Inspiration, Nonfiktion

Yogabøger for ikke-yogier

Jeg elsker yoga – men jeg vil ikke definere mig selv som en yogi. Jeg bruger mest en app til at dyrke yoga hjemme på stuegulvet eller bruger holdene i FitnessWorld. Ind i mellem går jeg til et yoga-event. Men jeg er langt fra at stå på hovedet eller slå knude på mig selv. Gid jeg kunne… 

Men jeg ved også yoga ikke er for alle. Så i dagens blog-post har jeg valgt at samle mine tre yoga-bøger i et opslag stedet for at lave tre forskellige opslag. Jeg ved ikke, om det er mine yndlingsyogabøger, for jeg har ikke læst andre. Men jeg synes, at de er en boganmeldelse værd. Måske er det noget for dig, også selvom du slet ikke dyrker yoga. 

Yoga Girl af Rachel Brathen, forlaget Yellow Kite 2015 (oprindeligt Bonnier Fakta, 2014). 5/5 stjerner. 

Rachel Brathen er en af mine yndlings-instagrammere og podcastere, så det var kun naturligt at læse hendes bog, dels om hvordan hun blev Yoga Girl, men i den grad også om hendes rejse til et liv i balance. Det lå nemlig ikke i kortene. Hun er opvokset i Sverige med en traumatisk barndom og destruktive teenageår (og dertilhørende desperate forældre, der forsøgte at støtte hende). Men det var først da hendes mor sagde stop – og i stedet for at smide hende ud sendte hende på en meditationsretreat udenfor Stockholm, at Rachel begyndte vejen til yoga og til at blive den succesfulde forretningskvinde med et yogastudio på Aruba og en herlig familie, som hun deler både opture og nedture omkring på Instagram. Rachel er en hjertevarm, autentisk og ærlig forfatter, der deler sit liv og sin vej til yoga – og hvordan yoga måske kan hjælpe andre til at finde lykke og balance i livet. Bogen er spækket med tips og tricks til at finde ro i hverdagen, opskrifter og naturligvis detaljerede yoga-øvelser, som man kan afprøve. Den er interessant, fordi den ikke er en klassisk ”sådan gør du yoga”-bog, men også er en fortælling om traumer, stor sorg og at finde tilbage til livet og kærligheden. Jeg begyndte at læse den bog til en kop morgenkaffe en søndag sommermorgen, hvor det var lidt køligere og pludselig var klokken 15 og jeg havde læst hele bogen. Bogen glider og man forsvinder helt ind i Rachels verden. Det hjælper måske at kende hende fra Instagram (@yogagirl) og hendes podcast From the Heart: Conversations with Yoga Girl – men jeg vil i så fald også anbefale det hele! 

Vild med Yoga af Susanne Lidang, forlaget People’s Press 2015, 3/5 stjerner

Vild med yoga er en klassisk introduktion til yoga – lidt om alle fordelene ved yoga, at du ikke behøver være hippie for at dyrke yoga, og hvorfor du sådan set bare bør komme i gang. Udover det er der også et par programmer til forskellige formål. Jeg kan faktisk godt lide Susanne Lidang. Jeg har været til et af hendes yoga-events, og det er ret tydeligt, at hele hippie-delen, der findes i dele af yoga-verdenen ikke siger hende noget. Så hvis du er lidt skeptisk overfor yoga, er det her helt klart bogen for den. Den er ligefrem og nem at læse og man får interessante oplysninger, selvom man måske kender lidt til yoga. Til gengæld er jeg ikke kæmpefan af programmerne. Ikke hvis man i begynder i hvert fald. Jeg tror, jeg vil kunne bruge dem, for jeg kender til flow yoga og hvordan man kommer fra en stilling til en anden – men er du helt begynder, synes jeg, at intermezzoerne mellem et stræk til et andet mangler. Og nogle af øvelserne er meget svære. Men er du interesseret i yoga og gerne vil vide lidt mere, før du kaster dig ud i det, så læs den. Eller skynd dig og meld dig til et af Susannes mange events – hun får alle med, uanset om du har prøvet det før eller du er helt ny. 

