Læserelateret

Læseåret 2018

Først og fremmest rigtig godt nytår til alle! Vær fornuftige, men hav et brag af en aften. Jeg selv fejrer aftenen sammen med mine forældre i Det ny teater med en af mine yndlingsmusicals Phantom of the Opera og ellers derhjemme, med alt hvad der hører af traditioner som 90-års-fødselsdagen, champagne og kransekage. Mit læseår 2018 har først og fremmest været præget af beslutningen om at lave den blog, der blev taget allerede i juni, men har været en drøm i mange år. Det har blot fået min kærlighed til bøger til at vokse og jeg elsker at have en platform, hvor jeg kan dele min oplevelser med bøger.

Den bedste bog jeg læste, var American Wife af Taya Kyle. Sjældent har en bog rørt mig så meget, som den gjorde.

Den værste bog jeg læste, var Tænk som en vinder af Eskild Ebbesen. Jeg har ikke før oplevet, at en bog decideret har gjort mig vred. Blog-opslag følger.

Den bedste bogserie Jenny Colgans tre bøger om Rosie Hopkins, sygehjælperen fra London, der tager til landet for at passe sin grandtante, men ender med at forelske sig i stedet, grandtantens slikbutik og naturligvis en hot adelsmand. Blog-opslag følger. 

Den smukkeste bog er min Barnes og Nobles læderindbundne udgave af Charles Dickens julehistorier. Jeg er ikke færdig med at samle på disse fantastisk smukke bøger. Det er læseglæde bare at have den i hånden og siderne, der har guldkanter, er så delikate og fine. Det er ren magi at læse den.

Den bog, der var sværest at lægge fra sig At tænke som en morder af Kurt Kragh. Den var virkelig svær at stoppe med, da man først var i gang. Det havde jeg faktisk ikke forventet af den. 

Jeg vil huske læseåret 2018 for det her. Min blog. Det har fået kærligheden til litteratur til at vokse, det har givet mig sjove oplevelser og ikke mindst et fællesskab, der elsker bøger ligeså meget som mig.

Min litterære to do-liste for 2019 – eller mit litterære nytårsfortsæt, om man vil. I 2019 skal jeg have læst Ringenes herre. Jeg elsker historien, jeg elsker filmene, men jeg har aldrig læst bøgerne. Jeg har forsøgt men gik død i de første kapitler. Men lydbøger bliver min vej gennem de første sider, og så håber jeg, at jeg forelsker mig i bøgerne.

Fantasy, Young Adult

Forudsigelig fantasy

Snow like ashes af Sara Raasch fra forlaget Harpercollins Publishers Inc, 2014. 3/5 stjerner.

Snow like ashes er en fantasy historie om alt fra mørk magi, farlig politik og at opdage ens sande jeg, og bliver anbefalet til fans af Game of Thrones, An Ember in the Ashes og A court of thorns and roses – og ingen af disse fantasy-serier, har jeg læst. Jeg læste Snow like ashes som en del af Goodreads-bogklubben Book in Jar, hvor man diskuterer bogen med en masse andre læsere fra hele verdenen.

For seksten år siden blev kongeriget Winter indtaget og indbyggerne gjort til slaver og deres magiske amulet ødelagt og deres dronning slået ihjel – alt sammen af den voldelige konge af Spring. Kun 25 Winterians flygtede og er på fri fod med det mål at samle amuletten og forhåbentlig få Winters magi ihjel. Meira har været forældreløs siden og kan ikke huske Winters nederlag. Hun drømmer om at blive en stor kriger og er forelsket i sin bedste ven og Winters fremtidige konge – så hun vil gøre hvad som helst for at redde Winter. Derfor beslutter hun selv at lede efter amuletten og får sin faderfigur og lederen af den lille gruppe flygtninge overtalt til, at hun må komme med på sådan en mission. Og selv om det lykkedes hende at finde den ene halvdel finder hun hurtigt sig selv i et spin af ond magi og opdager sin egen sande skæbne.

