Børnebøger, Fantasy

Perfekt børnebog – og god underholdning til de voksne

Arlo Finch og flammernes dal af John August fra forlaget Alvilda, 2018. 3,5/5 stjerner.

Arlo Finch flytter fra storbyen med sin mor og søster. Hans far er nemlig dømt landforræder og flygtet til Kina – men de snakker med ham via en sikker forbindelse én gang om ugen. Da moderen løber tør for kræfter og penge, flytter hun og ungerne til moderens bror i en lille by i Colorado. Og her får Arlo Finch gode venner i skolen. Han kan godt sammen med onklen og han bliver ranger – en form for spejder. Men det viser sig hurtigt, at der er overnaturlige kræfter på spil i byen Pine Mountain og det at være ranger betyder mere end at tage på overlevelsestur og binde knob. Som ranger lærer hans nye venner Indra og Wood ham nemlig hvordan man kan bruge magien fra den parallelle verden De Lange Skove til at lave snaplys og tordenklap og identificere overnaturlige væsner. Arlo tiltrækker også mørkere trusler og må kæmpe mod væsener, han aldrig har set mage til. Måske har Arlo en helt særlig skæbne? 

Arlo Finch er en serie for de 10-14-årige – og det kan man godt mærke. Siden Harry Potter (som trods alt udviklede sig med sine læsere) har jeg ikke læst så mange børnebøger, der ikke var klassikere, som voksen. Men netop fordi Arlo Finch er blevet sammenlignet med Harry Potter… Ja mere skal der faktisk ikke til at få mig til at læse en bog. Og jeg er ikke skuffet. Det er en børnebog, og derfor savner jeg lidt spænding, men jeg er sikker på, at jeg som 10-årig havde synes den var lidt uhyggelig men også virkelig god. 

Skrivestilen i bogen er gjort meget intelligent og det hjælper, når man som voksen læser den for sjov eller med sine børn. Bogen har nogle fine kapitler med ”cliff-hangers” til de næste kapitler, der formentlig vil få børn til at læse videre og bogen er detaljeret men samtidig handlingsdrevet nok til, at det hverken bliver kedelig for børn eller voksne. Samtidig gennemgår den en del spejderlære, så børn vil måske endda lære noget – hvis de kan skelne mellem det magiske og det virkelige. Og her er Arlo en god guide – han er nemlig selv temmelig forbløffet overfor alt det magiske. Det er første bog i en trilogi, og jeg kan helt ærligt ikke vente til den næste kommer , for jeg vil vide, hvad Arlos skæbne er og hvorfor han er speciel – måske snyder jeg, og læser den på engelsk, så jeg ikke skal vente på den danske oversættelse. 

Inspiration, Nonfiktion

Tænk som en vinder – læs en anden bog…

Tænk som en vinder af Eskild Ebbesen fra Politikens Forlag, 2014. 1/5 stjerner.

Jeg er lidt blevet fanget af de såkaldte ”inspirational” eller motiverende bøger. En genre, der virker som om den har fået en opblomstring, fordi den ikke er decideret selvhjælp og derved undgår det dårlige ry, men jo reelt er en form for selvhjælp. Jeg har læst mange særligt fra amerikanske militærfolk og sportsfolk og hver gang har jeg været lidt nervøs. Ville den nu være håbløst amerikansk, ”følg det her, og alt vil lykkedes”-agtig. Og det er aldrig sket. 

Den her bog er. Overraskende, for den er pæredansk. Jeg finder den grundlæggende ikke ret godt skrevet, en lille smule usammenhængende og ikke mindst fremstiller den (i øvrigt på ingen måde banebrydende) tips og tricks som en ufejlbarlig vej til succes. Jeg tror, man ender med at være hensynsløs over for andre, usympatisk og mekanisk, skulle man vælge at følge denne bog til punkt og prikke. Og urealistisk i en normal hverdag, for alle os, der ikke er elitesportsudøvere og hvor familien måske ikke har indrettet sig efter vores træning. 

I bogen beskriver Eskild Ebbesen de mentale strategier, han har brugt og som han mener har været afgørende for sine sejre med Guldfireren. Og en hel del om, hvordan man optimerer sig selv. 

