af sommerbogshylderne (ikke engang en af tilbudssommerhylderne). Jeg ved ikke helt, hvad det egentlig var ved den, der tiltrak mig. Jeg er fan af Hella Joof og har været det siden jeg så hende i Bullerfnis og Blypperne som lille – så spontant samlede jeg den op og tog den med hjem. Og jeg har ikke fortrudt. Og jeg har allerede prakket den min mor på, så hun også havde en god sommerbog.

Den handler også om, hvordan man bedst ryster alt det dårlige af sig og bliver et gladere, lykkeligere og roligere menneske, krydret med oplevelser og erfaringer fra Hellas eget liv, fortalt med hendes sædvanlige humoristiske finurlighed. Man får både rørt lattermusklerne og bliver rørt af at læse Papmachereglen – og forhåbentlig bliver man inspireret til at tage lidt lettere på tingene, at lære at sige pyt og være ærlig – både over for sig selv og andre. Ikke mindst grundet bogens andel regel, Glimmer-reglen, der går igen i afslutningen af næsten hvert kapitel – glimmer på og op på den (mentale) kaminhylde. Reglen går ud på, at hver gang, der sker noget godt, skal man huske og drysse glimmer på og stille det på kaminhylden – den der kaminhylde inde i hovedet, hvor man gemmer gode oplevelser. Ifølge Hella Joof er intet i øvrigt for småt til at blive dyppet i glimmer – og hun opfordrer også til vi siger tak, når der er sket noget godt. Hvad en det er, at man undgik at træde på en hundehømhøm på vej til jobsamtale eller at man rent faktisk fik det der fede job.

Bogen kommer også ind på parforhold, skilsmisse, det at være forælder, at have job og alt det andet, der til sammen former vores liv. Er man vild med Hella Joof, er der ingen tvivl – læs denne bog! Er man ikke vild med hende, så læs den alligevel, for du lærer hende bedre at kende, du får dig et godt grin og din dag bliver helt sikker lidt bedre.