Yoga for løbere og luntere af Susanne Lidang, forlaget People’s Press 2017, 3/5 stjerner. 

Yoga for løbere og luntere er som titlen siger en bog om yoga-øvelser, der på forskellig vis kan gavne løbere – og hvorfor yoga generelt kan gavne løbere. Der er styr på noget af det, jeg savnede i Vild med Yoga – Susanne Lidangs første bog. Der er faktisk små tegninger af, hvordan man kommer fra en stilling til en anden i små sekvenser, og disse sekvenser er tegnet op på de sidste sider, så man hurtigt kan overskue dem, når man er blevet vant til øvelserne. Det er i højere grad et ”opslagsværk” end Vild med Yoga var. Og som en aktiv løber, der i forvejen bruger yoga som udstrækning, tror jeg helt bestemt man kan få noget ud af den – måske efter lidt træning til nogle yoga-timer, så man har en ide om, hvad man laver. Jeg er lidt i tvivl, om man faktisk har brug for nogle af de ting, der står i Vild med Yoga – altså om den kan læses uafhængigt. Men alt i alt en udmærket bog, som jeg helt sikkert vil tage nogle af øvelserne fra. 

Filosofi, Nonfiktion

Kan man få Ole Henriksens hjerne?

Sådan får du Ole Henriksens hjerne af Ole Juncker fra forlaget People’sPress, 2015. 3/5 stjerner. 

Denne bog er skrevet af den pessimistiske journalist og TV-producer Ole Juncker, der i fascination af cremekongen Ole Henriksens altid glade humør, beslutter sig for at forsøge selv at få en lige så glad hjerne. Og det på kun to måneder. I bogen, der er skrevet i et let og humoristisk sprog, opsøger han eksperter og videnskabsfolk i både Danmark og USA, der giver ham svar på, hvordan han får en positiv hjerne, der sprudler af lige så meget energi som Ole Henriksen. Med hjælp fra bl.a. hjerneskanninger, gentest, adfærdseksperter og psykologer kommer han tættere på, hvad Ole Henriksens opskrift på lykke er. Projektet var også et tv-program, der hed ”Jeg vil være Ole Henriksen” – det har jeg ikke set. 

Ole Henriksen siger selv, at han bevidst valgte at leve et lykkeligt liv som ung. Ole Juncker er pessimistisk og tror ikke, at man kan vælge at leve lykkeligt, men er bevidst om, at man kan se positivt på tilværelsen. Han gør det bare ikke sådan rigtig. Det starter med en hjerneskanning og så kører det ellers derud af med kost, motion, farvestrålende tøj og komplimenter til alle omkring Ole’erne. Bogen er skrevet virkelig underholdende, og jeg kan godt lide den konklusion, Ole Juncker til sidst i projektet kommer frem til. Derudover lærte man en hel del om Ole Henriksens og hans livstil i løbet af bogen, og det var jeg mindst lige så vild med. 

Ole Juncker tør godt udstille sig lidt som værende akavet, når han forsøgte at efterligne Ole Henriksen, og det var befriende og morsomt. Bogen er letlæst, men det er godt at få genopfrisket, hvad man selv kan gøre for at leve et positiv liv. 

Nonfiktion

Morsom fortælling om mænd

En fandens mand af Anders Haahr Rasmussen fra forlaget Gyldendal, 2019. 4/5 stjerner. 

I disse tider med krænkelser, metoo og tinder-dates, der er så bange for at krydse en grænse og blive hængt ud, at jeg har forvekslet deres interesse med ligegyldighed, har jeg nogle gange tænkt på, hvordan det er at være mand. Sådan en gammeldags, cis-kønnet, hvid, heteroseksuel mand (af den slags der virkelig bliver dæmoniseret). Og heldigvis for mig, har Anders Haahr skrevet om netop det. 