Ikke at der er noget forkert i bogens tips eller ”opskrift”. Men den glemmer at bløde lidt op. Den glemmer at fortælle, at det ikke er nemt. Enten har Eskild Ebbesens ro-karriere være perfekt, eller også har der været dårlige dage, som han simpelthen har bortredigeret. Og så ville jeg ønske der generelt var lidt flere anekdoter fra roning. Ikke kun OL – han har jo roet i mange år. Selvfølgelig er de der, men ikke fremtrædende. I stedet er der en del cases fra virksomheder, han har arbejdet med, og det sprang mig i øjnene. Især fordi hans optimeringsstrategi sikkert er super fin for ledelsen og tallene på bundlinjen. Men hvordan har medarbejderne det? Især casen i kapitlet ”Optimering på virksomhedsplan” irriterede mig, for jeg har netop siddet på bunden i en virksomhed og taget telefoner. Og her målte og vejede virksomheden os i hoved og røv på hver en lille detalje de kunne kom i tanke om, holdt konkurrencer både individuelt og i hold, som Eskild Ebbesen foreslår – og det gik ud over arbejdsmiljøet. Konkurrencen fik kollegaer til at være uvenlige overfor hinanden, ikke hjælpsomme eller decideret stjal salg fra hinanden og skabte i øvrigt ufattelig meget sygdom. Men jeg er sikker på det virkede på ledelsesniveau. De viste os endda tallene. Så det kommer vel an på hvad målet er (effektivitet, overskud – eller glade medarbejdere – og hvor tit man har mulighed for at skifte medarbejderne ud med nogle friske, raske nogle, som man kan gøre syge) – og generelt empati og sympati er ikke til stedet i bogen. Hvilket er mærkelig, for Eskild Ebbesen virker enormt sympatisk, de gange man har set ham optræde på TV, hvad end det er i sportsnyhederne, Aftensshowet eller Vild med dans. 

Den var bestemt ikke noget for mig. Men hvis man leder efter noget mere direkte selvhjælp, en opskrift, eller gerne vil være elitesportsmand så er den måske fin. Eller måske hvis du er en mand. Et hurtigt blik på anmeldelserne på f.eks. Goodreads eller Mofibo peger (overvejende i hvert fald) faktisk på, at mændene har ratet den middelmådigt eller lidt højere mens flere kvinder har ratet den ligesom mig. Så måske henvender den sig bare til en anden målgruppe end mig? Har du læst den og var vild med den? Har jeg overset noget vigtigt? 

Romantik, Young Adult

Prinsesse-reality drømme der virker lidt som litterært narkotika

The selection: Udvælgelsen af Kiera Cass fra forlaget Tellerup, 2014. 4/5 stjerner.

America tilhører en af de lavere kaster i nationen Illéas kasteopdelte samfund og hendes familie lever ofte på sultegrænsen. Derfor burde hun være lykkelig, da hun inviteres til at deltage i Udvælgelsen, hvor landets kronprins for åbent kamera vil vælge sin prinsesse blandt et felt af konkurrenceklare, udvalgte piger. Men America har planer for sig liv og ingen af dem omhandler at skulle date en prins, som hun tror er kedelig og forkælet. Familiens økonomi tvinger hende dog til at deltage i lodtrækningen, og snart befinder hun sig i paladset omgivet af fireogtredive andre piger. Intriger viser sig imidlertid at være et mindre problem, da også landets oprørsstyrker kan se PR-værdien i Udvælgelsen. 

Og jeez! Jeg var hooked fra (nærmest) side et. Det føles som at læse en blanding af Askepot og en eller anden dystopisk fremtidsfortælling – og det føles også som det vildeste guilty pleasure-trip nogensinde. For det er altså ikke stor litteratur – til gengæld er det smaddergod underholdning, og det giver også point i min bog. Det er sjældent, jeg har slugt en bog så hurtigt. Man får alt det, man ikke vil indrømme, man gerne vil have. Håbløst forudsigeligt plot, i en reality-setting i en fremtidsverden, der af en eller anden grund er et miks af den verden, vi kender, men minus mange moderne bekvemmeligheder og så en middelalderlig verden med konger og dronninger og enevælde. Nåja, og med folket delt op i kaster. Hovedpersonen hedder America Singer – og ja hendes særlige talent er, at hun sørme synger. Og hun er indbegrebet af YA-genrens teenagepige hovedperson – men hun er også sej. Hun tør sige sin mening og stå ved sig selv.

