Anmelderrost, Fantasy, Julelæsning

Julemandens værksted møder imponerende lyrisk forfatterskab

Toymakers af Robert Dinsdale fra forlaget Ebury Digital, 2018. 4,5/5 stjerner. 

Hvor skal man overhovedet starte? Toymakers er en eminent velskrevet historisk roman, med fantasy-elementer. Og jeg elsker disse hints af, at det måske er fantasy og magi eller måske blot virkeligheden og mekanik. Robert Dinsdale skriver på én en gang gribende, lyrisk og så rigt detaljeret bog, at det næsten gør fysisk ondt af forlade Papa Jacks Emporium. Bogen er rutsjebane-tur af følelser, der ikke slipper én lige foreløbig. 

Bogen handler om en legetøjsbutik, Papa Jacks Emporium på Iron Duke Mews i London og handler om årene 1906 til 1953. Bogen er fortalt gennem vores hovedperson Cathy, der i 1906 er 16 år gammel og gravid og løber hjemmefra for at arbejde for Emporium, da hun ikke ønsker at bortadoptere sit barn, som hendes familie ellers er ved at planlægge. Her møder hun Papa Jack Godman, der under et mangeårigt fangeskab i Sibirien, har fået en forståelse for, hvad legetøj kan bringe både børn og voksne; uskyldighed og vidunder. Han tager sine sønner Kasper og Emil med til London og skaber mesterlegetøjsbutikken Papa Jacks Emporium, som tilsyneladende opererer med andre love for tid og rum. De åbner den første dag, der er frost og lukker, når sneen smelter. Hvert år. Resten af året bruges på at lave legetøjet og gøre klar til næste sæson. Begge brødre falder for Cathy, men hun har kun øjne for den talentfulde Kasper, der er en lige så dygtig legetøjsskaber som sin far, hvorimod Emil er usikker og rammes gang på gang af egne bekymringer og jalousi over sin bror. I Emporium føder Cathy sin datter Martha og gifter sig med Kasper. 

Emporium blomstrer og virker helt ude af takt med verdenen og skaber hvert år magi for børn og voksne. Alligevel rammer virkeligheden, da Første Verdenskrig sender Kasper i krig og kommer tilbage som en ødelagt mand tre et halvt år senere – ramt af skyldfølelse, granatchok og ikke mindst fysiske sår fra krigen. Og det puster yderligere til konflikten mellem de to brødre, der kulminerer og næsten betyder enden for Papa Jacks Emporium. Mange år senere forsvinder Kasper og forlader Cathy og Martha, som han ellers har opdraget som sin egen. Selve Emporium lider under det og vi følger det, mens Emil og Cathy forgæves kæmper for at bibeholde fortidens storhed.  

Are you lost? Are you afraid? Are you a child at heart? 

Det er en bog om to brødres interne kampe, om deres jalousi og beundring for hinanden. Særligt om Emils jalousi overfor Kaspers liv – lige fra hans kone og talent til det, han deltog i en krig, hvor Emil ikke kunne grundet et dårligt hjerte. Og en historie om, hvordan denne jalousi er altødelæggende. Men det er også en historie om krig, om eftervirkningerne af Første Verdenskrig, om en familie, om legetøj og om magi. Også er særligt den første fjerdedel af bogen helt klart også om jul. Når man er ude over den første fjerdedel går det meget julede lidt af bogen, men jeg vil nok ikke anbefale man læser den en varm juni-dag. Vent til de kolde måneder. 

