Nonfiktion

Moët, Mumm eller måske en flaske direkte fra havets bund?

Champagne – Boblernes verden af Søren Ellemose fra forlaget Forfatterskabet – 3/5 stjerner

Champagne er forbundet med nytår, luksus og historie. Frankrig er som den eneste producent i verden af champagne kendt for den gyldne, mousserende drik – og der er mange fantastiske historier og citater forbundet med champagne, flere der præsenteres i bogen sammen med historie, fakta og billeder af champagne. Desuden får man et indblik i Champagnens historie, produktionsmetoden og producenter som Pol Roger, Dom Pérignon, Veuve Clicquot, Moët & Chandon, Krug, Louis Roederer, Salon Delamotte og Vranken Pommery. Bogen indeholder desuden en gennemgang af mousserende vine fra Spanien, Italien, Frankrig og Tyskland – og det er faktisk ret interessant at lære, at cava ikke behøver være noget billigt sprøjt og at spumante ikke er så unclassy endda. 

Det er en god og informativ bog. Men med emnet in mente, savner jeg altså noget. Ikke tekst eller beskrivelser – de er gode, nemt forståelig, også hvis man ikke var vin-ekspert fra starten og krydret med sjove anekdoter. For champagne er jo luksus – champagne hænger uløseligt sammen med luksus. Og derfor savner jeg mere – mere lækkerhedsfaktor, flere billeder af de vanvittige flasker m.v. som bogen beskriver. Man bliver SÅ nysgerrig, og flere af beskrivelserne var jeg nødt til at google undervejs for at få min lyst stillet – men hvorfor er der ikke de illustrationer i bogen fra starten? Det er ikke fordi, at det ikke er en flot bog. Jeg kunne bare godt have tænkt mig, at den havde ægte coffee-table-book lækkerhedsfaktor, når den nu handler om et luksuriøst emne, som champagne. For beskrivelserne, fakta og de små anekdoter er interessante og sjove og giver en god indføring i champagnens – og andre mousserende vines – verden.

Tak til forlaget Forfatterskabet for anmeldereksemplaret. bogen er modtaget med henblik på en ærlig anmeldelse.

Digte

Et spørgsmål om mindset

Chasers of light af Tyler Knott Gregson fra forlaget Penguin, 2014. 3/5 stjerner.

En dag i en antik butik fandt fotograf Tyler Knott Gregson en Remington skrivemaskine, der var til salg. Og ligesom han stod der, uden at tænke over det skrev han et digt på siderne fra en gammel bog – uden mulighed for at redigere noget som helst. Han forelskede sig i den. Tre år senere og omkring 1000 digte senere var The Typewriter Series skabt og blevet et Instagram-fænomen; en samling af digte skrevet på fundne stykker af papir og boner eller skabt med blackout-metoden. Chasers of light samler nogle af de bedste og fejrer skønheden ved livet. 

Jeg er ikke typen, der normalt læser digte. Men der er noget fængslende ved Gregsons digte, og jeg har fulgt dem nysgerrigt på Instagram i årevis. Men derfra og så til at læse en hel bog? Jeg tror, man skal være i det rette mindset, når man læser et digt. Og det var jeg ikke, da jeg læste Chasers of light. Jeg ventede på det der spark i maven. Misforstå mig ikke – det er smukke, fængslende digte, og bogen er svær at ligge fra sig. Men der var ikke noget, der trådte frem fra mængden. Der var ikke digtets svar på et nyrespark, der netop gør, at man ligger bogen fra sig, fordi det er så smukt eller så rammende, at man ikke kan læse det hele på én gang. 

Men det er en smuk bog og Gregsons ide er sindssygt interessant – og jeg vil tage den frem og kigge i den igen; og måske én dag mindsettet er der, og sparket kommer og bogen må ligge på bordet mens jeg får vejret. 

Fantasy, Young Adult

Når hemmeligheder spænder ben for plottet

Skovrå af Astrid B. Z. Madsen fra forlaget People’s Press, 2019. 3/5 stjerner. 