Og så er der Maxon – prinsen, der får en kone ud af hele showet. Som 30 piger slås om, men langsomt bliver siet fra én efter én. Han er indbegrebet af den gode prins – han vil i virkeligheden slet ikke være med og vil meget hellere passe på sit folk. Som han i øvrigt ikke rigtig kender. Og som sidste side i den obligatoriske kærlighedstrekant har vi Americas tidligere kæreste Aspen, der slår op med hende, knuser hendes hjerte (teenage-drama-måden, naturligvis) og som vupti, dukker op på slottet og har fortrudt og vil have America igen. 

Kan vi i øvrigt lige pause og i stil med denne bogs præmis være overfladiske? Forsiden er VIDUNDERLIG. Den er bare smuk. Bogen bygger flere gange op til noget dramatisk – der er bl.a. nogle oprørangreb, men vi får ikke helt at vide, hvad de vil og hvem de er. Bogen bliver aldrig rigtig farlig og kan risikere at forstyrre din næste søvn og så ender den naturligvis med en cliffhanger, så du er nødt til at læse næste bog også. 

Fantasy, Scifi, Young Adult

Rapunzel-genfortælling uden langt hår

Cress af Marissa Meyer fra forlaget Feiwel and Friends, 2014. 4/5 stjerner. 

I den tredje bog i the Lunar Chronicles følger vi igen Cinder, Thorne, Scarlet og Wolf, der er på flugt fra den lunare dronning Levana. Men Cinder har fundet ud af, at hun i virkeligheden er den forsvundne prinsesse Selene og sammen med sine kammerater plotter hun mod Levana og hendes hær af genmodificerede soldater, der er kontrolleret direkte af Levanas lunare kræfter. Og i denne bog møder vi Cress, en pige, der har været fanget i en satellit, siden hun var lille, men blev holdt i live til forsøg. Hun er hul – hun er lunar men uden kræfter og skulle derfor have været slået ihjel som baby. Men hun har talent for computere og teknik og ensomheden i satellitten har gjort hende til en fremragende hacker. Og hendes fornemmeste opgave er at opspore Cinder for Levana – men Cress vil i virkeligheden hellere hjælpe Cinder. Da et redningsforsøg går skævt, bliver gruppen splittet og Cress er pludselig fri og på Jorden. Levana vil samtidig ikke lade noget stå i vejen for hendes ægteskab med kejser Kai. 

Åh, Cress. Søde, elskelige Cress. Fuldstændig forskellig fra fornuftige, logiske Cinder og temperamentsfulde Scarlet og baseret på et af mine yndlingseventyr, nemlig Rapunzel. Cress naivitet er troværdig og fuldstændig charmerende – samtidig med hun også er en badass hacker, der endnu ikke har mødt et system, der volder hende sådan rigtige vanskeligheder. 

Cress er foreløbig min yndlingsbog i serien og mens vi både møder nye, charmerende karakterer som Cress, ser vi også nye sider af gamle karakterer. Kai begynder at træde i karakter, som en mand i en politisk penible situation – og samtidig en forelsket teeangedreng. Han fremstår for første gang som et helt menneske – ikke bare en uopnåelig drømmeprins, og det klæder ham. Også Ulv uden Scarlet er på en helt ny måde sympatisk – desperat og angst for Scarlets skæbne, men langt mere hel som karakter end han fremstod i Scarlet, hvor han var fragmenteret. Scarlet og Ulv har vist issues, der skal løses… 

Vi kommer også tættere på Thorne gennem Cress, og han er på én gang hylende morsom, kæk og har alligevel et dybere lag, som vi kommer tættere på, mens han forsøger at fortælle Cress, at han ikke er værdig til hendes forelskelse (og det bliver naturligvis tydeligt, at han har problemer med sin lidt ukonventionelle tilgang til sandheden – Cress har hacket sig frem til det meste af den og er stadig forelsket). Han er typen, der smider om sig med smart-i-en-fart-kommentarer, og jeg vil tro han gennemgår mere og mere udvikling i løbet af den sidste bog. 

The Lunar Chronicles er ikke stor litteratur – men det er hamrende god underholdning og med charmerende Cress som ny tilføjelse er der lagt i støbeskeen til den bedste bog i serien indtil videre og et brag af en finale i bog nummer fire, Winter. 

Nonfiktion

En kop kaffe med drabsefterforskere

Drabscheferne af Kurt Kragh, Ove Dahl og Stine Bolther fra forlaget JP/Politikens forlag, udgivet i 2016. 3/5 stjerner. 

