Romantik, Young Adult

Prinsesse-reality drømme der virker lidt som litterært narkotika

The selection: Udvælgelsen af Kiera Cass fra forlaget Tellerup, 2014. 4/5 stjerner.

America tilhører en af de lavere kaster i nationen Illéas kasteopdelte samfund og hendes familie lever ofte på sultegrænsen. Derfor burde hun være lykkelig, da hun inviteres til at deltage i Udvælgelsen, hvor landets kronprins for åbent kamera vil vælge sin prinsesse blandt et felt af konkurrenceklare, udvalgte piger. Men America har planer for sig liv og ingen af dem omhandler at skulle date en prins, som hun tror er kedelig og forkælet. Familiens økonomi tvinger hende dog til at deltage i lodtrækningen, og snart befinder hun sig i paladset omgivet af fireogtredive andre piger. Intriger viser sig imidlertid at være et mindre problem, da også landets oprørsstyrker kan se PR-værdien i Udvælgelsen. 

Og jeez! Jeg var hooked fra (nærmest) side et. Det føles som at læse en blanding af Askepot og en eller anden dystopisk fremtidsfortælling – og det føles også som det vildeste guilty pleasure-trip nogensinde. For det er altså ikke stor litteratur – til gengæld er det smaddergod underholdning, og det giver også point i min bog. Det er sjældent, jeg har slugt en bog så hurtigt. Man får alt det, man ikke vil indrømme, man gerne vil have. Håbløst forudsigeligt plot, i en reality-setting i en fremtidsverden, der af en eller anden grund er et miks af den verden, vi kender, men minus mange moderne bekvemmeligheder og så en middelalderlig verden med konger og dronninger og enevælde. Nåja, og med folket delt op i kaster. Hovedpersonen hedder America Singer – og ja hendes særlige talent er, at hun sørme synger. Og hun er indbegrebet af YA-genrens teenagepige hovedperson – men hun er også sej. Hun tør sige sin mening og stå ved sig selv.

Og så er der Maxon – prinsen, der får en kone ud af hele showet. Som 30 piger slås om, men langsomt bliver siet fra én efter én. Han er indbegrebet af den gode prins – han vil i virkeligheden slet ikke være med og vil meget hellere passe på sit folk. Som han i øvrigt ikke rigtig kender. Og som sidste side i den obligatoriske kærlighedstrekant har vi Americas tidligere kæreste Aspen, der slår op med hende, knuser hendes hjerte (teenage-drama-måden, naturligvis) og som vupti, dukker op på slottet og har fortrudt og vil have America igen. 

Kan vi i øvrigt lige pause og i stil med denne bogs præmis være overfladiske? Forsiden er VIDUNDERLIG. Den er bare smuk. Bogen bygger flere gange op til noget dramatisk – der er bl.a. nogle oprørangreb, men vi får ikke helt at vide, hvad de vil og hvem de er. Bogen bliver aldrig rigtig farlig og kan risikere at forstyrre din næste søvn og så ender den naturligvis med en cliffhanger, så du er nødt til at læse næste bog også. 

Fantasy, Scifi, Young Adult

Rapunzel-genfortælling uden langt hår

Cress af Marissa Meyer fra forlaget Feiwel and Friends, 2014. 4/5 stjerner. 

I den tredje bog i the Lunar Chronicles følger vi igen Cinder, Thorne, Scarlet og Wolf, der er på flugt fra den lunare dronning Levana. Men Cinder har fundet ud af, at hun i virkeligheden er den forsvundne prinsesse Selene og sammen med sine kammerater plotter hun mod Levana og hendes hær af genmodificerede soldater, der er kontrolleret direkte af Levanas lunare kræfter. Og i denne bog møder vi Cress, en pige, der har været fanget i en satellit, siden hun var lille, men blev holdt i live til forsøg. Hun er hul – hun er lunar men uden kræfter og skulle derfor have været slået ihjel som baby. Men hun har talent for computere og teknik og ensomheden i satellitten har gjort hende til en fremragende hacker. Og hendes fornemmeste opgave er at opspore Cinder for Levana – men Cress vil i virkeligheden hellere hjælpe Cinder. Da et redningsforsøg går skævt, bliver gruppen splittet og Cress er pludselig fri og på Jorden. Levana vil samtidig ikke lade noget stå i vejen for hendes ægteskab med kejser Kai. 

Åh, Cress. Søde, elskelige Cress. Fuldstændig forskellig fra fornuftige, logiske Cinder og temperamentsfulde Scarlet og baseret på et af mine yndlingseventyr, nemlig Rapunzel. Cress naivitet er troværdig og fuldstændig charmerende – samtidig med hun også er en badass hacker, der endnu ikke har mødt et system, der volder hende sådan rigtige vanskeligheder. 

Cress er foreløbig min yndlingsbog i serien og mens vi både møder nye, charmerende karakterer som Cress, ser vi også nye sider af gamle karakterer. Kai begynder at træde i karakter, som en mand i en politisk penible situation – og samtidig en forelsket teeangedreng. Han fremstår for første gang som et helt menneske – ikke bare en uopnåelig drømmeprins, og det klæder ham. Også Ulv uden Scarlet er på en helt ny måde sympatisk – desperat og angst for Scarlets skæbne, men langt mere hel som karakter end han fremstod i Scarlet, hvor han var fragmenteret. Scarlet og Ulv har vist issues, der skal løses… 

Vi kommer også tættere på Thorne gennem Cress, og han er på én gang hylende morsom, kæk og har alligevel et dybere lag, som vi kommer tættere på, mens han forsøger at fortælle Cress, at han ikke er værdig til hendes forelskelse (og det bliver naturligvis tydeligt, at han har problemer med sin lidt ukonventionelle tilgang til sandheden – Cress har hacket sig frem til det meste af den og er stadig forelsket). Han er typen, der smider om sig med smart-i-en-fart-kommentarer, og jeg vil tro han gennemgår mere og mere udvikling i løbet af den sidste bog. 

The Lunar Chronicles er ikke stor litteratur – men det er hamrende god underholdning og med charmerende Cress som ny tilføjelse er der lagt i støbeskeen til den bedste bog i serien indtil videre og et brag af en finale i bog nummer fire, Winter.