Og det er en bog, der undervejs vil sætte sig på ens brystkasse til det føles som om, den forhindrer én i at trække vejret, en bog, der får en til at gispe i forundring og overveje, hvornår noget er virkeligt og hvornår det er rent magi. Det er med andre ord en enestående, brillant bog. Så hvorfor får den ikke fem stjerner? Fordi jeg virkelig ikke brød mig om slutningen. Jeg ved faktisk ikke, hvordan den skulle have endt – den vej Robert Dinsdale gik med især Cathy og Kaspers skæbner, gjorde på alle måder bare ondt. Man længtes jo efter at få at vide, hvad der var sket med Kasper. Men jeg ville ønske, at han havde efterladt den der. Uden en egentlig afslutning for Kasper, ladet slutningen var bitter og melankolsk. Bogen kunne godt have båret det. I stedet var slutningen på alle måder urealistisk og fjernede fuldstændig det magiske ved, at man hele bogen havde overvejet om familien Godman virkelig havde magiske evner eller bare var sindssygt dygtige håndværkere. Og for mig var det virkelig en skam. Måske skulle Robert Dinsdale have ladet Kaspers skæbne stå hen i det uvisse og lade Cathy være bedstemor. Det var i hvert fald ikke den slutning, jeg havde håbet på. Men indtil de sidste 20-30 sider er bogen et litterært mesterværk!

Julelæsning

Julestemning i bogform

Jul på Grannelly House af Anja Carolina Christensen fra forlaget Ordlaboratoriet, 2019. 4,5/5 stjerner. 

Louise har længe undertrykt sine drømme om at blive forfatter, men beslutter sig til at tage ferie fra sit job som advokat sekretær og tage på skrive-retreat i Sydengland, som hun har drømt om hele året. Hun har altid gerne villet være forfatter, men det er aldrig rigtig lykkedes at komme i gang med skriveriet. I Grannelly House møder hun andre finurlige typer, der drømmer om at skrive, og med engelsk landsbycharme og Downtown Abbey-agtige scenarier forelsker læseren sig sammen med Louise i både Grannelly House og en charmerende englænder med blå øjne bag brilleglasset. Og der er måske også et spøgelse. 

Bogen er hurtigt læst – kan nemt snuppes til en kop the en december-eftermiddag – og mit største problem med bogen er faktisk, at jeg slet ikke ville forlade Grannelly House. Jeg vil også på skrive-retreat i det sneklædte engelske landskab og fordybe mig i lange gåture og litteratur. Den er simpelthen så sød og giver en øjeblikke følelse af julestemning og kærlighed – og at Mr. Darcy kan komme ridende på sin sorte hest hvert øjeblik. Perfekt til alle, der elsker Downtown Abbey, Jane Austen eller bare jul. 

Tusind tak til forfatter Anja Carolina Christensen for bogen, der er modtaget med henblik på en ærlig anmeldelse. 

Contemporary, Julelæsning

Love actually lander i København

Himlen over København af Dorthe Studsgarth fra forlaget People’s Press, 2018. 4/5 stjerner.

Denne bog er blevet sammenlignet med Love Actually og Shortcuts. Jeg ved ikke, om jeg egentlig synes den er specielt romantisk – men den er helt fantastisk alligevel. Den er i hvert fald ikke romantisk på samme måde som Love Actually. Og det er egentlig noget af det, der er så fint ved det. Den arbejder med andre temaer som sygdom, sorg, skilsmisse-forældre, medmenneskelighed og længere forhold uden at det kammer over og bliver meget stort og følelsesladet – men akkurat lige nok til, at det forekommer som rigtige mennesker, som man kunne møde i Københavns snedækkede gader.  

Det trækker op til snestorm i seks københavneres liv en fredag mellem to solopgange – store julefrokost-fredag faktisk. Snestormen er på ingen måde en del af Tims planer. Han skal både til julefrokost og fri til sin kæreste Lars. Men først skal han have fjernet skæg og hår og skaffet et julemandskostume og nå ja starte kemobehandling. På morgen-tv må værterne improvisere, fordi sneen forsinker gæsterne. Værten Christina har søgt en chefstilling og lovet sin mand, Mark, at lade være med at holde surprise-fest for ham i år – men som alle andre år, skal han ikke bestemme. Mark er tidligere fodboldspiller og iværksætter. Hans nyeste projekt er en gigantisk restaurant i en nedlagt kirke, som han har åbnet sammen med Noorah. Til forskel fra Mark har Noorah skudt alle sine sparepenge og sit hjerte i projektet. Christinas papdatter Lulu er gamer, men mavesmerter truer med at ødelægge hendes livestreaming undr surprise-festen for hendes far. I lejligheden nedenunder er den pensionerede oberst Erwins kone død få dage for inden i dobbeltsengen. Her ligger hun stadig. Time for time kæmper Erwin for at opretholde en hverdag, indtil han kan få fat i sin søn Tim. De seks personer er altså tæt forbundne og snestormen nærmer sig København. 

