Læserelateret

Læseåret 2018

Først og fremmest rigtig godt nytår til alle! Vær fornuftige, men hav et brag af en aften. Jeg selv fejrer aftenen sammen med mine forældre i Det ny teater med en af mine yndlingsmusicals Phantom of the Opera og ellers derhjemme, med alt hvad der hører af traditioner som 90-års-fødselsdagen, champagne og kransekage. Mit læseår 2018 har først og fremmest været præget af beslutningen om at lave den blog, der blev taget allerede i juni, men har været en drøm i mange år. Det har blot fået min kærlighed til bøger til at vokse og jeg elsker at have en platform, hvor jeg kan dele min oplevelser med bøger.

Den bedste bog jeg læste, var American Wife af Taya Kyle. Sjældent har en bog rørt mig så meget, som den gjorde.

Den værste bog jeg læste, var Tænk som en vinder af Eskild Ebbesen. Jeg har ikke før oplevet, at en bog decideret har gjort mig vred. Blog-opslag følger.

Den bedste bogserie Jenny Colgans tre bøger om Rosie Hopkins, sygehjælperen fra London, der tager til landet for at passe sin grandtante, men ender med at forelske sig i stedet, grandtantens slikbutik og naturligvis en hot adelsmand. Blog-opslag følger. 

Den smukkeste bog er min Barnes og Nobles læderindbundne udgave af Charles Dickens julehistorier. Jeg er ikke færdig med at samle på disse fantastisk smukke bøger. Det er læseglæde bare at have den i hånden og siderne, der har guldkanter, er så delikate og fine. Det er ren magi at læse den.

Den bog, der var sværest at lægge fra sig At tænke som en morder af Kurt Kragh. Den var virkelig svær at stoppe med, da man først var i gang. Det havde jeg faktisk ikke forventet af den. 

Jeg vil huske læseåret 2018 for det her. Min blog. Det har fået kærligheden til litteratur til at vokse, det har givet mig sjove oplevelser og ikke mindst et fællesskab, der elsker bøger ligeså meget som mig.

Min litterære to do-liste for 2019 – eller mit litterære nytårsfortsæt, om man vil. I 2019 skal jeg have læst Ringenes herre. Jeg elsker historien, jeg elsker filmene, men jeg har aldrig læst bøgerne. Jeg har forsøgt men gik død i de første kapitler. Men lydbøger bliver min vej gennem de første sider, og så håber jeg, at jeg forelsker mig i bøgerne.

Biografi, Military, Nonfiktion

American Wife

American Wife af Taya Kyle fra forlaget HarperCollins I 2016 5/5 stjerner.

American Wife er en enormt personlig fortælling om et ægteskab, en mand, en kvinde, kærlighed, enorm sorg og så meget mere. Og den er så svær at læse. Selv denne anmeldelse er svær at skrive uden tårer i øjnene. Det er en enormt stærk bog. Men selvom man sidder med tårerne trillende ned ad kinderne store dele af bogen, så er den så værd at læse. Man lærer Taya Kyle at kende, men man lærer i den grad også en anden side af Chris Kyle at kende og ikke mindst hele forløbet efter hans død i 2013.

Taya Kyle er fantastisk. Så nemt kan det siges. Hun er ydmyg, har været gennem så meget lige da hun troede, at nu var alting sikkert, hun er stærk og hun er i den grad en rollemodel.

Bogen handler naturligvis om hendes oplevelser efter at møde og giftede sig med American Sniper Chris Kyle, der var den dødeligste snigskytte i amerikansk historie nogensinde, om deres liv sammen, om deres kamp for veteraner efter Chris stoppede i Navy Seal og ikke mindst hans alt for tidlige død, da han blev skudt af en veteran med mange psykiske problemer (mere end bare PTSD, som ellers er en populær misforståelse) i februar 2013. Problemer, han i øvrigt ikke var bekendt med, men som Taya skriver i bogen; han havde nok taget afsted den morgen alligevel, for Chris sagde aldrig nej til en veteran med problemer. Men måske havde han taget yderligere forholdsregler. Det er hjerteskærende at høre om børnenes reaktion, at se billedet af Angel, der tager afsked med sin fars kiste. Men det er samtidig fascinerende, for Taya Kyle er hudløst ærlig. Hun har ikke skrevet et glansbillede, hun har skrevet om deres ægteskab med alle de små bump, der var på vejen og ikke mindst om den store sorg, der var ved at flå hende fra hinanden og hvordan hun stadig forsøger at håndtere sorgen og savnet. Hun beskriver også både romanen, der fik Kyle-familien ind i de amerikanske hjerters tilblivelse (før Chris’ død) og ikke mindst filmens tilblivelse efter. Om den generøsitet hun oplevede, men også om de onde tunger, der pludselig dukkede op efter Chris død.

Og alligevel vender siderne sig selv. Den er fantastisk velskrevet og svær at stoppe med igen, når man først er i gang. Jeg vil tro, det er en fordel at have læst American Sniper, for hun henviser en del til bogen og til begivenheder, der er beskrevet i den. Men det er ikke nødvendigt. Og selvom du primært er interesseret i Chris Kyle, så er den stadig værd at læse, for du får i den grad også et indblik i ham.

Tilbage er der kun at sige; læs den! (men lad være med at læse den mens du tager offentlig transport, som jeg gjorde, i hvert fald når du er nået ca. halvejs. Dine medpassagerer vil formentlig synes, at det er underligt, at du sidder og kæmper med tårerne over en bog).