Bogen er håbløst forudsigelig, men den virker. Den verden, der bygges op, består af otte riger; de fire årstider og fire kunstarter – og årstiderne og kunstarterne kan bestemt ikke sammen. Så bogen virker helt bestemt og er den første af en trilogi, der i øvrigt er færdigudgivet. For mig er det netop denne verden, der bærer meget af fortællingen og den bliver foldet mere og mere ud i løbet af bogen.

Som karakter er Meira ikke den mest spændende – hun irriterer mig faktisk lidt flere gange, men netop fordi verdenen er så godt beskrevet gør det ikke noget. Som karakter virker hun ikke specielt sammenhængende f.eks. ift. ønsket at være en stor kriger og samtidig hendes opførsel overfor f.eks. skjorteløse unge mænd eller at være sur over, når hun rent faktisk for ordre. Historien er fortalt gennem hende men man møder naturligvis også andre karakterer.

Alt i alt en ganske udmærket fantasy-bog til de dage, hvor du har lyst til fantasy men de meget store, lange fantasy-fortællinger virker uoverskuelige og hvor du har brug for noget, der er letlæst og let fordøjeligt.

Julelæsning, Klassiker

Så er det snart jul

A Christmas Carol af Charles Dickens fra forlaget Barnes and Nobles, 2013 (oprindeligt 1843). 5/5 stjerner.

De fleste kender Charles Dickens Juleeventyr om den vrantne Ebenizer Scrooge, der ikke bryder sig om julen, men som får besøg af spøgelset af sin forretningspartner og eneste ven, der fortæller ham, at han er nødt til at ændre sin måde at leve på. Derefter får han besøg af tre julespøgelser og får forandret sit liv. Og ikke mindst – finder sin juleglæde.

Jeg har set et juleeventyr i mange, mange versioner, både versioner, der følger originalen og romantiske genskrivninger. Og jeg har læst den på dansk – men i år er første gang, jeg har læst den på originalsproget. Og jeg havde ærlig talt glemt, hvor helt fantastisk julet den er. Den sætter en i perfekt julestemning og jeg elsker denne julede spøgelseshistorie, som man kender ud og ind, men som på en eller anden måde bliver en del af hver eneste jul. Og jeg elsker den måde hvorpå vi også får et indblik i, hvorfor Scrooge er blevet sådan og gennemgår forvandlingen med ham – hvordan kan man ikke være i julestemning, da Scrooge vågner, slår vinduet op og spørger hvad dag det er, og den lille dreng svarer ”Det er juledag, sir”?

Processed with VSCO with c1 preset

Samtidig er Barnes and Nobles leatherbound version af denne lækre bog en fornøjelse og ren luksus at læse. Desuden indeholder den andre af Dickens juleeventyr, og denne smukke bog, men gyldne kanter på siderne og det røde, lækre læder gør det til en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Selv siderne føles anderledes – bløde men tykke. Og så indeholder bogen også en interessant beskrivelse af, hvorfor og hvordan Dickens skrev sine mange julehistorier og lidt om hans historier.

Så blev det jul!

Scifi, Young Adult

Dystopisk samfund, der faktisk giver mening

Divergent af Veronica Roth fra forlaget HarperCollins, 2011. 5/5 stjerner.

Divergent i dystopisk science fiction YA (young adult) bog med efter min mening en af de mest interessante dystopiske samfund og er filmatiseret som en actionfilm (og i øvrigt en ganske udmærket filmatisering af den første bog i serien). Det er første bog i en serie på 3 bøger og så en kortere bog med fortællinger om andre karakterer i serien.