Granhjem er en skov fuld af hemmeligheder. Alle omkring Granhjem ved det, og for Cas’ forældre, der forsker i særlige skove, er det et mekka. De skal deltage i et naturforskningsprojekt om området – til trods for at ældre medlemmer af lokalsamfundet ikke billiger det. 16-årige Cas er glad for at flytte, for han var en outsider i sit gamle liv. I Granhjem møder han pigen Sarah, som han lige fra starten drages af, men som også har sine egne hemmeligheder. 

Skovrå er en stille og hemmelighedsfuld roman med en underliggende dyster stemning og meget fokus på netop skoven, der næsten bliver sin egen karakter ved siden af de faktiske karakterer i romanen. Der bliver gemt meget på hemmeligheder, og de bliver kun langsomt og ikke engang helt til fulde foldet ud – og det synes jeg er en skam. Særligt slutningen harmonerer ikke med stemningen i resten af romanen, og det er en skam, for der var lagt op til et fantasy-mysterium. 

Ung kærlighed fylder en del i bogen, og Cas’ besættelse af pigen fra sit tidligere liv, giver ikke til fulde mening. Han virker dybest sit en smule tungnem, og det er en skam, for han kunne sagtens have været en outsider uden at have stalket en pige. Hans besættelse af Sarah er trods alt beskrevet bedre og et gensidig, hvorfor det giver mening, at den udvikler sig. 

Det er meget tydeligt, at denne roman er skrevet til og om teenagere, og jeg vil tro, at det er derfor, den ikke fangede mig helt. Præmissen var god, men blev ikke foldet fuldt ud til min smag, men Astrid Madsen skriver godt og kunne sagtens have gået i endnu mere ”horror”-agtig retning efter min mening – men så havde bogen naturligvis været til en mere voksen målgruppe – og derfor passer den nok alt i alt rigtig godt til sin målgruppe og er bestemt en underholdende bog. 

Chick Lit, Contemporary

Et slag for fanfiction

Fangirl af Rainbow Rowell fra forlaget St. Martin’s Press, 2013. 3/5 stjerner. 

Cath er Simon Snow fan. Faktisk er hele verden Simon Snow-fans, men for Cath er det noget helt andet. Det er hele hendes liv, og hun er god til det. Hun og hendes tvillingesøster, Wren, er vokset op med Simon Snow-bøgerne; og det fik dem gennem det traume, det var, da deres mor forlod dem. De læser, genlæser, hænger ud på forummer og skriver ikke mindst fanfiction selv. Men nu er de næsten voksne og skal starte på universitet, og Wren er vokset lidt fra det hele, men Cath holder stadig fast, og ikke mindst har hun sin mega populære fanficition bog at afslutte. På universitet vil Wren ikke være roommates og derfor må Cath ud af sin komfortzone med en ny roommate, hvis søde kæreste altid hænger ud på deres værelse, en professor, der hader fanfiction og ikke mindst bekymringerne for sin far, der er elskelig, men skrøbelig og ikke er god til at være alene. 

Simon Snow er tydelig bygget over Harry Potter, og Cath’s fanfiction er tydeligvis Potter-Malfoy-fanfiction. Som ægte Harry Potter-nørd, kan man ikke give slip på den kendsgerning – det er simpelthen umuligt at se ud over. Det bizarre er, at Harry Potter-bøgerne OGSÅ eksisterer i denne verden (tilsyneladende uden hypen), og det giver altså ikke mening, når store dele af plottet baserer sig omkring en fiktiv udgave af Harry Potter-bøgerne kaldet Simon Snow. Det er egentlig okay, for jeg kender godt følelsen af at være knyttet til en fantasi-verden, og Rowell skriver pudsigt, men virkelig sødt, skaber gode, realistiske karakterer, som f.eks. Cath, der er akavet men på en realistisk, nørdet måde. Hendes historie er sød og hyggelig – men jeg havde ikke behøvet uddragene fra Simon Snow-bøgerne (som jo ikke eksisterer) eller Cath’s fanfiction. Cath’s historie havde været nok. Når det så er sagt, så giver bogen nok ikke rigtig mening, hvis du aldrig har læst Harry Potter, eller i det mindste været lidt en fangirl. Den er sød og ligetil – men det er det. 

