Biografi, Military, Nonfiktion

American sniper

American Sniper af Chris Kyle ved forlaget HarperCollins, 2012. 5/5 stjerner.

Den her bog er fantastisk, spændende, interessant, åndeløs… den er så god. I senere udgaver er der indarbejdet et kapitel om Chris Kyles død i 2013. Og det er svært at komme igennem, men en vigtig del af Kyles historie.

Chris Kyle var den dødligste amerikanske snigskytte nogensinde, kaldet ”Djævlen” af modstanderne, når han var udsendt og ”Legenden” af sine Navy Seal kammerater.

Fra 1999 til 2009 var han snigskytte for U.S. Navy Seals og Pentagon havde over 150 registrerede kills på ham – Kyle verificerer dog ikke det eksakte tal i bogen. Under krigen i Irak frygtede de irakiske oprørere ham så meget af de gav ham øgenavnet ”Djævlen” og udlovede en belønning til enhver der kunne dræbe Kyle. Samtidig blev han en legende blandt sine amerikanske kollegaer fra både Seals, Marines og Hæren, idet han beskyttede dem som snigskytte fra tagtoppe og skjulte positioner. Bl.a. beskriver han levende sit længste skud på omkring 1920 meter, der dræbte en oprører, der var i gang med at fyre en manuel panserværnsgranatkaster af på en amerikansk konvoj. Chris Kyle kalder selv netop det skud ”heldigt”.

Chris Kyle voksede op i Texas og lærte tidligt at skyde på adskillige jagtture med sin far som dreng. Han besluttede dog at indrullere sig i den amerikanske flåde (han ville oprindeligt være marinesoldat) og senere i Navy Seals og beskriver levende anstrengelserne og uddannelsen forud for at blive en Seal. Om den ekstreme vilje, der skal til og om alt det, de udsættes for, bl.a. Hell Week, som nok er det mest kendte. Og han taler åbent om krig – også alt det, der har gjort ondt, har været svært eller decideret horribelt. Han blev selv skudt to gange og mistede adskillige af sine bedste venner i krig.

Man kunne tro, at en øjenvidneberetning fra en lang militær karriere og mange udsendelser var en bog om drab, krig og forfærdeligheder, og det er den også. Men Chris Kyles personlige skildring gør det menneskeligt og giver et helt unikt indblik i en verden, alle os uden for aldrig rigtig oplever eller måske forstår – nemlig hvordan det er at være soldat i krig. Bogen skildrer et billede af en gennemført god mand, der gerne vil gøre en forskel i verdenen, men vandrer på en knivsæg mellem det at være soldat for USA og familiefar for Taya og børnene.

Bogen fortæller også om hans soldaterkammerater og har kapitler skrevet af Kyles kone Taya, om afsavnet, det at være enemor, mens ens mand er i krig og den virkning krigen har haft på Chris Kyle – indtil hun til sidst sagde stop og han i 2009 trak sig ud af Navy Seals og i stedet i samarbejde med FITCO Cares Foundation grundlagde Heroes Project, der den dag i dag sørger for fitnessudstyr træning og personlig hjælp til veteraner med handicap og PTSD. Jeg er vild med kapitlerne skrevet af Taya Kyle og hendes bog ”American Wife” skrevet efter hans død er bestemt på min to read-liste.

Bogen er en adrenalinfyldt, åndeløs og dybt personlig oplevelse om ekstremt målrettede mennesker, der trækker dig gennem hele følelsesregistret og i den grad er værd at læse.

Nonfiktion

På togrejse gennem Schweiz

Slow train to Switzerland af Diccon Bewes fra forlaget Nicholas Brealey Publishing i 2014. 3/5 stjerner.

Bogen er skrevet af rejseforfatter Diccon Bewes, der bor i Schweiz og har skrevet flere bedst sælgende bøger om Schweiz. Denne bog handler om to togrejser – Miss Jemimas i 1863 og Diccons i 2013. Han har nemlig fundet hendes dagbog, der handler om Thomas Cooks første tur gennem Schweiz med Junior Alpine Club. Diccon Bewes har ret i en ting; at følge gamle rejsebøger, giver mulighed for at se steder, der er blevet glemt, men stadig er smukke og et besøg værd. Bogen afslører et indgående kendskab til Schweiz historie og befolkning og ikke mindst en god beskrivelse af Miss Jemimas og Diccon og hans mors egne identiske ture gennem Schweiz.

Jeg må indrømme, at jeg havde lidt svært ved at komme igennem denne bog. Jeg købte den på grund af titlen (!), da jeg så den i et vindue i en boghandel i Interlaken, Schweiz. Jeg købte den fordi min moster og onkel i mere end et årti har taget på ferie i Schweiz netop med tog. Og jeg var selv i Schweiz og kom rundt med tog (i øvrigt sammen med min moster og onkel og resten af min familie) og havde en dejlig ferie.

For mig personligt er den sjov, fordi to at kapitlerne omhandler steder, jeg besøgte i Schweiz, nemlig Interlaken og Grindelwald, og det viser sig, at Miss Jemima boede på det samme hotel, som jeg boede; Hotel DuLac (helt sikkert et besøg værd). Og skal jeg til Schweiz igen, kunne jeg godt finde på at konsultere den for at finde steder, som moderne rejsebøger ikke nævner, som jeg gerne vil se (eller bare steder, jeg gerne vil se efter at have hørt dem så indgående beskrevet i bogen). Men jeg læser den ikke fra enden til anden igen. Skrivestilen er meget rolig og meget engelsk (til tider endda grænsende til en lille smule arrogant og næsten for langsom). Jeg er f.eks. ikke sikker på, at schweizerne er helt enige i, at det er takket været England, at Schweiz er et rigt land i dag, som bogen postulerer. Men kan man se ud over det, så er den fyldt med interessante oplysninger, hvis du interesserer dig for Schweiz eller skal til Schweiz. Jeg ville ønske, at jeg havde opdaget den før mit besøg.