Beatrice Prior bor i det tidligere Chicago, hvor samfundet er delt i fem faktioner, som hver dedikerer sig til en bestemt værdi – Candor (ærlighed), Abnegation (uselviskhed), Amity (de fredelige), Dauntless (de modige) og Erudite (intelligens). På en bestemt dag hvert år bliver alle, der fylder 16 i samme år samlet og skal vælge en faktion, som de ønsker at dedikere resten af deres liv til. For Beatrice er beslutningen splittet mellem om hun skal blive ved sin familie i Abnegation eller finde sig ud af, hvem hun virkelig er. Ekstra kompliceret af, at hendes testresultater om, hvilken faktion hun hører til, er uklare – noget der sjældent sker, kaldet Divergent. Så hun vælger Dauntless til alles overraskelse.

Her venter hende et yderst konkurrencemindet uddannelsesforløb for at blive fuldgyldigt medlem af Dauntless. Hun kalder sig Tris og sammen med andre må hun nu leve med det valg, hun er taget og gennemgå både fysiske tests af udholdenhed og ekstreme psykologiske simulationer med voldsomme konsekvenser. Samtidig må hun vurdere hvem, der er hendes rigtige venner og hvem hun egentlig kan stole på med sin store hemmelighed; Tris er divergent, og det betyder som regel, at man dør. Langsomt opdager hun samtidig en voksende konflikt, der truer med at ødelægge det perfekte samfund, som hun kender.

Og jeg elsker det! Modsat andre dystopiske, science fiction-bøger som f.eks. Hunger Games, som Divergent ofte bliver sammenlignet med, er verdenen i Divergent beskrevet relativt ”realistisk” – man kan se, hvorfor det virker for beboerne og man forstår, hvordan de er endt i denne samfundskonstellation. Det er en spændende tanke, og man kan forstå, hvorfor disse mennesker accepterer denne samfundsform (modsat f.eks. Hunger Games, som jeg simpelthen stadig ikke forstå – hvordan bliver det underholdning at se børn slå hinanden ihjel?), men den er anderledes nok til, at det er interessant at læse om.

Samtidig er der tilsat en god blanding af spænding og lidt romance (som der ofte er i YA-bøger – uden det bliver for meget), og ikke mindst et plot, der udvikler sig i spændende og ikke altid forudsigelig retning.

Som karakter er Tris og Four, som er de to hovedpersoner også sympatiske, men alligevel komplicerede nok til, at det ikke bliver en kliche. Som med mange andre YA-bøger kan jeg ikke lade være at hæve øjenbryn over de voldsomme opgaver, de kan løse som hhv. 16 og 18-årig, men ser man ud over aldersdelen er der tale om hele karakter med dybde – og bogen udforsker flere dele af menneskers sind og undgår, at karaktererne i det store hele er helt sort/hvide.

Er man til dystopiske fortællinger eller YA vil jeg helt klart anbefale bogen. Det er god og letlæst underholdning selv for voksne og man sidder tilbage med stor lyst til at læse den næste i serien med det samme.

Biografi, Julelæsning, Nonfiktion

En sød, men ikke særlig julet bog

The cat who came back for Christmas af Julia Romp fra forlaget Plume, 2010. 3/5 stjerner.

The cat who came back for Christmas er en på alle måder sød og letlæst bog. Men det yndige cover og den nuttede titel er misvisende. Bogen handler om Julia og hendes søn George. Georg er autist og har hele sit liv haft problemer med at passe ind – særligt hjulpet på vej af, at lægerne var meget sene til at diagnosticere ham. Men Julia kæmper og har opgivet at have et liv selv for at give George det bedst mulige liv. Efter diagnosen går det fremad med babystep. Han får en speciallærer, der kan hjælpe og har enkelte venner. Og så finder de en dødssyg, grim hankat i haven. Han vil overhovedet ikke tale med dem, men langsomt vinder Julia hans tillid og en dag kan hun tage ham til dyrlæge. Dyrlægen prøver at finde et hjem til katten, for med George kan Julia ikke rigtig overskue mere. Lige indtil George er med hos dyrlægen og det er kærlighed ved første blik. De to bliver bedste venner og pludselig tager George stormskridt. Ved at bruge ”kattestemme” kan han pludselig tale om ting som kærlighed og det han har lært i skolen og Julia kan for første gang kramme sin søn.

