Faglitteratur, Nonfiktion

En bog som jobcentrene burde læse

Tak for din ansøgning af Anne Marie Valentin fra forlaget Forfatterskabet, 2019. 4/5 stjerner.

Tak for din ansøgning er bogen, jeg manglede for to et halvt år siden, da jeg var nyuddannet og arbejdsløs – den er til alle, der søger job – eller måske overvejer at søge job. For som bogen skriver, så arbejder vi i Danmark 8 timer om dagen, 5 dage om uge, 46 uger om året, 50 år af livet (i gennemsnit naturligvis) – og det bør jo være argument nok for at vælge det rigtige job. Bogen er fuld af fif, tips og cases, som læseren kan tage med. Og det er ikke kun det klassiske tips, som mange nok har fået på jobcenteret med CV og ansøgning. Anne Marie Valentin giver også læseren et kærlig spark bagi med hensyn til mindset, når man søger job, samtidig med at den er spækket med tips og tricks, som man kan indarbejde i ens ansøgninger og CV. Og (heldigvis) kommer den ikke med præmie-skabelonen, men gør opmærksom på, at det kommer helt an på branchen og personen, men kommer derimod med fif til, hvad CV bør indeholde, beskrivelser fra HR-chefer af hvad de egentlig kigger efter og meget, meget mere. 

Samtidig er bogen relativt kort og to the point og det gør den behagelig og nem at læse – men også nem at bruge som opslagsværk efterfølgende. Den indeholder helt reelle værktøj, som man som jobsøgende kan bruge. Jeg ville ønske, at jeg havde haft den som nyuddannet, da jeg selv søgte job, for selvom den ikke er direkte målrettet nyuddannede, så forklarer den brugen af et CV og en ansøgning langt bedre end noget jobcenter, jeg har hørt om – og var ægte inspirerende til at gøre status over, om man er det rigtige sted i sit arbejdsliv. Bogen er venligst tilsendt af forlaget med henblik på en ærlig anmeldelse. 

Faglitteratur, Inspiration, Klassiker, Nonfiktion

Fin lille bog med uheldig titel

Slug frøen af Brian Tracy fra forlaget Gyldendal, oprindeligt 2007. 3/5 stjerner.  

Jeg læste bogen og ville have puttet den på bloggen med det samme, men det var regnvejr, der var håndbold i TV’et og jeg havde egentlig en stor præsentation på arbejdet. Dagen efter opdagede jeg en ny serie på Netflix og brugte resten af weekenden på den, min kat ville have nyt foder og min lilletå kløede, så Slug frøen måtte vente.

Okay, okay. Intet af det ovenstående er faktisk sandt, men som så mange andre mennesker, overspringshandler jeg ind i mellem. Dog mest i min fritid, for i mit arbejdsliv har jeg sådan set allerede udførlige to do-lister. Følger jeg dem altid til punkt og prikke? Nej, ikke altid, men langt det meste af tiden. Slug frøen er en klassisk selvhjælpsbog med en mildest talt uheldig titel. Bogen er fuld af ”common sense” værktøjer, man kan benytte i sin dagligdag, men faktisk ikke nogen, der rokkede min verden. Basis værktøjet er nemlig at udarbejde lister, at prioriterer dem og i toppen af listen skal altid være det, man mindst har lyst til at gøre, nemlig ens frø. Som skal sluges…

Bogen er meget målrettet arbejdslivet og har du ingen ambitioner om at blive leder, men tværtimod at være en vellidt, helt normal lønmodtager, der klarer dit job fint på normeret tid, er den nok helt ærligt ligegyldig for dig. Jeg finder fokusset på at blive leder temmelig overvældende i bogen og det er egentlig synd, for er du uorganiseret men uden leder-ambitioner, kunne du måske undgå overarbejdstimer med værktøjerne i bogen. Bogen er helt ærligt også gearet mod et arbejdsmiljø, jeg ikke kan genkende. Mine største og vigtigste opgaver, er dem jeg helst vil lave, men som nogle gange drukner i verdens emailshav. Og er det så realistisk at holde op med at svare på emails eller tage telefonen? Nope, for så får man altså en påtale. Det er lykkedes adskillige gange at tage en hjemmearbejdsdag for netop at sluge frøerne, og lade telefonen være – med fornærmede og sure kollegaer til følge ”for man skal tage sin telefon, hvis man er på arbejde”.  Og om end irriterende er det store dele af tiden rigtigt, for jeg arbejder med kommunikation. Det er faktisk en del af mine arbejdsopgaver, at folk kan få fat i mig. Jeg er formentlig ikke den eneste, der har det sådan.

