Fantasy, Young Adult

Forudsigelig fantasy

Snow like ashes af Sara Raasch fra forlaget Harpercollins Publishers Inc, 2014. 3/5 stjerner.

Snow like ashes er en fantasy historie om alt fra mørk magi, farlig politik og at opdage ens sande jeg, og bliver anbefalet til fans af Game of Thrones, An Ember in the Ashes og A court of thorns and roses – og ingen af disse fantasy-serier, har jeg læst. Jeg læste Snow like ashes som en del af Goodreads-bogklubben Book in Jar, hvor man diskuterer bogen med en masse andre læsere fra hele verdenen.

For seksten år siden blev kongeriget Winter indtaget og indbyggerne gjort til slaver og deres magiske amulet ødelagt og deres dronning slået ihjel – alt sammen af den voldelige konge af Spring. Kun 25 Winterians flygtede og er på fri fod med det mål at samle amuletten og forhåbentlig få Winters magi ihjel. Meira har været forældreløs siden og kan ikke huske Winters nederlag. Hun drømmer om at blive en stor kriger og er forelsket i sin bedste ven og Winters fremtidige konge – så hun vil gøre hvad som helst for at redde Winter. Derfor beslutter hun selv at lede efter amuletten og får sin faderfigur og lederen af den lille gruppe flygtninge overtalt til, at hun må komme med på sådan en mission. Og selv om det lykkedes hende at finde den ene halvdel finder hun hurtigt sig selv i et spin af ond magi og opdager sin egen sande skæbne.

Bogen er håbløst forudsigelig, men den virker. Den verden, der bygges op, består af otte riger; de fire årstider og fire kunstarter – og årstiderne og kunstarterne kan bestemt ikke sammen. Så bogen virker helt bestemt og er den første af en trilogi, der i øvrigt er færdigudgivet. For mig er det netop denne verden, der bærer meget af fortællingen og den bliver foldet mere og mere ud i løbet af bogen.

Som karakter er Meira ikke den mest spændende – hun irriterer mig faktisk lidt flere gange, men netop fordi verdenen er så godt beskrevet gør det ikke noget. Som karakter virker hun ikke specielt sammenhængende f.eks. ift. ønsket at være en stor kriger og samtidig hendes opførsel overfor f.eks. skjorteløse unge mænd eller at være sur over, når hun rent faktisk for ordre. Historien er fortalt gennem hende men man møder naturligvis også andre karakterer.

Alt i alt en ganske udmærket fantasy-bog til de dage, hvor du har lyst til fantasy men de meget store, lange fantasy-fortællinger virker uoverskuelige og hvor du har brug for noget, der er letlæst og let fordøjeligt.

Scifi, Young Adult

Dystopisk samfund, der faktisk giver mening

Divergent af Veronica Roth fra forlaget HarperCollins, 2011. 5/5 stjerner.

Divergent i dystopisk science fiction YA (young adult) bog med efter min mening en af de mest interessante dystopiske samfund og er filmatiseret som en actionfilm (og i øvrigt en ganske udmærket filmatisering af den første bog i serien). Det er første bog i en serie på 3 bøger og så en kortere bog med fortællinger om andre karakterer i serien.

Beatrice Prior bor i det tidligere Chicago, hvor samfundet er delt i fem faktioner, som hver dedikerer sig til en bestemt værdi – Candor (ærlighed), Abnegation (uselviskhed), Amity (de fredelige), Dauntless (de modige) og Erudite (intelligens). På en bestemt dag hvert år bliver alle, der fylder 16 i samme år samlet og skal vælge en faktion, som de ønsker at dedikere resten af deres liv til. For Beatrice er beslutningen splittet mellem om hun skal blive ved sin familie i Abnegation eller finde sig ud af, hvem hun virkelig er. Ekstra kompliceret af, at hendes testresultater om, hvilken faktion hun hører til, er uklare – noget der sjældent sker, kaldet Divergent. Så hun vælger Dauntless til alles overraskelse.

Her venter hende et yderst konkurrencemindet uddannelsesforløb for at blive fuldgyldigt medlem af Dauntless. Hun kalder sig Tris og sammen med andre må hun nu leve med det valg, hun er taget og gennemgå både fysiske tests af udholdenhed og ekstreme psykologiske simulationer med voldsomme konsekvenser. Samtidig må hun vurdere hvem, der er hendes rigtige venner og hvem hun egentlig kan stole på med sin store hemmelighed; Tris er divergent, og det betyder som regel, at man dør. Langsomt opdager hun samtidig en voksende konflikt, der truer med at ødelægge det perfekte samfund, som hun kender.

Og jeg elsker det! Modsat andre dystopiske, science fiction-bøger som f.eks. Hunger Games, som Divergent ofte bliver sammenlignet med, er verdenen i Divergent beskrevet relativt ”realistisk” – man kan se, hvorfor det virker for beboerne og man forstår, hvordan de er endt i denne samfundskonstellation. Det er en spændende tanke, og man kan forstå, hvorfor disse mennesker accepterer denne samfundsform (modsat f.eks. Hunger Games, som jeg simpelthen stadig ikke forstå – hvordan bliver det underholdning at se børn slå hinanden ihjel?), men den er anderledes nok til, at det er interessant at læse om.

Samtidig er der tilsat en god blanding af spænding og lidt romance (som der ofte er i YA-bøger – uden det bliver for meget), og ikke mindst et plot, der udvikler sig i spændende og ikke altid forudsigelig retning.

Som karakter er Tris og Four, som er de to hovedpersoner også sympatiske, men alligevel komplicerede nok til, at det ikke bliver en kliche. Som med mange andre YA-bøger kan jeg ikke lade være at hæve øjenbryn over de voldsomme opgaver, de kan løse som hhv. 16 og 18-årig, men ser man ud over aldersdelen er der tale om hele karakter med dybde – og bogen udforsker flere dele af menneskers sind og undgår, at karaktererne i det store hele er helt sort/hvide.

Er man til dystopiske fortællinger eller YA vil jeg helt klart anbefale bogen. Det er god og letlæst underholdning selv for voksne og man sidder tilbage med stor lyst til at læse den næste i serien med det samme.