Klassiker, Scifi

Klassikere er en svær en

Fagre nye verden af Aldous Huxley fra forlaget Hovedland, 2009 (oprindeligt 1932). 3/5 stjerner.

Klassikere er altid svære at anmelde, for de har på en eller anden måde været særligt elskede og haft særligt stor betydning. Især klassikere som Fagre nye verden, der skal sige noget om en fremtid – som pludselig ikke er helt så langt fremme i tiden, som den var, da den blev udgivet i 1932. 

Handlingen foregår primært i London i år 2540. Det er en dystopisk roman og jorden er omdannet til et verdenssamfund, der ledes af 10 præsidenter. Alle børn fødes eller udklækkes i reagensglas på anstalter og rangeres (og avles) efter arveanlæg, intelligens og fysik i fem kaster, der er navngivet efter det græske alfabet – fra alpha (de fysisk højeste og mest intelligente) til epsiloner (laveste både i intelligens og fysik). Forældre findes og ord og begreber som ”mor” og ”far” anses som upassende og vulgære. Børnene opdrages af plejepersonale og indoktrineres via hypnopædagogiske læresætninger og pavlovske metoder til at hade alt, hvad der er naturligt og elske alt, hvad der er kunstigt fremstillet. Dybere følelser som kærlighed, sorg og forelskelse anses også som vulgære og skal undertrykkes til fordel for flygtige glæder såsom erotik, spil, følefilm og designer-drug’et SOMA. Disse forhold tjener til at sikre verdenssamfundets stabilitet. 

Bernad Marx er vores hovedperson og er et alphaplus individ, der overraskende ikke er så høj (rygtet siger, at han ved en fejl har fået væksthæmmende alkohol i sit reagensglas, der ellers normalt er forbeholdt lavere kaster). Han føler sig udenfor og er ude af stand til at få de kvinder, han ønsker sig. Derfor har han også udviklet mere individualitet end normalt og anses for upassende af sin overordnede.

Lenina Crowne er betasygeplejerske. Hun indvilliger i at tage med Bernard på en oplevelsesferie til et reservat, hvor der bor indianere i primitive stammesamfund. Her møder de Johannes (hr. Vild). Bernards chef har mange år tidligere efterladt Johannes mor Linda i reservatet, fordi hun blev gravid. Hun er derfor tvunget til at blive mor og efter egen mening live primitivt – og er f.eks. ældet, hvad man normalt ikke gør. Johannes føler sig holdt udenfor af indianerstammen, og efter at Linda har lært ham at læse, bliver hans kæreste eje en bog med Shakespeares samlede værker, som han har memoreret og citerer flittigt. Lenina og Bernard tager Linda og Johannes med tilbage til verdenssamfundet. Johannes er fra starten betaget af Lenina og de tekniske vidundere, men gensynet med civilisationen vækker sensation. Johannes bliver Bernards adgangsbillet til det gode selskab, men har svært ved at forlige sig med samfundets overfladiskhed. Han skuffes over ikke at skulle arbejde for Leninas kærlighed og harmes, da ingen forstår hans sorg over Lindas død. Det afføder mere og mere tumult i samfundet. 

Fagre nye verden er ikke en bog, der ender lykkeligt og særligt med tanke på dens udgivelsesår er det bestemt en bog, der advarer mod forbrugerkultur og kunstige stoffer, og var inspireret af et besøg i Amerika under industrialiseringen, hvor Huxley så skræmmende tendenser. 

Jeg var ikke helt oppe at ringe over bogen, men det er sjovt at læse klassikere og se, hvordan de kan hænge sammen med samfundet i dag.