Alligevel bløder Brian Tracy lidt op på hans liste-liv i de senere kapitler. Jeg sad f.eks. med en undren – hvis man altid har lister over, hvad man hele tiden skal, hvornår er der så tid til at være i nuet? Han siger dog, at man én dag om ugen skal tage en dag, hvor man gør det man selv har lyst til (man skal med andre ord enten være alene eller have verdens mest forstående partner/familie. Man skal nok heller ikke have et stort socialt behov for at leve efter Slug frøen. Hver dag skal man i sin fritid læse en times faglig læsning og socialt liv bliver på intet tidspunkt nævnt som en prioritet).

De fleste selvhjælpsbøger lider af ikke at være specielt realistiske i et almindeligt menneskes dagligdag og det gælder også for Slug frøen. Når det er sagt, så er der gode værktøjer i Slug frøen. Særligt, hvis du er uorganiseret, har alting i dit baghoved i stedet for at skrive ned, har svært ved at nå dine arbejdsopgaver eller føler du har brug for hjælp til at blive mere effektiv på en relativt simpel måde.

Faglitteratur, Nonfiktion

Her er en til min kollega

Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag af Morten Münster fra forlaget Gyldendal Business, 2018. 4/5 stjerner.

Det her er en af de bøger, jeg egentlig ikke ville have anmeldt på bloggen, for jeg læste den egentlig på grund af mit job, men så spurgte min søde kollega (som jeg netop har lokket til at følge denne blog), hvor dælen anmeldelsen var, for han har også læst bogen og er meget begejstret for den. Så den her er til dig, kære kollega.

Jytte fra Marketing af Morten Münster handler om adfærdsdesign. De mennesker, mange teorier bygger på, er nemlig ikke mennesker i den virkelige verden, ifølge bogen. Og derfor ender det nogle gange galt, når virksomheder eller organisationer vil skubbe til adfærd. I bogen gennemgår Morten Münster fire trin med det mål at ændre adfærd som en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som trænger til en ny måde at gøre tingene på. Obama, Google og Amazon bruger allerede adfærdsdesign til at skabe innovation, forbedre arbejdsmiljøet og sælge flere produkter. Så det er let at blive fanget af ideerne og hoppe med om bord.

Så med andre ord – bogen handler om, hvorfor mennesker ikke handler rationelt. Bogen er skrevet med masser af humor, refleksion og indsigt. Det er manipulation og nudging og det er hamrende interessant. Og jeg tror inderst inde, at det er MEGET sværere rent faktisk at bruge i virkeligheden end at læse én bog (idet det jo faktisk er en lang uddannelse at blive adfærdsdesigner). Men den giver input og redskaber, man måske kan bruge i sit arbejdsliv. En anden er mine kolleger er helt hooked på, at vi skal prøve i min afdeling. Og jeg er spændt på, hvordan det spænder af.

Der er helt klart et formål med, at bogen er udgivet af Gyldendal Business. Det her er en bog, der fokuserer på arbejdspladsen, og det skal man være klar over, når man læser bogen, og den mest oplagte målgruppe til bogen må være chefer på alle niveauer. Men dermed ikke sagt, at den ikke er sjov for alle os andre og kan give os andre noget at tænke over – og måske noget der kan bruges på arbejdspladsen. Selv hvis du ikke har vilde ambitioner om at ændre noget, så kan man altid bruge bogen til at tage et langt, grundigt kig i spejlet. Nogle gange er det små ting, der skubber til hele arbejdspladsers adfærd (og bogen har eksempler på dette i massevis) – så måske starter det lige der. Med manden og kvinden i spejlet. Og om ikke andet er bogen frygtelig øjenåbnende – for som bogen beskriver – er din chef så en trommer eller faktisk en, der leder?

Jeg har ret ambivalente følelser omkring bogen, for jeg har svært ved at se, at det kan lade sig gøre for almindelige mennesker uden uddannelse i adfærdsdesign at bruge bogen til at sælge mere eller ændre arbejdsmiljøet. Og den gør op med kommunikationsteorier, som jeg har temmelig svært ved at sluge. Men den har inspireret mig til at læse mere og jeg er villig til at give den en chance og se, hvad tre mennesker med interesse og energi kan ændre i min lille del af verdenen. For det ER et vanvittigt spændende fagområde, som vitterlig er øjenåbnende og i den grad for én til at reflektere over ens egen arbejdsplads. Så som bog er jeg vild med den – om arbejdsredskab er jeg en smule mere skeptisk, men dog interesseret og åben.

Til gengæld fatter jeg stadig ikke titlen. Hvorfor skal Jytte hænges ud? Selvom hun knaldede Bjarne til julefrokosten? Hun er jo nødt til at møde på arbejde igen i morgen – og selv om hun havde været der, havde Bjarnes ide nok fejlet alligevel jævnfør bogen. Og i denne kommende julefrokost-tid; spænd da lige den professionelle hjelm, selv hvis man knalder en kollega til julefrokosten. Men titlen fanger og det får vel mennesker til at samle den op. Lidt ligesom når journalister (og det kan jeg roligt sig, for jeg er uddannet journalist) laver lidt for kreative overskrifter. Morten Münster, I see what you did there.