Den måde historierne er flettet sammen på, er så fin og elegant udført, at det er svært at lægge bogen fra sig. Grunden til, at den ikke får fem stjerner er, at der er hængepartier. F.eks. ender Lulus biologiske mor også i Kirken – men bliver uden videre ikke nævnt. Og jeg føler, at der mangler et kapitel. Vi får ikke afsluttet særligt Erwin og Tims del af historien og jeg skreg på at få at vide, at Tim var okay. Men Dorthe Studsgarths måde at beskrive disse personer i dette ene, skelsættende døgn er enestående. Og ikke mindst foregår bogen i København, hvilket er så fint, som noget kan være. Det er sjovt, at den foregår et sted man kender – man kan næsten se det for sig – det snedækkede København. Men alt i alt en sød, og meget julet roman – uden at skrige jul, da den jo egentlig omhandler julefrokost-dagen mere end selve julen. Den kan med andre ord også sagtens læses i november eller januar og gerne foran et vindue, mens sneen daler fint. 

Contemporary, Julelæsning

Finurlig julebog – uden så meget jul

Manden, der glemte sig selv af K. B. Assenholm, Books on Demand, 2019. 3/5 stjerner.

Arne er en ret almindelig mand, og så alligevel ikke. Han har en helt usædvanlig hobby og så har han en usædvanlig plat humor – og stort set ingen empati. Bogen starter i slutningen af november, mens Arne er ved at købe et juletræ til sin familie bestående af konen Vibse, to tvillinge teenagedrenge og en lille datter. Den slutter lige efter nytår – og alt i mens den står på kommer Arne ud for alle mulige (og en hel del umulige) situationer, der får ham til at tænke over hele hans forestilling om sig selv og sit eget liv. 

Bogen er ikke ret lang, men den er finurlig og underholdende – og selvom den handler om juleperioden, så er den ikke specielt julet og kan sagtens læses i januar eller februar. Arne er en spøjs hovedperson. Han gør tingene i en god mening, mens hans enormt platte humor og hans enorme ego er en sprængfarlig cocktail med ofte uheldige udfald. Som Arne dog ikke altid selv opdager. Til gengæld holder man lidt ham – til trods for alle fejlene og klovneriet. Hans selvretfærdighed – når han bliver nødt til at hjælpe sin søn med at tømme en kop kakao – giver i den grad et smil på læben og hans forestillinger om sin egen indflydelse på lokalsamfundet er underholdende. For Arne er i bund og grund en god mand, der gerne vil gøre en forskel. 

Bogen er et sødt bekendtskab – og jeg vil bestemt læse to’eren i 2020 for at se, hvordan det går for Vibse, Arne og børnene. 

Tak til forfatter K.B. Assenholm for at jeg måtte anmelde din bog. Bogen er en gave fra forfatteren med henblik på en ærlig anmeldelse. 

Julelæsning, Klassiker

Så er det snart jul

A Christmas Carol af Charles Dickens fra forlaget Barnes and Nobles, 2013 (oprindeligt 1843). 5/5 stjerner.

De fleste kender Charles Dickens Juleeventyr om den vrantne Ebenizer Scrooge, der ikke bryder sig om julen, men som får besøg af spøgelset af sin forretningspartner og eneste ven, der fortæller ham, at han er nødt til at ændre sin måde at leve på. Derefter får han besøg af tre julespøgelser og får forandret sit liv. Og ikke mindst – finder sin juleglæde.