Bogen er en nysgerrig, selvudleverende og meget morsom beskrivelse af at være mand i det 21. århundrede. Gennem en blanding af personlige historier, små essays og interviews med kloge og seje mennesker fortæller Anders Haahr om at date kvinder, om metoo-bevægelsen, om grænser, om sexisme, om homofobi, om sex og særligt om, hvordan mænd skal finde sig til rette på en bane, hvor spillereglerne er i forandring. Det handler om ikke have hår på den i gymnasiet, og helt konkret om at være på den i sociale situationer. 

Og det er en virkelig sjov bog. Jeg grinede højt flere gange undervejs, og den rammer ofte plet i emner, stiller gode spørgsmål og holder sig klogelig fra svar og konklusioner. Svarene må læseren selv arbejde for. Anders Haahr giver et stykke af sig selv og belyser, hvor forkert en hvid mand kan opføre sig med de bedste intentioner, om at huske at være til stede og om den nutidige manderolle. Anders Haahr formår hele tiden at stille spørgsmål til sine egne fordomme – og anerkender, at han har fordomme. Det er vigtigt. Det har alle (særligt dem, der starter med ”jeg dømmer aldrig nogen” – man ved jo, at det er de mest fordømmende mennesker). 

Jeg er vild med den sludrende stil, hvor der bliver kastet personlige anekdoter ind i historien, og jeg elsker, at Anders Haahr ikke er bange for at udstille sig selv – og tager stilling til den fordømmelse, han måske bliver udsat for. 

Det handler meget om sex og meget om køn – og det er skideskægt og ikke mindst – gode vigtige pointer, som mange ikke tør røre ved. 

Biografi, Nonfiktion

Hvis du mangler en god lydbog – eller er skarp til jura og økonomi

Bedraget – sagen om Nordisk Fjer af Charlotte Langkilde fra forlaget Lindhardt og Ringhof, 2013. 3/5 stjerner. 

Natten til den 18. november 1990 begår (undertegnede præcis to måneder gammel) begår Johannes Peterson selvmord. Dagen efter går Nordisk Fjer, en af Danmarks på det tidspunkt største virksomheder, i betalingsstandsning, og i det følgende måneder oprulles danmarkshistoriens største erhvervsskandale med svindel og gæld for milliarder af kroner. Historien om Nordisk Fjer handler om en hæderkronet, solid dansk virksomhed, som blev spundet ind i et så kompliceret net af bedrag, at hverken medarbejdere, bestyrelse, revisorer eller medier dengang forstod, hvordan det hang sammen, og også efterforskningen havde efterfølgende svært ved at trænge til bunds i sagen. Charlotte Langkilde har forsøgt at stykke så meget af historien sammen som muligt; om skuffeselskaber med eksotiske adresser, der skulle holde selskabets værdier kunstigt i vejret, om maskiner, der blev købt og leaset frem og tilbage, om hønsefjer, der på mystisk vis forvandlede sig til edderdun på sørejsen fra København til Singapore. Og ikke mindst om to magtmennesker, som styrede forretningen med fast og ubarmhjertig hånd: direktør Johannes Petersen og hans højre hånd og efterretningschef, bogholdere Inga Lydia Rasmussen, der på så manipulerende vis lykkedes med at afholde alle involverede parter fra sandheden – og i Inga Lydia Rasmussens tilfælde formåede at undgå straf ved at trække kvindekortet. Det er en historie og magtbegær og storhedsvanvid, om vidtrækkende manipulationer og løgne så fantastiske og så troværdigt leveret, at bankdirektører, revisorer og bestyrelse blev fanget af dem, og ikke mindst om de menneskelige omkostninger bedraget kostede og det ansvar den enkelte har måttet tage for at sige til og fra – og ikke mindst, om den rigtige rent faktisk blev straffet for denne sag eller om de allermest skyldige rent faktisk lykkedes med at redde deres eget skin. 