I Drabscheferne – De største sager mødes to af de mest erfarne drabsefterforskere, nemlig Ove Dahl, der er tidligere drabschef i Københavns Politi og Kurt Kragh, der er tidligere drabschef i rejseholdet. De har aldrig arbejdet sammen, mens de var aktive i Politiet, men de siger sammen tilbage på nogle af deres mest spektakulære sager. De diskuterer motiver til drab og giver endda hinanden konstruktiv kritik eller sammenholder uopklarede sager, som måske kan have samme gerningsmand, men som ikke kunne bevises. 

De fortæller medrivende om drabsefterforskernes værktøjer, f.eks. ift. profilering af gerningsmænd, afhøringsteknikker, kløgt og ikke mindst lidt held. De runder desuden politiets arbejdsforhold i dag og kommer med deres ærlige mening om f.eks. overvågning af grænserne og kameraovervågning i samfundet. 

Bogen er spændende fortalt, men ikke på den der krimi-måde, hvor man sidder helt ude på stolen. Den er fortalt udramatisk og alligevel svær at lægge fra sig, fordi man udmærket godt ved, at der er tale om virkelige sager. Og det er ment rigtig positivt – jeg synes det er rigtig godt, at de ikke overdramatiserer, men fortæller nøgternt om deres oplevelser. Desuden føles det næsten som at være med i en samtale over en kop kaffe, som to tidligere drabsefterforskere har, hvor de sammen genoplever, gentænker og sammenholder sager og resultater. Bogen er helt bestemt værd at læse og kan også anbefales som lydbog – den holder bestemt én opmærksom på lange køreture, og i øvrigt svær at ligge fra sig, når køreturen er afsluttet. Alt i alt en velskrevet bog af to spændende mennesker. 

Børnebøger, Fantasy, Grafisk roman

Nøj – det er for børn

Lumberjanes to the max vol. 1 af Noelle Stevenson m.fl., 2015 fra forlaget  BOOM! Box. 4/5 stjerner. 

Lumberjanes er en tegneserie udviklet til de 8-14-årige (pige)børn, og handler om Miss Qienzella Thiskwin Penniguiqul Thistle Crumpet’s Camp (prøv at sige det 10 gange hurtigt efter hinanden) for hardcore lady-typer. Og her er alting ikke som det ser ud. Vores hoved personer Jo, April, Mal, Molly og Ripley støder både ind i treøjede ræve, hemmelige huler, mærkelige anagrammer og andre mærke skabninger, men de fem bedste veninder er måske nok unge, men giver ikke bare op og har bestemt sig til at have en god sommerlejr sammen. 

Denne fantasy-tegneserie er genial, hvis du kender en ung dame på omkring 10-12, der er ved at lære engelsk – eller du bare ligesom jeg, har en svaghed for tegneserier. Den er tydeligvis skrevet af feminister og handler jo også stort set kun om kvinder – og plottet er ikke helt så sammenhængende som det kunne have været. Men stilen er flot og lige som man nok forventer det, så er der altid en kæk kommentar. Historien er sjov og så langt ude, at ingen vil ligge vågne om natten, hvis man læser den med børn.  Og da det jo netop handler om en spejderlejr, så er der også en grønspættebog (om end den hedder noget andet), som en af pigerne naturligvis kan udenad. 

To the Max udgaverne af Lumberjanes (som man også kan få som normale tegneserier) bærer også lidt præg af at være kælet ekstra for – der er oplysninger om, hvordan man er kommet frem til de enkelte sider og ekstra tegninger og oplysninger i slutningen af bogen. En helt bestemt flot bog, der er hurtigt læst og man har det sjovt, mens man gør det!

Filosofi, Nonfiktion

Lommefilosofi om dyr – og mennesker

At forstå dyr af Lars Fr. H. Svendsen fra forlaget Klim, 2018. 3/5 stjerner. 

At forstå dyr er en bog om dyr. Det er en filosofisk bog, men den kan læses af folk uden filosofiske forkundskaber. Og fordi den beskriver så meget om dyr, at det også bliver en bog om mennesker; hvad det vil sige at være et menneske og hvad det ikke vil sige at være menneske. Eller dyr for den sags skyld. Den er skrevet til (og om) kæledyrsejere, som faktisk forstår de dyr, de dagligt omgås, og som de ved, er intelligente og følsomme væsner – uanset hvor meget filosofien og videnskaben har omtalt dyrene som mekaniske og sprogløse instinktvæsner. Bogen er skrevet af filosofiprofessoren, men først og fremmest kæledyrsejeren Lars Fr. H. Svendsen. Han inddrager sin hund og sine to katte som eksempler, så de filosofiske tanker, om hvad dyr er, og hvordan man kommunikerer med dem, bliver konkrete og genkendelige.