Jeg har set et juleeventyr i mange, mange versioner, både versioner, der følger originalen og romantiske genskrivninger. Og jeg har læst den på dansk – men i år er første gang, jeg har læst den på originalsproget. Og jeg havde ærlig talt glemt, hvor helt fantastisk julet den er. Den sætter en i perfekt julestemning og jeg elsker denne julede spøgelseshistorie, som man kender ud og ind, men som på en eller anden måde bliver en del af hver eneste jul. Og jeg elsker den måde hvorpå vi også får et indblik i, hvorfor Scrooge er blevet sådan og gennemgår forvandlingen med ham – hvordan kan man ikke være i julestemning, da Scrooge vågner, slår vinduet op og spørger hvad dag det er, og den lille dreng svarer ”Det er juledag, sir”?

Processed with VSCO with c1 preset

Samtidig er Barnes and Nobles leatherbound version af denne lækre bog en fornøjelse og ren luksus at læse. Desuden indeholder den andre af Dickens juleeventyr, og denne smukke bog, men gyldne kanter på siderne og det røde, lækre læder gør det til en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Selv siderne føles anderledes – bløde men tykke. Og så indeholder bogen også en interessant beskrivelse af, hvorfor og hvordan Dickens skrev sine mange julehistorier og lidt om hans historier.

Så blev det jul!

Biografi, Julelæsning, Nonfiktion

En sød, men ikke særlig julet bog

The cat who came back for Christmas af Julia Romp fra forlaget Plume, 2010. 3/5 stjerner.

The cat who came back for Christmas er en på alle måder sød og letlæst bog. Men det yndige cover og den nuttede titel er misvisende. Bogen handler om Julia og hendes søn George. Georg er autist og har hele sit liv haft problemer med at passe ind – særligt hjulpet på vej af, at lægerne var meget sene til at diagnosticere ham. Men Julia kæmper og har opgivet at have et liv selv for at give George det bedst mulige liv. Efter diagnosen går det fremad med babystep. Han får en speciallærer, der kan hjælpe og har enkelte venner. Og så finder de en dødssyg, grim hankat i haven. Han vil overhovedet ikke tale med dem, men langsomt vinder Julia hans tillid og en dag kan hun tage ham til dyrlæge. Dyrlægen prøver at finde et hjem til katten, for med George kan Julia ikke rigtig overskue mere. Lige indtil George er med hos dyrlægen og det er kærlighed ved første blik. De to bliver bedste venner og pludselig tager George stormskridt. Ved at bruge ”kattestemme” kan han pludselig tale om ting som kærlighed og det han har lært i skolen og Julia kan for første gang kramme sin søn.

Som titlen antyder forsvinder Benny, som katten hedder (eller Ben eller Baboo, kær kat har mange navne) og George får tilbagefald og vil ingenting. Klimakset er som titlen også antyder, da Ben kommer hjem igen – d. 21. december får Julia nemlig et opkald, der får hende til at køre fra London til Brighton for at hente Ben hjem.

Jeg troede, at det ville være en sød julehistorie, og det er det altså ikke. Men det er en sød historie og et interessant indblik i at være nær pårørende til en autist og ikke mindst den magiske virkning dyr kan have på alle mennesker. Selv elsker jeg min egen lille kat og tanken om, at hun skulle forsvinde, er skræmmende. Julia fortæller på en nøgtern og meget praktisk måde om deres liv – men man fornemmer, det ikke altid har været nemt. Men jeg synes alligevel, at titel og cover skulle have været et andet – man regner jo f.eks. ret hurtigt ud, at Ben forsvinder, men kommer tilbage, og jeg har googlet billeder af den rigtige Ben – jeg forstår ikke behovet for en (i øvrigt mega nuttet) killing, for ben og familien ville have været en fin og mere reel forside.