Denne bog er en usandsynligt velresearchet, velskrevet og grundig bog – som jeg formentlig aldrig var kommet igennem, hvis ikke jeg havde hørt den som lydbog. Jeg fik den anbefalet en Tinder-date. Det blev aldrig til mere, men en bog er jeg altid frisk på at kaste mig ud i, hvis nogen siger den god. Og Bedraget er interessant. Jeg er for ung til at kunne huske sagen om Nordisk Fjer, så jeg kendte den ikke på forhånd.

Magtmennesker er fascinerende, og at et sådan spind af manipulationer og løgner har kunnet køre så længe qua to mennesker, er fascinerende og skræmmende. Jeg kan ikke huske Nordisk Fjer overhovedet, så chokket over den store virksomheds krak er jo ikke noget jeg kan huske – særligt ikke fordi bogen beskriver som virksomheden som betændt fra ret tidligt – men det vidste medarbejderne og offentligheden jo naturligvis ikke. 

Det er interessant, og det er meget grundigt fortalt – bogen er en moppedreng på næsten 800 sider. Derfor vil jeg anbefale bogen som lydbog, med mindre du er hundredemeter mester i jura og økonomi. På den måde bliver bogen snarere en dokumentarisk podcast ( i overstørrelse) og du skal ikke selv læse alle de fagspecifikke ord, men kan fokusere på konteksten. 

Faglitteratur, Nonfiktion

En bog som jobcentrene burde læse

Tak for din ansøgning af Anne Marie Valentin fra forlaget Forfatterskabet, 2019. 4/5 stjerner.

Tak for din ansøgning er bogen, jeg manglede for to et halvt år siden, da jeg var nyuddannet og arbejdsløs – den er til alle, der søger job – eller måske overvejer at søge job. For som bogen skriver, så arbejder vi i Danmark 8 timer om dagen, 5 dage om uge, 46 uger om året, 50 år af livet (i gennemsnit naturligvis) – og det bør jo være argument nok for at vælge det rigtige job. Bogen er fuld af fif, tips og cases, som læseren kan tage med. Og det er ikke kun det klassiske tips, som mange nok har fået på jobcenteret med CV og ansøgning. Anne Marie Valentin giver også læseren et kærlig spark bagi med hensyn til mindset, når man søger job, samtidig med at den er spækket med tips og tricks, som man kan indarbejde i ens ansøgninger og CV. Og (heldigvis) kommer den ikke med præmie-skabelonen, men gør opmærksom på, at det kommer helt an på branchen og personen, men kommer derimod med fif til, hvad CV bør indeholde, beskrivelser fra HR-chefer af hvad de egentlig kigger efter og meget, meget mere. 

Samtidig er bogen relativt kort og to the point og det gør den behagelig og nem at læse – men også nem at bruge som opslagsværk efterfølgende. Den indeholder helt reelle værktøj, som man som jobsøgende kan bruge. Jeg ville ønske, at jeg havde haft den som nyuddannet, da jeg selv søgte job, for selvom den ikke er direkte målrettet nyuddannede, så forklarer den brugen af et CV og en ansøgning langt bedre end noget jobcenter, jeg har hørt om – og var ægte inspirerende til at gøre status over, om man er det rigtige sted i sit arbejdsliv. Bogen er venligst tilsendt af forlaget med henblik på en ærlig anmeldelse. 

Biografi, Nonfiktion

Feminisme med humor og bh

How to be a woman af Caitlin Moran fra forlaget Ebury Press, 2011. 3/5 stjerner. 

How to be a woman er min første sådan erklærede feministiske bog. For det er ikke et emne, jeg ret gerne vil diskutere, for der er ofte en tendens til, at det er så mandefjendsk (det var den slags feminisme, jeg fik serveret i min studietid i hvert fald) og jeg har sådan set altid holdt fast i, at alle er mennesker på trods af hudfarve, køn og så videre. Men Caitlin Moran er sjov – og hun er bestemt ikke mandefjendsk. Det er med andre ord feminisme for sådan nogle som mig. Næsten hele tiden i hvert fald. 