Første halvdel af bogen er en smule filosofi-tung. Ikke specielt svær at forstå, men det var ikke lige det, jeg havde regnet med. Og det er denne halvdel, som jeg egentlig også mener, behandler hvad det vil sige at være menneske. 

Anden halvdel, hvor Lars Svendsen i højere grad går i dybden med dyr og ikke mindst med forskellige dyr, er til gengæld skrevet humoristisk og tilgængeligt – og helt klart anbefalelsesværdigt. Jeg lærte nye ting selv om katte, selvom jeg deler tilværelsen med en lille gråstribet diva og egentlig som regel kan tyde hendes kropssprog og mjaven fra hinanden. Det er samtidig en ret letlæst bog, og den er ikke så lang, så banker ens hjerte for dyr, så er det en sød bog at læse. Og så kan man jo lære noget overraskende undervejs – f.eks. hvor intelligente blæksprutter faktisk er – og hvorfor de primært stikker af fra fangeskab, når der ikke er nogen, der kigger.

Fantasy, Scifi, Young Adult

Har du nogensinde overvejet, hvad der ville ske, hvis Rødhætte og Askepot slår pjalterne sammen?

Scarlet af Marissa Meyer fra forlaget Feiwel and Friends, 2013. 4/5 stjerner

Scarlet er fortsættelsen til Cinder, der er en gendigtning af Askepot. Denne gang får Cinder følgeskab er Scarlet, som er en gendigtning af Rødhætte.

Cinder prøver at bryde ud af det fængsel, hun er endt i – og ender som den mest eftersøgte flygtning i hele verden. På den anden side af Jorden, nærmere bestemt i Frankrig, er Scarlat Benoits bedstemor væk. Scarlet er sikker på, at hun er blevet kidnappet, men ingen vil rigtig tro på hende. Scarlet render ind i gadekæmperen Ulv, som måske har information om hendes bedstemor – og selvom hun har svært ved at stole på ham, er hun også tiltrukket af ham af grunde, hun ikke rigtig ved. Så mens Scarlet og Ulv forfølger bedstemorens spor, støder de pludseligt på Cinder og kaptajn Thorne, en anden flygtning, Cinder har fået følgeskab af. Og pludselig er de alle sammen fjender af den ondskabsfulde dronning af månen, Levana. 

Opfølgningen til Cinder lider bestemt ikke af det berygtede anden-bog-syndrom. Den er ligeså hæsblæsende som Cinder selv, og der introduceres nye, spændende karakterer, og at historien bliver fortalt fra flere forskellige synsvinkler. Og så er jeg vild med, at denne verden, der foregår efter en 4. verdenskrig, bliver foldet ud. I mange af denne slags ”fremtidsbøger” hører vi kun om et meget lille område – men i Lunar Chronicles Universet er hele jorden og sågar månen beskrevet. Verdenen bliver i den grad foldet ud og jeg er stadig vild med mikset af cyborgs, androider og mennesker – med androiden Iko som absolut yndlings-sidekick. Iko giver mig for vilde R2D2 vibes, men på en ny måde. Og gendigtningen af klassiske eventyr fortalt i denne verden er originalt, interessant og SÅ underholdenden. 

Tre nye væsentlige karakterer introduceres, nemlig Thorne, Ulv og Scarlet – og de fungerer vildt godt. Ulv og Scarlets historie væver helt fantastisk ind i hovedhistorien om modstanden mod den onde dronning Levana og er på én gang helt sin egen og giver samtidig nye oplysninger til Cinders historie. Jeg elsker Cinder som protagonist, men faldt pladask for Ulv og Scarlet, der langsomt nærmer sig hinanden. Scarlet er kampklar og ilter og kaster sig mere ud i ting end Cinder gør – og derfor er hun en rigtig fin tilføjelse til persongalleriet. Jeg kan slet ikke vente til den næste bog og håber i den grad, at historien om månen bliver udfoldet. 

The Lunar Chronicles er helt bestemt ved at blive én af mine favoritserier. Samtidig er de i typisk young adult-stil virkelig nemme at læse og meget, meget underholdende. Kan helt klart anbefales til alle fans af fantasy og sci-fi!

