Julelæsning, Klassiker

Så er det snart jul

A Christmas Carol af Charles Dickens fra forlaget Barnes and Nobles, 2013 (oprindeligt 1843). 5/5 stjerner.

De fleste kender Charles Dickens Juleeventyr om den vrantne Ebenizer Scrooge, der ikke bryder sig om julen, men som får besøg af spøgelset af sin forretningspartner og eneste ven, der fortæller ham, at han er nødt til at ændre sin måde at leve på. Derefter får han besøg af tre julespøgelser og får forandret sit liv. Og ikke mindst – finder sin juleglæde.

Jeg har set et juleeventyr i mange, mange versioner, både versioner, der følger originalen og romantiske genskrivninger. Og jeg har læst den på dansk – men i år er første gang, jeg har læst den på originalsproget. Og jeg havde ærlig talt glemt, hvor helt fantastisk julet den er. Den sætter en i perfekt julestemning og jeg elsker denne julede spøgelseshistorie, som man kender ud og ind, men som på en eller anden måde bliver en del af hver eneste jul. Og jeg elsker den måde hvorpå vi også får et indblik i, hvorfor Scrooge er blevet sådan og gennemgår forvandlingen med ham – hvordan kan man ikke være i julestemning, da Scrooge vågner, slår vinduet op og spørger hvad dag det er, og den lille dreng svarer ”Det er juledag, sir”?

Processed with VSCO with c1 preset

Samtidig er Barnes and Nobles leatherbound version af denne lækre bog en fornøjelse og ren luksus at læse. Desuden indeholder den andre af Dickens juleeventyr, og denne smukke bog, men gyldne kanter på siderne og det røde, lækre læder gør det til en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Selv siderne føles anderledes – bløde men tykke. Og så indeholder bogen også en interessant beskrivelse af, hvorfor og hvordan Dickens skrev sine mange julehistorier og lidt om hans historier.

Så blev det jul!

Biografi, Julelæsning, Nonfiktion

En sød, men ikke særlig julet bog

The cat who came back for Christmas af Julia Romp fra forlaget Plume, 2010. 3/5 stjerner.

The cat who came back for Christmas er en på alle måder sød og letlæst bog. Men det yndige cover og den nuttede titel er misvisende. Bogen handler om Julia og hendes søn George. Georg er autist og har hele sit liv haft problemer med at passe ind – særligt hjulpet på vej af, at lægerne var meget sene til at diagnosticere ham. Men Julia kæmper og har opgivet at have et liv selv for at give George det bedst mulige liv. Efter diagnosen går det fremad med babystep. Han får en speciallærer, der kan hjælpe og har enkelte venner. Og så finder de en dødssyg, grim hankat i haven. Han vil overhovedet ikke tale med dem, men langsomt vinder Julia hans tillid og en dag kan hun tage ham til dyrlæge. Dyrlægen prøver at finde et hjem til katten, for med George kan Julia ikke rigtig overskue mere. Lige indtil George er med hos dyrlægen og det er kærlighed ved første blik. De to bliver bedste venner og pludselig tager George stormskridt. Ved at bruge ”kattestemme” kan han pludselig tale om ting som kærlighed og det han har lært i skolen og Julia kan for første gang kramme sin søn.

Som titlen antyder forsvinder Benny, som katten hedder (eller Ben eller Baboo, kær kat har mange navne) og George får tilbagefald og vil ingenting. Klimakset er som titlen også antyder, da Ben kommer hjem igen – d. 21. december får Julia nemlig et opkald, der får hende til at køre fra London til Brighton for at hente Ben hjem.

Jeg troede, at det ville være en sød julehistorie, og det er det altså ikke. Men det er en sød historie og et interessant indblik i at være nær pårørende til en autist og ikke mindst den magiske virkning dyr kan have på alle mennesker. Selv elsker jeg min egen lille kat og tanken om, at hun skulle forsvinde, er skræmmende. Julia fortæller på en nøgtern og meget praktisk måde om deres liv – men man fornemmer, det ikke altid har været nemt. Men jeg synes alligevel, at titel og cover skulle have været et andet – man regner jo f.eks. ret hurtigt ud, at Ben forsvinder, men kommer tilbage, og jeg har googlet billeder af den rigtige Ben – jeg forstår ikke behovet for en (i øvrigt mega nuttet) killing, for ben og familien ville have været en fin og mere reel forside.