Samtidig er det også en historie om at være og blive kvinde, hvad det betyder, hvad det indebærer og Caitlin Moran væver provokerende tanker og sjove historier sammen fra sit eget liv – og giver samtidig de mandefjendske feminister, som jeg også selv har stejlet over tørt på – og forklarer gerne hvorfor kvinder sagtens kan danse burlesque, beholde bh’en på – ja faktisk lige meget hvad det har lyst til, blot man gør det af de rigtige grunde. Thumbs up, for jeg er nært knyttet til mine bh’er og de var sgu for dyre til at brænde. 

Hvert kapitel åbner med en fortælling fra en ny periode i hendes eget liv, startende i hendes teenageår og arbejder fremmod 2011, hvor bogen er udgivet. Alt sammen for at synliggøre, hvordan feministiske ideer har formet hende og ændret hende gennem årene. På den måde bliver bogen på én gang et memoir men også en overordnet beskrivelse af den feministiske bevægelse i det 20. århundrede. Og hun påpeger flere gange – fuldstændig korrekt – at mange moderne kvinder faktisk er tøvende overfor at kalde sig selv feminister, og præsenterer en anden måde at være det på.

Til gengæld er hun god til at generalisere – mænd, kvinder, alting. Og jeg har det lidt svært med generaliseringer, særligt når de som i Morans tilfælde nogle gange virker søgte og som om de ødelæggende bliver brugt til at understøtte en pointe, som burde have været bedre argumenteret i første omgang. Bogen er morsom, nogle steder provokerende – men er jeg helt oppe og ringe? Jeg har læst den og det er fint – og den er ligeså hurtigt glemt igen. 

Inspiration, Nonfiktion

Tænk som en vinder – læs en anden bog…

Tænk som en vinder af Eskild Ebbesen fra Politikens Forlag, 2014. 1/5 stjerner.

Jeg er lidt blevet fanget af de såkaldte ”inspirational” eller motiverende bøger. En genre, der virker som om den har fået en opblomstring, fordi den ikke er decideret selvhjælp og derved undgår det dårlige ry, men jo reelt er en form for selvhjælp. Jeg har læst mange særligt fra amerikanske militærfolk og sportsfolk og hver gang har jeg været lidt nervøs. Ville den nu være håbløst amerikansk, ”følg det her, og alt vil lykkedes”-agtig. Og det er aldrig sket. 

Den her bog er. Overraskende, for den er pæredansk. Jeg finder den grundlæggende ikke ret godt skrevet, en lille smule usammenhængende og ikke mindst fremstiller den (i øvrigt på ingen måde banebrydende) tips og tricks som en ufejlbarlig vej til succes. Jeg tror, man ender med at være hensynsløs over for andre, usympatisk og mekanisk, skulle man vælge at følge denne bog til punkt og prikke. Og urealistisk i en normal hverdag, for alle os, der ikke er elitesportsudøvere og hvor familien måske ikke har indrettet sig efter vores træning. 

I bogen beskriver Eskild Ebbesen de mentale strategier, han har brugt og som han mener har været afgørende for sine sejre med Guldfireren. Og en hel del om, hvordan man optimerer sig selv. 