Rigtig interessant bliver den faktisk i efterordet, hvor Diccon Bewes opdager en personlig forbindelse til Miss Jemima. Jeg ville ønske, at han havde inkluderet dette tidligere, omend det ikke er relevant for bogen, men det gjorde den alligevel ekstra særlig.

Nonfiktion

Livets regler og hvordan man (måske) bliver lykkelig

Papmachereglen af Hella Joof ved forlaget Gyldendal, 2016. 4/5 stjerner.

Hella Joofs papmachereglen er en lun, humoristisk og varm karakteristik af alle de små usagte regler, der (måske) eksisterer i samfundet. Og det er en bog, jeg købte helt spontant. Jeg var egentlig i Bog og Ide i en helt anden anledning, og det nærmede sig sommer – og så lå den på en af sommerbogshylderne (ikke engang en af tilbudssommerhylderne). Jeg ved ikke helt, hvad det egentlig var ved den, der tiltrak mig. Jeg er fan af Hella Joof og har været det siden jeg så hende i Bullerfnis og Blypperne som lille – så spontant samlede jeg den op og tog den med hjem. Og jeg har ikke fortrudt. Og jeg har allerede prakket den min mor på, så hun også havde en god sommerbog.

Den handler også om, hvordan man bedst ryster alt det dårlige af sig og bliver et gladere, lykkeligere og roligere menneske, krydret med oplevelser og erfaringer fra Hellas eget liv, fortalt med hendes sædvanlige humoristiske finurlighed. Man får både rørt lattermusklerne og bliver rørt af at læse Papmachereglen – og forhåbentlig bliver man inspireret til at tage lidt lettere på tingene, at lære at sige pyt og være ærlig – både over for sig selv og andre. Ikke mindst grundet bogens andel regel, Glimmer-reglen, der går igen i afslutningen af næsten hvert kapitel – glimmer på og op på den (mentale) kaminhylde. Reglen går ud på, at hver gang, der sker noget godt, skal man huske og drysse glimmer på og stille det på kaminhylden – den der kaminhylde inde i hovedet, hvor man gemmer gode oplevelser. Ifølge Hella Joof er intet i øvrigt for småt til at blive dyppet i glimmer – og hun opfordrer også til vi siger tak, når der er sket noget godt. Hvad en det er, at man undgik at træde på en hundehømhøm på vej til jobsamtale eller at man rent faktisk fik det der fede job.

Bogen kommer også ind på parforhold, skilsmisse, det at være forælder, at have job og alt det andet, der til sammen former vores liv. Er man vild med Hella Joof, er der ingen tvivl – læs denne bog! Er man ikke vild med hende, så læs den alligevel, for du lærer hende bedre at kende, du får dig et godt grin og din dag bliver helt sikker lidt bedre.

Nonfiktion

Red din seng og måske verdenen?

Make your bed af William H. McRaven fra forlaget Penguin Books Ltd, 2017. 5/5 stjerner (fordi jeg ikke kan give flere)

Make your bed af tidligere admiral for de amerikanske specialoperationsstyrker William McRaven er en let lille bog om 10 af de vigtige lektioner, Mac (som han bliver kaldt i bogen) har lært gennem sin tid i det amerikanske forsvar og især Navy Seals.

Den er desværre ikke oversat til dansk, men kan helt bestemt anbefales alligevel. Den er bygget over en tale, Mac holdt til en afgangsklasse på Texas University i Austin og er ganske enkelt interessant læsning med noget på hjerte. Det er en blanding af anekdoter fra Navy Seals, de store amerikanske operationer og ikke mindst Mac’s civile liv, der kan direkte overføres til og bruges af langt de fleste mennesker, også selvom de ikke er hverken specialoperationsstyrker eller har noget ønske om at redde verdenen. Budskaberne er enkle:

  1. Start din dag med at udføre en opgave (som at redde din seng)
  2. Du kan ikke klare det alene
  3. Det er kun størrelsen på hjertet, der betyder noget
  4. Livet er uretfærdigt – kom videre.
  5. Fejl kan gøre dig stærkere
  6. Vær modig
  7. Find dig ikke i at blive mobbet
  8. Voks med opgaven
  9. Giv folk håb
  10. Giv aldrig op

Og alt dette kunne selvfølgelig være fortalt på en belærende, prædikende måde, men det bliver det ikke. Tværtimod tager Mac læseren i hånden og tager én med på rejsen mod essentielt at turde være sig selv, så man måske ikke behøver gå helt så meget igennem som ham. Jeg læste den på færgen fra Aarhus til Odden – den er med andre ord rimelig hurtigt læst, og alle kan få noget ud af den, hvad end du er interesseret i militæret eller ej. Jeg kunne skrive videre og videre, for jeg mener vitterligt, at alle bør læse Mac’s anekdoter, der både trækker i hjertestrengene, får pulsen op i åndeløs i spænding men også fører til eftertænksomhed og brugbare råd. Men jeg vil ikke ødelægge oplevelsen, for jer, der ønsker at læse den. Tilbage er der kun at sige: læs den!