Julelæsning, Klassiker

To nøddeknækkere – eller hvad?

The Nutcracker af E.T.A Hoffmann fra forlaget Hutchinson, 2017 (original 1816)

The Nutcracker  af Alexandre Dumas for forlaget Barnes & Nobles, 2018 (original 1847)

På denne tid af året ser vi nøddeknækkere over alt. Vi hører musikken og for mange er det en klassisk juletradition at tage ind og se balletten (der i øvrigt er løst inspireret af Dumas’ udgave af romanen – men ingen af bøgerne er som balletten. Nok om balletten). Og jeg er fan af ballet og særlig at Nøddeknækkeren, så jeg satte mig for at læse bogen. Og opdagede, at der er to. Snotforvirret gav jeg mig til at undersøge forskellen – og den er der faktisk ikke så mange, der har skrevet noget særligt om. Men her er hvad, jeg fandt ud af:

E.T.A Hoffmanns nøddeknækker, er den originale historie, som de andre er inspireret af. Og interessant nok, ender den originale jo faktisk med, at den lille pige, Marie, forsvinder eller flytter ind i en anden verden, hvorimod den kendte version (i høj grad båret af balletten Nøddeknækkeren) er en fluffy version. I Hoffmans version, der faktisk er noget mørkere, vælger Marie at forlade sin familie og blive i fantasiens verden, i den verden, hun selv vælger, fremfor den meget strikse verden, hendes familie vil have. 

Alexandre Dumas (Jeeep, ham med musketererne) omskrev historien en lille smule. I den originale version får Marie en meget smuk nøddeknækker, der går i stykker, da hendes bror leger med den. Om natten står hun op for at tjekke, hvordan den har det, og opdager, at den er levende, og så begynder historien i historien, hvor en hær af mus og en hær af legetøjssoldater kæmper mod hinanden i et barns fantasi, eller måske i den anden virkelighed, som Marie forsvinder ind i. 

Dumas’ version er mindre mørk og mindre uhyggelig end Hoffmans originale eventyr og mere som vi kender fra balletten, selvom den lille pige stadig hedder Marie. Den har mere karakter af en historie i historien, da det den faktisk starter i et helt andet univers, hvor en voksen bliver bedt om at fortælle et eventyr af nogle børn til en julefest – og det vil måske tage brodden af. Musekongen er nok den, hvor forskellen er størst. Han er mindre med i Dumas’ version, men Hun blev først den kendte Klara i balletten, men familien har allerede ændret navn i Dumas’ version. Og det er Dumas’ version, der inspirerede balletten og som båret af Tchaikovskys musik er blevet et vaskeægte juleritual. 

Så hvilken én af bedst? Forskellen er faktisk ikke så stor med mine voksne øjne, og i begge versioner ender Marie faktisk med at tage til fantasiens verden som juledronning – det vil på den måde heller ikke ødelægge børns nattesøvn, fordi de vil se det som fantasi, hvorimod vi voksne måske vil tolke noget andet ind i historierne. Begge udgaver er et rigtig sødt juleeventyr, der får julestemningen i gang – og er man fan af balletten eller bare af jul og måske lækre luksusudgaver af bøger, så bør man unde sig selv udgaverne på billederne.  

Fantasy, Uncategorized, Young Adult

Let fantasy til en efterårsdag

De udstødtes mærke af Karina Laurberg Bidstrup fra forlaget Egolibris, 2015. 4/5 stjerner.

I landet Nemeria prøver den unge dronning Aya stadig at forlige sig med at have overtaget tronen efter sin far, da en snigmorder bliver sendt ud for at slå hende ihjel, mens hun sover. Snigmorderen er Azriel, en sortelver, der bærer slangemærket, som viser alle, at han er udstødt og som forhindrer ham i at søge hjælp noget steds. Azriel er vant til at udføre sit arbejde godt. så meget desto mere overraskeden er det, at han ikke kan få sig selv til at gennemføre mordet. Attentatet bliver startskuddet på en lang række begivenheder, der fører Aya i krig og lader hende møde forræderi og intriger – og drager. 