Ikke at der er noget forkert i bogens tips eller ”opskrift”. Men den glemmer at bløde lidt op. Den glemmer at fortælle, at det ikke er nemt. Enten har Eskild Ebbesens ro-karriere være perfekt, eller også har der været dårlige dage, som han simpelthen har bortredigeret. Og så ville jeg ønske der generelt var lidt flere anekdoter fra roning. Ikke kun OL – han har jo roet i mange år. Selvfølgelig er de der, men ikke fremtrædende. I stedet er der en del cases fra virksomheder, han har arbejdet med, og det sprang mig i øjnene. Især fordi hans optimeringsstrategi sikkert er super fin for ledelsen og tallene på bundlinjen. Men hvordan har medarbejderne det? Især casen i kapitlet ”Optimering på virksomhedsplan” irriterede mig, for jeg har netop siddet på bunden i en virksomhed og taget telefoner. Og her målte og vejede virksomheden os i hoved og røv på hver en lille detalje de kunne kom i tanke om, holdt konkurrencer både individuelt og i hold, som Eskild Ebbesen foreslår – og det gik ud over arbejdsmiljøet. Konkurrencen fik kollegaer til at være uvenlige overfor hinanden, ikke hjælpsomme eller decideret stjal salg fra hinanden og skabte i øvrigt ufattelig meget sygdom. Men jeg er sikker på det virkede på ledelsesniveau. De viste os endda tallene. Så det kommer vel an på hvad målet er (effektivitet, overskud – eller glade medarbejdere – og hvor tit man har mulighed for at skifte medarbejderne ud med nogle friske, raske nogle, som man kan gøre syge) – og generelt empati og sympati er ikke til stedet i bogen. Hvilket er mærkelig, for Eskild Ebbesen virker enormt sympatisk, de gange man har set ham optræde på TV, hvad end det er i sportsnyhederne, Aftensshowet eller Vild med dans. 

Den var bestemt ikke noget for mig. Men hvis man leder efter noget mere direkte selvhjælp, en opskrift, eller gerne vil være elitesportsmand så er den måske fin. Eller måske hvis du er en mand. Et hurtigt blik på anmeldelserne på f.eks. Goodreads eller Mofibo peger (overvejende i hvert fald) faktisk på, at mændene har ratet den middelmådigt eller lidt højere mens flere kvinder har ratet den ligesom mig. Så måske henvender den sig bare til en anden målgruppe end mig? Har du læst den og var vild med den? Har jeg overset noget vigtigt? 

Nonfiktion

En kop kaffe med drabsefterforskere

Drabscheferne af Kurt Kragh, Ove Dahl og Stine Bolther fra forlaget JP/Politikens forlag, udgivet i 2016. 3/5 stjerner. 

I Drabscheferne – De største sager mødes to af de mest erfarne drabsefterforskere, nemlig Ove Dahl, der er tidligere drabschef i Københavns Politi og Kurt Kragh, der er tidligere drabschef i rejseholdet. De har aldrig arbejdet sammen, mens de var aktive i Politiet, men de siger sammen tilbage på nogle af deres mest spektakulære sager. De diskuterer motiver til drab og giver endda hinanden konstruktiv kritik eller sammenholder uopklarede sager, som måske kan have samme gerningsmand, men som ikke kunne bevises. 

De fortæller medrivende om drabsefterforskernes værktøjer, f.eks. ift. profilering af gerningsmænd, afhøringsteknikker, kløgt og ikke mindst lidt held. De runder desuden politiets arbejdsforhold i dag og kommer med deres ærlige mening om f.eks. overvågning af grænserne og kameraovervågning i samfundet. 

Bogen er spændende fortalt, men ikke på den der krimi-måde, hvor man sidder helt ude på stolen. Den er fortalt udramatisk og alligevel svær at lægge fra sig, fordi man udmærket godt ved, at der er tale om virkelige sager. Og det er ment rigtig positivt – jeg synes det er rigtig godt, at de ikke overdramatiserer, men fortæller nøgternt om deres oplevelser. Desuden føles det næsten som at være med i en samtale over en kop kaffe, som to tidligere drabsefterforskere har, hvor de sammen genoplever, gentænker og sammenholder sager og resultater. Bogen er helt bestemt værd at læse og kan også anbefales som lydbog – den holder bestemt én opmærksom på lange køreture, og i øvrigt svær at ligge fra sig, når køreturen er afsluttet. Alt i alt en velskrevet bog af to spændende mennesker. 