Julelæsning

Årets bedste mandelgave

Jul på Borgen III, redigeret af Pia Kjærsgaard fra forlaget Peoples Press 2016, 4/5 stjerner

Jul på Borgen redigeret af Pia Kjærsgaard har siden 2016 støttet hjemløse i Danmark – alle forfatterhonorar går til Hus Forbi. Og den er vist nærmest blevet en ærlig ting. I hvert fald udkom nummer 4 i 2017 og nummer fem – en herlig julegrøn bog er udkommet i år 2018. Og jeg vil slå et slag for, at den er genial som adventsgave eller måske som årets mest julehyggelige mandelgave.

Jeg selv læste den på Mofibo, men jeg håber, at honorar herfra også er gået til hjemløse – men forud for læsningen vidste jeg faktisk ikke, at bogen samtidig var blevet et velgørende projekt.

Det er samtidig et skønt, upolitisk projekt. For mit eget vedkommende ville jeg ikke have gidet, hvis den var politisk – hvis den kun tilgodeså en fløj, eller var strøget med politiske meta-budskaber. Forfatterne spænder over ministre, folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne, en hjemløs og en folketingchauffør på tværs af alle politiske holdninger og partiforhold. Og heldigvis er forfatterne gået upolitisk til værks (næsten alle sammen i hvert fald) og delt deres personlige julehistorier eller forhold til jul – og derfor fungerer den virkelig godt. Læseren kommer med til juli New York som FN-ambassadør, til Grønland, til Færøerne, som udsendt til Afghanistan, rundt i mange samfundslag, lige fra dem, der ingen juletraditioner har, til dem, der afholder jul på samme måde hvert år. Og så kommer man lidt tættere på politikere, man kender – og i særdeleshed de politikere, man slet ikke kender.

Samtidig sætter den også tankerne i gang – hvad har man selv af julehistorier? Måske opdager du, at der er mere julemagi i dit liv, end du egentlig gik og forestillede dig – og at du har jule, der er mindeværdige af den ene eller anden grund. Bogen er sød, hjertevarm og sætter dig i fantastisk julestemning. Perfekt læsning rundt om juletræet eller på en adventssøndag – måske endda om højtlæsning for hele familien.

Julelæsning

Til alle jule-hjerter

Julemandens breve af J.R.R. Tolkien fra Gyldendals bogklubber, 1995 (oprindeligt 1976). 4/5 stjerner.

Mit jule-elskende hjerte hoppede lidt af fryd, da jeg opdagede denne her gemt på mine forældres (kæmpe) bogreoler. En julefortælling af selveste Tolkien. Og jeg blev ikke skuffet.

Bogen er en samling af uddrag af breve og illustrationer fra ”julemanden” til Tolkiens børn. Han startede denne tradition i 1920, da hans ældste søn var tre år, og sluttede først mere end tyve år senere da den yngste datter var næsten voksen. I Tolkien-husholdningen nøjedes julemanden nemlig ikke blot med at komme ting i julesokkerne – de fik en skriftelig hilsen fra Nordpolen med beskrivelser af Nordpolsbjørnen (der fra tid til anden selv skrev et brev), hørte om dens mange uheld, om julemandens konstante travlhed op til jul, om de voldsomme kampe mod troldene, der vil stjæle de mekaniske tog og ikke mindst en kommentar på samfundet.

Over de mange år blev julemandens husholdning større og også alfer og nisser skrev små breve – og Tolkien-børnene svarede og lagde brevene til julemanden på kaminen. Hvorefter de på magisk vis altid forsvandt. Konvolutterne er også rigt dekoreret og udover de flotte illustrationer er der både et alfesprog og et troldesprog. Det er med andre ord Tolkien for fuld udblæsning – men uden orker og ”my precious”. Og det er så julet og hyggeligt som det overhovedet kan blive.

Jeg er sikker på, at store som små vil elske at sidde og juletræet og høre brevene fra julemanden og se de flotte billeder – endda små tegneserier nu og da, le af Nordpolsbjørn og hans små nevøer og heppe på julemandens allierede i troldekrigene. Og måske endda drømme, at man selv modtager sådanne fortællinger fra Nordpolen og tage et lille, hyggeligt læseafbræk i en tid fuldt med (gode) julefilm.