Som titlen antyder forsvinder Benny, som katten hedder (eller Ben eller Baboo, kær kat har mange navne) og George får tilbagefald og vil ingenting. Klimakset er som titlen også antyder, da Ben kommer hjem igen – d. 21. december får Julia nemlig et opkald, der får hende til at køre fra London til Brighton for at hente Ben hjem.

Jeg troede, at det ville være en sød julehistorie, og det er det altså ikke. Men det er en sød historie og et interessant indblik i at være nær pårørende til en autist og ikke mindst den magiske virkning dyr kan have på alle mennesker. Selv elsker jeg min egen lille kat og tanken om, at hun skulle forsvinde, er skræmmende. Julia fortæller på en nøgtern og meget praktisk måde om deres liv – men man fornemmer, det ikke altid har været nemt. Men jeg synes alligevel, at titel og cover skulle have været et andet – man regner jo f.eks. ret hurtigt ud, at Ben forsvinder, men kommer tilbage, og jeg har googlet billeder af den rigtige Ben – jeg forstår ikke behovet for en (i øvrigt mega nuttet) killing, for ben og familien ville have været en fin og mere reel forside.

Biografi, Military, Nonfiktion

På flyvetur over Stillehavet

Piratjæger af Søren Baastrup og Henrik Monggard fra forlaget Peoples Press, 2017. 3/5 stjerner.

Jeg har læst rigtig mange af den her type bøger – bøger skrevet af soldater, memoirs, biografier mv. om danske og amerikanske soldater. Den er en genre, jeg som pårørende og civilansat i Forsvaret har en naturlig interesse i. Og så er jeg fuldstændig skudt i helikoptere. Så denne her bog burde ligge lige til højrebenet. Og Henrik Monggaard er et interessant menneske – og bogen er helt anderledes end andre af den her type bog. Jeg er ikke sikker på, at bogen alle steder fremstiller ham specielt sympatisk, men hans historie er spændende og hans holdninger til religion, spiritualitet og arbejdet som helikopterpilot er virkelig interessante og anderledes. Og så adskiller hans bog sig ved at beskrive en helt anden type mission end missionerne i Irak og Afghanistan, som har været hypede i medierne. Og alene er den grund er den værd at læse.

Piratjæger handler om de danske marinesoldaters kamp mod pirater. Henrik Monggard selv var som kaptajnløjtnant og taktisk koordinator med til at planlægge og udføre missionerne mod somaliske sørøvere, og han fortæller om sine oplevelser fra forsædet i en Lynx-helikopter (vildt sej helikopter i øvrigt!). Han fortæller om træningen forud for missionerne, om samarbejdet med Frømandskorpset, hvordan politikere og medier ofte fokuserede mere på vælgerstemmer og forsider og mangler forståelse for soldaternes arbejde, og den vigtige redning af gidsler. Og ikke mindst den spektakulære beskrivelse af Søren og Eddy i april 2013, hvor det var lige ved at gå gruelig galt.

Jeg savner dog lidt kontinuitet. Bogen springer tidsmæssigt meget og der er derfor huller i Henrik Monggaards historie. Det kan der være mange grunde til, men det får bogen til at halte. Men den er spændende, og er relativt let at læse. Man får trods alt lov at komme med under huden og ind i en verden, der sjældent lukker helt op. Og så er den fuld af helikoptere.

Julelæsning

Årets bedste mandelgave

Jul på Borgen III, redigeret af Pia Kjærsgaard fra forlaget Peoples Press 2016, 4/5 stjerner

Jul på Borgen redigeret af Pia Kjærsgaard har siden 2016 støttet hjemløse i Danmark – alle forfatterhonorar går til Hus Forbi. Og den er vist nærmest blevet en ærlig ting. I hvert fald udkom nummer 4 i 2017 og nummer fem – en herlig julegrøn bog er udkommet i år 2018. Og jeg vil slå et slag for, at den er genial som adventsgave eller måske som årets mest julehyggelige mandelgave.