Filosofi, Nonfiktion

Lommefilosofi om dyr – og mennesker

At forstå dyr af Lars Fr. H. Svendsen fra forlaget Klim, 2018. 3/5 stjerner. 

At forstå dyr er en bog om dyr. Det er en filosofisk bog, men den kan læses af folk uden filosofiske forkundskaber. Og fordi den beskriver så meget om dyr, at det også bliver en bog om mennesker; hvad det vil sige at være et menneske og hvad det ikke vil sige at være menneske. Eller dyr for den sags skyld. Den er skrevet til (og om) kæledyrsejere, som faktisk forstår de dyr, de dagligt omgås, og som de ved, er intelligente og følsomme væsner – uanset hvor meget filosofien og videnskaben har omtalt dyrene som mekaniske og sprogløse instinktvæsner. Bogen er skrevet af filosofiprofessoren, men først og fremmest kæledyrsejeren Lars Fr. H. Svendsen. Han inddrager sin hund og sine to katte som eksempler, så de filosofiske tanker, om hvad dyr er, og hvordan man kommunikerer med dem, bliver konkrete og genkendelige.

Første halvdel af bogen er en smule filosofi-tung. Ikke specielt svær at forstå, men det var ikke lige det, jeg havde regnet med. Og det er denne halvdel, som jeg egentlig også mener, behandler hvad det vil sige at være menneske. 

Anden halvdel, hvor Lars Svendsen i højere grad går i dybden med dyr og ikke mindst med forskellige dyr, er til gengæld skrevet humoristisk og tilgængeligt – og helt klart anbefalelsesværdigt. Jeg lærte nye ting selv om katte, selvom jeg deler tilværelsen med en lille gråstribet diva og egentlig som regel kan tyde hendes kropssprog og mjaven fra hinanden. Det er samtidig en ret letlæst bog, og den er ikke så lang, så banker ens hjerte for dyr, så er det en sød bog at læse. Og så kan man jo lære noget overraskende undervejs – f.eks. hvor intelligente blæksprutter faktisk er – og hvorfor de primært stikker af fra fangeskab, når der ikke er nogen, der kigger.

Biografi, Nonfiktion

Var du også med på Gifford-bølgen?

Ambassadøren af Stephanie Surrugue fra forlaget Gyldendal, 2013. 3/5 stjerner. 

Ambassadøren er historien om Rufus Gifford, den fænomenale fundraiser, der efter Obama vandt valget anden gang gjorde ham til amerikansk ambassadør i Danmark – en stilling, der gjorde den karismatiske mand kendt i hele landet som en humoristisk, veltalende amerikaner, der altid så godt ud og samtidig levede et spændende liv med sin mand Steven. 

Rufus Gifford fortæller også om sit møde med danskerne, om sin vej til at finde sig selv, om moderne diplomati og ikke mindst hans syn på nogle af de store sager, han var involveret i, f.eks. debatten om Marius. 

Den har fået en del på puklen for at være et glansbillede – og det er det. Men spørgsmålet er, om et overklasseamerikaners liv for størstedelen af den danske befolkning ikke lyder ret glansbillede-agtig. Jeg vil tro, der er udeladt dele – f.eks. tror jeg det kunne være interessant at have skrevet bogen efter Rufus Gifford var helt færdig med sit job som dansk ambassadør – måske havde han så været endnu mere ærlig. Men lad mig også være ærlig og sige – jeg var helt med på Gifford-bølgen. Jeg synes, han var fantastisk, spændende og så ærkeamerikansk, at jeg faldt pladask for hans historie og karisma, perfekte forhold og søde hund. For jeg er nemlig dybt fascineret af USA og amerikansk mentalitet. Og jeg er fascineret af udlændinges møde med Danmark. Men er man ikke det, vil jeg nok ikke anbefale bogen. 

Det er en god bog og jeg synes den er værd at læse. Var den helt fantastisk? Nej, men på alle måder en udmærket bog, der vil egne sig godt som let ferielæsning.