Julelæsning

Årets bedste mandelgave

Jul på Borgen III, redigeret af Pia Kjærsgaard fra forlaget Peoples Press 2016, 4/5 stjerner

Jul på Borgen redigeret af Pia Kjærsgaard har siden 2016 støttet hjemløse i Danmark – alle forfatterhonorar går til Hus Forbi. Og den er vist nærmest blevet en ærlig ting. I hvert fald udkom nummer 4 i 2017 og nummer fem – en herlig julegrøn bog er udkommet i år 2018. Og jeg vil slå et slag for, at den er genial som adventsgave eller måske som årets mest julehyggelige mandelgave.

Jeg selv læste den på Mofibo, men jeg håber, at honorar herfra også er gået til hjemløse – men forud for læsningen vidste jeg faktisk ikke, at bogen samtidig var blevet et velgørende projekt.

Det er samtidig et skønt, upolitisk projekt. For mit eget vedkommende ville jeg ikke have gidet, hvis den var politisk – hvis den kun tilgodeså en fløj, eller var strøget med politiske meta-budskaber. Forfatterne spænder over ministre, folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne, en hjemløs og en folketingchauffør på tværs af alle politiske holdninger og partiforhold. Og heldigvis er forfatterne gået upolitisk til værks (næsten alle sammen i hvert fald) og delt deres personlige julehistorier eller forhold til jul – og derfor fungerer den virkelig godt. Læseren kommer med til juli New York som FN-ambassadør, til Grønland, til Færøerne, som udsendt til Afghanistan, rundt i mange samfundslag, lige fra dem, der ingen juletraditioner har, til dem, der afholder jul på samme måde hvert år. Og så kommer man lidt tættere på politikere, man kender – og i særdeleshed de politikere, man slet ikke kender.

Samtidig sætter den også tankerne i gang – hvad har man selv af julehistorier? Måske opdager du, at der er mere julemagi i dit liv, end du egentlig gik og forestillede dig – og at du har jule, der er mindeværdige af den ene eller anden grund. Bogen er sød, hjertevarm og sætter dig i fantastisk julestemning. Perfekt læsning rundt om juletræet eller på en adventssøndag – måske endda om højtlæsning for hele familien.

Julelæsning

Til alle jule-hjerter

Julemandens breve af J.R.R. Tolkien fra Gyldendals bogklubber, 1995 (oprindeligt 1976). 4/5 stjerner.

Mit jule-elskende hjerte hoppede lidt af fryd, da jeg opdagede denne her gemt på mine forældres (kæmpe) bogreoler. En julefortælling af selveste Tolkien. Og jeg blev ikke skuffet.

Bogen er en samling af uddrag af breve og illustrationer fra ”julemanden” til Tolkiens børn. Han startede denne tradition i 1920, da hans ældste søn var tre år, og sluttede først mere end tyve år senere da den yngste datter var næsten voksen. I Tolkien-husholdningen nøjedes julemanden nemlig ikke blot med at komme ting i julesokkerne – de fik en skriftelig hilsen fra Nordpolen med beskrivelser af Nordpolsbjørnen (der fra tid til anden selv skrev et brev), hørte om dens mange uheld, om julemandens konstante travlhed op til jul, om de voldsomme kampe mod troldene, der vil stjæle de mekaniske tog og ikke mindst en kommentar på samfundet.

Over de mange år blev julemandens husholdning større og også alfer og nisser skrev små breve – og Tolkien-børnene svarede og lagde brevene til julemanden på kaminen. Hvorefter de på magisk vis altid forsvandt. Konvolutterne er også rigt dekoreret og udover de flotte illustrationer er der både et alfesprog og et troldesprog. Det er med andre ord Tolkien for fuld udblæsning – men uden orker og ”my precious”. Og det er så julet og hyggeligt som det overhovedet kan blive.

Jeg er sikker på, at store som små vil elske at sidde og juletræet og høre brevene fra julemanden og se de flotte billeder – endda små tegneserier nu og da, le af Nordpolsbjørn og hans små nevøer og heppe på julemandens allierede i troldekrigene. Og måske endda drømme, at man selv modtager sådanne fortællinger fra Nordpolen og tage et lille, hyggeligt læseafbræk i en tid fuldt med (gode) julefilm.