Jeg selv læste den på Mofibo, men jeg håber, at honorar herfra også er gået til hjemløse – men forud for læsningen vidste jeg faktisk ikke, at bogen samtidig var blevet et velgørende projekt.

Det er samtidig et skønt, upolitisk projekt. For mit eget vedkommende ville jeg ikke have gidet, hvis den var politisk – hvis den kun tilgodeså en fløj, eller var strøget med politiske meta-budskaber. Forfatterne spænder over ministre, folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne, en hjemløs og en folketingchauffør på tværs af alle politiske holdninger og partiforhold. Og heldigvis er forfatterne gået upolitisk til værks (næsten alle sammen i hvert fald) og delt deres personlige julehistorier eller forhold til jul – og derfor fungerer den virkelig godt. Læseren kommer med til juli New York som FN-ambassadør, til Grønland, til Færøerne, som udsendt til Afghanistan, rundt i mange samfundslag, lige fra dem, der ingen juletraditioner har, til dem, der afholder jul på samme måde hvert år. Og så kommer man lidt tættere på politikere, man kender – og i særdeleshed de politikere, man slet ikke kender.

Samtidig sætter den også tankerne i gang – hvad har man selv af julehistorier? Måske opdager du, at der er mere julemagi i dit liv, end du egentlig gik og forestillede dig – og at du har jule, der er mindeværdige af den ene eller anden grund. Bogen er sød, hjertevarm og sætter dig i fantastisk julestemning. Perfekt læsning rundt om juletræet eller på en adventssøndag – måske endda om højtlæsning for hele familien.

Inspiration, Nonfiktion

En knivspids chic

How to be a parisian af Sophie Mas, Audrey Diwan, Caroline de Maigret og Anne Berest fra forlaget Ebury Publishing, 2014. 5/5 stjerner.

Denne bog får fem stjerner af den grund, at jeg har læst den gentagende gange. Jeg anede ikke, at jeg ville holde så meget af den, men det gør jeg. Den er sjov, ligefrem og ikke mindst dejligt forfriskende i en verden, hvor der bliver skreget feminisme fra alle sider. For bogen opfordrer på alle måder til at være selvstændig kvinde, huske sig selv – uden at skrige feminist. Og så forsøger den naturligvis at lære en at være pariser, hvor end man befinder sig. Den fortæller om alt fra første dates, middagsselskab, moderskab (og at huske sig selv, selvom man bliver mor. Thumbs up), til hvordan man faker en dag med tømmermænd, hvorfor man bør tage rød læbestift på til bageren og hvordan man laver den perfekte vinaigrette. Jeg elsker de fire forfatterinders syn på det at være kvinde, på kultur og ikke mindst Paris.

Og den er helt klart værd at læse eller ligge under juletræet til en af kvinderne i dit liv, ung som gammel. Den er nem at slå op i og den er spækket med gode råd, opskrifter og anekdoter, så den er let at læse, selv for de, der ikke normalt bruger eftermiddage, aftener og weekender på bøger. Så und dig selv et dash af chic i din hverdag, en duft af Paris og en ærlig, kærlig reminder om at være kvinde.

Julelæsning

Til alle jule-hjerter

Julemandens breve af J.R.R. Tolkien fra Gyldendals bogklubber, 1995 (oprindeligt 1976). 4/5 stjerner.

Mit jule-elskende hjerte hoppede lidt af fryd, da jeg opdagede denne her gemt på mine forældres (kæmpe) bogreoler. En julefortælling af selveste Tolkien. Og jeg blev ikke skuffet.