Det er ingen hemmelighed at Karina Laurberg Bidstrups bog ”Homo Bestia” er en af mine alltime favorit-bøger. Og i De udstødtes mærke demonstrerer Karina Laurberg Bidstrup samme evne til at opbygge en troværdig verden, som man kan forsvinde ind i. 

Til gengæld tror jeg ikke, at jeg er målgruppen for denne bog – den virker mere YA (altså young adult – ofte i virkeligheden til teenagere) end Homo Bestia, og det kommer blandt andet til udtryk i karaktererne. Bogen fik mig overordnet ikke helt op og ringe. Bevares – det er stadig en velskrevet bog, som jeg læste på én gang. Yup, stort set uden pauser til andet end at spise og tisse, og er man til fantasy-genren er det god underholdning, man kan slappe af med. 

Men karaktererne er ikke så dybe og på én gang sympatiske og komplicerede som man ofte oplever i fantasy – men det gør heller ikke noget, hvis målgruppen måske er lidt yngre. Bogen er let at læse og nem at følge med i – men jeg ville have mere, da den var slut. Derfor glæder jeg mig til bind to udkommer, for selvom Aya og Azriels mangel-på-kommunikation-irriterende forhold ind i mellem fik mig til at rulle med øjnene, så er verdensopbygningen og det overordnede plot veludført, spændende og supergod underholdning. Med andre ord en god fantasy-roman i den lette kaliber – og det kan jo være helt rart, da meget fantasy kan blive meget kompliceret. 

Fantasy, Romantik, Young Adult

Flere dystopiske prinsessedrømme (nej, jeg er ikke engang flov)

The Elite af Kiera Cass fra forlaget Harperteen 2013. 4/5 stjerner. 

Den her bogserie er lidt ligesom junkfood. Jeg fløj gennem bogen på én aften, og det til trods for, at den fuldstændig ligesom The Selection hverken er specielt godt skrevet, plottet er ret tyndt og karaktererne stadig er ret karikerede. Plottet er stort set en fortsættelse af bog ét, bortset fra at de 35 piger nu er indsnævret til seks – eliten. Og konkurrencen om at vinde Maxons hjerte er stærkere end nogensinde – men som enhver god YA-klichefyldt bog er der naturligvis en kærlighedstrekant, og America har svært ved at bestemme, hvor hendes hjerte ligger, Maxon eller Aspen, der *puf* er kommet tilbage i hendes liv og fortryder, at han slog op med hende (!). Samtidig bliver oprørsangrebene hyppigere uden nogen rigtige ved hvorfor – og America tager dummere og dummere beslutninger. Først er hun all over Maxon – så dukker Aspen op og er tryghed, selvom hans personlighed er ca. lige så interessant som en kogt kartoffel. Hun væver frem og tilbage og bliver samtidig sur over, at Maxon bliver i tvivl om hende og bange for, at hun skal såre hans følelser, og derfor naturligvis gør sin prinselige pligt og kurtiserer de andre seks piger i eliten. Samtidig formår hun at falde på sin halvroyale røv og relativt bevise overfor alle, at hun ikke er i stand til at være dronning, for hun kan ikke holde på en hemmelighed, Maxon har fortalt hende i fortrolighed, men viser den frem på nationalt tv, jeg mener… Kongen er måske nok en bitter, gammel mand, men han har måske en pointe i, at hun ikke er en god dronning. Rebellernes bevæggrunde for at ville stjæle bøger, bliver forhåbentlig forklaret i den sidste bog i trilogien, for eftersom det også bliver forklaret at Illeas grundlægger basalt set skabte kastesystemet for at skaffe sig selv mere magt og derved grundlæggende er en idiot, virker mærkeligt. 