Biografi, Nonfiktion

Var du også med på Gifford-bølgen?

Ambassadøren af Stephanie Surrugue fra forlaget Gyldendal, 2013. 3/5 stjerner. 

Ambassadøren er historien om Rufus Gifford, den fænomenale fundraiser, der efter Obama vandt valget anden gang gjorde ham til amerikansk ambassadør i Danmark – en stilling, der gjorde den karismatiske mand kendt i hele landet som en humoristisk, veltalende amerikaner, der altid så godt ud og samtidig levede et spændende liv med sin mand Steven. 

Rufus Gifford fortæller også om sit møde med danskerne, om sin vej til at finde sig selv, om moderne diplomati og ikke mindst hans syn på nogle af de store sager, han var involveret i, f.eks. debatten om Marius. 

Den har fået en del på puklen for at være et glansbillede – og det er det. Men spørgsmålet er, om et overklasseamerikaners liv for størstedelen af den danske befolkning ikke lyder ret glansbillede-agtig. Jeg vil tro, der er udeladt dele – f.eks. tror jeg det kunne være interessant at have skrevet bogen efter Rufus Gifford var helt færdig med sit job som dansk ambassadør – måske havde han så været endnu mere ærlig. Men lad mig også være ærlig og sige – jeg var helt med på Gifford-bølgen. Jeg synes, han var fantastisk, spændende og så ærkeamerikansk, at jeg faldt pladask for hans historie og karisma, perfekte forhold og søde hund. For jeg er nemlig dybt fascineret af USA og amerikansk mentalitet. Og jeg er fascineret af udlændinges møde med Danmark. Men er man ikke det, vil jeg nok ikke anbefale bogen. 

Det er en god bog og jeg synes den er værd at læse. Var den helt fantastisk? Nej, men på alle måder en udmærket bog, der vil egne sig godt som let ferielæsning. 

Contemporary, Fantasy, Young Adult

Hvad nu, hvis du er helt normal?

Vi andre bor her bare af Patrick Ness fra forlaget Gyldendal, 2016. 4/5 stjerner.

Hvad nu, hvis man ikke er den udvalgte? Altså ikke er den, der skal kæmpe mod zombierne, blive forelsket i vampyrerne, nedkæmpe spøgelserne eller hvad det nu er, som aktuelt foregår, som nogle teenagere skal klare, fordi ingen andre lytter til dem? Hvad nu, hvis du er som Mikey? Mikey vil egentlig bare gerne bestå gymnasiet, nosse sig sammen til at spørge pigen, han kan lide om at gå til prom og i det hele taget komme ud, før nogen igen sprænger skolen i luften. Igen. Nogle gange må man finde sit eget værd i en ekstraordinær verden. Også selvom ens bedste ven er halvgud og bliver tilbedt af pumaer…

Jeg elsker ideen bag denne her bog. For hele ”den udvalgte”-klichen bliver brugt igen og igen og det er altid en teenager, der samtidig skal passe gymnasiet. Hvert kapitel starter med et par kursiverede linjer om, hvad der foregår i ”den udvalgtes” historie og så handler det ellers om Mikey, der slås med en alkoholisk far og en mor, der kun går op i at blive en stor politiker og samtidig sine egne psykiske problemer som følge af svigt. Og alligevel befinder han sig ofte i periferien af ”den udvalgtes” historie uden dog at blive ret meget indblandet. 

Jeg ville ønske, at det her var en følgeroman. For ”den udvalgtes” historie (hvor kliche det end må være) er ikke særlig stærk, og jeg ville ønske, at den roman faktisk fandtes – og man så sideløbende kunne læse Mikeys historie. Ideen er mega god og Mikey har en sjov distance og måde at beskrive begivenhederne på. Patrick Ness er meget anmelderrost, men jeg har ikke læst ham før. Men han har godt nok ordet i sin magt. Fra side er man suget ind i verdenen (til trods for den relativt svage sidehistorie) og føler med Mikey og hans venner, der fremstår som hele mennesker med alt, hvad der dertil hører af dagligdags problemer, teenageliv og dybere temaer som psykiske lidelser og svigt. Havde det ikke være for Patrick Ness’ mesterlige sprog, er jeg ikke sikker på, at denne bog havde virket så stærkt.  Alt i alt et lille mesterværk med en god grundide.