Bogen er en samling af uddrag af breve og illustrationer fra ”julemanden” til Tolkiens børn. Han startede denne tradition i 1920, da hans ældste søn var tre år, og sluttede først mere end tyve år senere da den yngste datter var næsten voksen. I Tolkien-husholdningen nøjedes julemanden nemlig ikke blot med at komme ting i julesokkerne – de fik en skriftelig hilsen fra Nordpolen med beskrivelser af Nordpolsbjørnen (der fra tid til anden selv skrev et brev), hørte om dens mange uheld, om julemandens konstante travlhed op til jul, om de voldsomme kampe mod troldene, der vil stjæle de mekaniske tog og ikke mindst en kommentar på samfundet.

Over de mange år blev julemandens husholdning større og også alfer og nisser skrev små breve – og Tolkien-børnene svarede og lagde brevene til julemanden på kaminen. Hvorefter de på magisk vis altid forsvandt. Konvolutterne er også rigt dekoreret og udover de flotte illustrationer er der både et alfesprog og et troldesprog. Det er med andre ord Tolkien for fuld udblæsning – men uden orker og ”my precious”. Og det er så julet og hyggeligt som det overhovedet kan blive.

Jeg er sikker på, at store som små vil elske at sidde og juletræet og høre brevene fra julemanden og se de flotte billeder – endda små tegneserier nu og da, le af Nordpolsbjørn og hans små nevøer og heppe på julemandens allierede i troldekrigene. Og måske endda drømme, at man selv modtager sådanne fortællinger fra Nordpolen og tage et lille, hyggeligt læseafbræk i en tid fuldt med (gode) julefilm.

Biografi, Nonfiktion

En overvældende oplevelse på plejehjem

 

Forsøg på at få noget ud af livet af Hendrik Groen fra forlaget People’s Press, 2017, 5/5 stjerner.

Hendrik Groen er måske nok 83, da han begynder at skrive dagbog, men han lægger ikke for døden. Han er ældre. Han besøgerne vennerne, konspirerer mod plejehjemsledelsen og han spadserer hver dag. Og så opfinder han og en gruppe venner ”Gammel-men-ikke-død”-klubben som tager på tur hver måned og på alle måder får noget ud af tilværelsen. I adstadigt tempo. Plejehjemmet ligger i det nordlige Amsterdam og whistleblowerne lever i bedste velgående. Hendrik er til tider gnaven, kynisk, politisk ukorrekt, så mega fuld af liv, sjov og rebel med en sag. Han bekæmper demens, mens han forelsker sig i en ny kvindelig beboer og giver glimt af sin egen voldsomme livshistorie.

Jeg lyder som en gammel stivstikker, men det er også noget af formålet med denne dagbog; at også jeg kan klage og jamre, men uden at genere andre med det

Og Hendrik er på alle måder hjertevarm og helt fantastisk. Jeg så hans plejehjem for mig, mens jeg læste, og jeg følte hans (om end afmålt beskrevne) følelser dybt. Han er indbegrebet af en høflig ældre mand – og stille vand har dyb grund.

Da det er en rigtig dagbog, er historien ikke aktivt fremadskridende – det er faktisk en daglig beskrivelse af livet på plejehjemmet, men det bliver bog ikke mindre god af. Jeg elskede hvert øjeblik med Hendrik – det gav også et unikt indblik i en ældres liv på et plejehjem. Et indblik i, at ældre og lidt svagere ikke er ensbetydende med skrøbelig, men at der stadig er gode historier og masser af viden.

Og selvom Hendriks historie ikke ligner, minder hans måde at anskue livet på mig lidt om min egen morfar – der i den grad fightede til det sidste og insisterede på at få noget ud af livet, selv da han blev syg og netop måtte på plejehjem. Hvor er jeg glad for, vi besøgte ham jævnligt og kunne dele vores liv med ham.

Hendrik Groen har faktisk skrevet en bog mere som 85-årig og still going strong. For nu at sige det på ”ungt”: han er pissesej. Jeg vil varmt anbefale bogen til alle – måske, den inspirerer dig til at kramme din bedstefar eller bare nyde livet fuldt ud, mens du kan