Og alligevel er der noget ved denne serie, som gør, at man hverken kan eller vil ligge den fra sig. Lidt fordi man sultent leder efter et dybere plot (det er jo faktisk en dystopisk bog, hvilket der ikke bliver gjort særlig meget ud af) og dels fordi man fanatisk læser sig hen mod, at America skal tage et valg (hvis da ikke kongen smider hende på porten først) – det er jo ret tydeligt, at hun ender sammen med Maxon, men stadig – hun skal tage valget, og Maxon skal også være med på den, nu hvor han faktisk er kommet i tvivl. I øvrigt er The Elite en ligeså smuk bog som The Selection. 

Fantasy, Young Adult

Undervældende oplevelse til trods for godt setup

To best the boys af Mary Weber fra forlaget Thomas Nelson, 2019, 3/5 stjerner.

Hvert år modtager beboerne i Pinsbury Port et mystisk brev, der inviterer alle drenge af passende alder (16 år +) til at konkurrere om et stipendium på Stemwick University. De fattigere beboere kigger for at se, om deres navn er på listen. De velhavende kigger for at se, om deres søn vil overleve. Rhen Tellur kigger for at se om hun kan udlede, hvad blækken og pergamentet er lavet af. For i Caldon provinsen er det kvinderes pligt at blive gode koner, men Rhen vil være videnskabsmand. Og mens de fattige dør af en mystisk sygdom, arbejder Rhen og hendes far for at finde en kur – for Rhens mor er alvorligt syg og har ikke længe igen. Rhen beslutter sig for at tage fremtiden i egne hænder og deltage i den årlige konkurrence forklædt som mand. Sammen med sin kusine Selini kommer de ind i labyrinten, der kan koste én livet. 

Ideen til plottet er virkelig godt, men det er ikke så veludviklet som det kunne være. Mary Weber kunne have taget historien længere. Umiddelbart virker det, som om den er skrevet til et meget ungt publikum. Samtidig er der stærk feministisk indflydelse og kvinde empowerment er et stærkt tema i bogen, men det er næsten for overskyggende. Det er naturligvis for at inspirere læserne, hvilket jeg godt forstår, men det bliver gjort for meget – for direkte til at være elegant og faktisk inspirerende. For nu at tage et eksempel (spoileralert) – der står gentleperson i brevet – ikke gentleman. Så at kvinder faktisk kan deltage i konkurrencen, kommer ikke som en stor overraskelse, da det hele folder sig ud, og det viser sig, at Rhen slet ikke har gjort noget forkert. Kvinder kunne med andre ord hele tiden have deltaget i konkurrencen, der er bare aldrig nogen, der har gjort det eller tænkt så langt.

Verdenen er spændende og plottet omkring labyrinten kunne have været godt – men selve turen ind igennem labyrinten er kun et par kapitler langt, og det gør, at bogen flyder meget langsomt, til trods for den er 310 sider lang. Jeg savnede mere aktion i labyrinten og en mere elegant måde at udfordre kønsnormerne i bogen på. 

Bogen er alt i alt en undervældende oplevelse, der faktisk er svær at huske, når man er færdig med den – og det er en skam. For præmissen om at udfordre normerne og at piger kan hvad som helst er et fint budskab, særligt til et yngre publikum.

Contemporary

En velskrevet overraskelse

Svigt af Henrik Frederiksen fra forlaget Frederiksens Forlag, 2019. 4/5 stjerner. 

En ung kvinde med et skrøbeligt sind har skrevet en afslørende roman om sine berømte forældre. Faren er en anerkendt forfatter, moren er gallerist, og familien er højt og solidt placeret i det prestigefyldte, københavnske kulturliv. Da forældrene ansætter jeg-fortælleren som mentor for den unge pige med psykiske problemer, bliver han sammen med sin gamle ven ’Pastoren’ involveret i familien. Pigens roman rummer en så brutal sandhed, at den ikke bare vil ødelægge familiens gode ry, men flå den fra hinanden. Netop den skandale ser et af landets største forlag som et scoop. Familien gør alt, hvad der står i deres magt for at bremse bogen. Men forlaget vil udgive den for enhver pris … Svigt er en hjertegribende roman om dybe familiehemmeligheder, om venskab og kærlighed på trods, og om en ung kvinde med et stort skrivetalent, der møder en kynisk forlagsverden. 

De ovenstående linjer er forlagets egen beskrivelse af bogen – men det rummer slet ikke hele bogen, der har mange interagerende historielinjer. Vi følger jeg-fortælleren, der bliver mentor for den unge pige, men vi følger i lige så høj graf jeg-fortællerens liv, hans arbejde og forsøg på at arbejde med det han brænder for, nemlig at skrive. 

Svigt er normal ikke en genre, jeg ville læse, men jeg fik tilsendt bogen af forfatteren mod en ærlig anmeldelse, og jeg var ærlig talt hooked fra side et. Bogen er nemlig afsindigt velskrevet. Min bedste veninde, der opdagede bogen på sofabordet samlede den og læste første kapitel på 10 minutter – og så fik hun bogen med hjem til låns, så hun kan læse den færdig, og ligesom mig foretrækker hun andre genre. Men bogen fængsler fra side et og pacer læseren igennem – man vil vide mere, have et kapitel mere med, til trods for historien hverken er særlig munter og faktisk behandler ret alvorlige tematikker. Samtidig er der også en del knastør humor i bogen, og den er svær at ligge fra sig, når man først i gang. Det gør den simpelthen til et underfundigt lille mesterværk, der ikke kan placeres i en genre og i den grad er en labyrint af kunstnerhjerner, historielinjer og skæbner, der interagerer og kommer til live. 

Anmelderrost, Historisk fiktion

Perfekt udført roman

The Seven husbands of Evelyn Hugo af Taylor Jenkins Reid fra forlaget Atria Books, 2017. 5/5 stjerner. 

Jeg melder mig ind i rose-koret – denne roman har det hele. 

Den aldrende Hollywood-filmstjerne Evelyn Hugo er endelig klar til at fortælle sandheden om sit glamourøse og skandaløse liv. Men da hun vælger den ukendte magasin-journalist Monique Grant er den allermest chokerede Monique selv. Hvorfor hende? Hvorfor nu?

For Monique har sine egne problemer at slås med. Hendes mand er netop gået fra hende, hendes professionelle liv står temmelig stille – men alligevel er det hende, Evelyn vil have. Og hvad Evelyn vil have, får hun. Så Monique bestemmer sig for at bruge denne mulighed for at kickstarte sin karriere. 

Romanen fortælles dels gennem Monique og dels gennem de beretninger, Evelyn giver Monique i den luksuriøse New Yorker-lejlighed, og Monique lytter sammen med læseren fascineret til skuespillerindens historie, om hendes vej til Los Angeles i 1950’erne, om hendes beslutning om at forlade show business i 1980’erne, og selvfølgelig om de syv mænd, som Evelyn var gift med i løbet af sin karriere, og om hvem hendes store kærlighed egentlig var. Evelyn fortæller en historie om iskold ambition, venskaber og en forbudt kærlighed og Monique begynder at følge en ægte forbindelse til Evelyn, indtil Evelyns historie mod enden pludselig bliver en del af Moniques egen på en tragisk og uigenkaldelig måde.

Reid skriver fantastisk godt. Det er som at læse en ægte biografi, som om Evelyn Hugo kunne have været en del af Hollywood, og samtidig med at der tegner sig en iskold, beregnende dame, så har man som læser sympati og medlidenhed med Evelyn. Hun har mange fejl, men man falder pladask for hende, for hun er også en badass latino, der klarede sig i en grænsende til racistisk industri og til trods for mange kontroversielle beslutninger klarede alle skær – og på en måde mistede alt. 

Og Monique giver 2017-realness med alt, hvad der dertil hører af overvejelser om kærlighed og karriere – og hun får en del af sin egen historie på plads i de sidste nervepirrende sider i romanen. 

Det er en dybt karakter-drevet roman, og selvom der sker meget, så er der slet ikke fokus på plottet, men det virker til perfektion, og denne roman er en, der bliver siddende i læseren længe efter, man har vendt sidste side.